Vi hører det flere gange om ugen ved modtagelsestelefonen i Psykologhuset ved Åen, når fortvivlede klienter ringer til os; ”jeg føler jeg er ved at dø”. Følelsen er overraskende kraftig og helt kropslig. Vi vil i denne artikel forklare hvad der kan være af forskellige årsager til denne følelse og hvordan vi behandler det med terapi.
Panikangst og somatiske (fysiske) symptomer
En af de mest dokumenterede årsager til oplevelsen af “jeg føler, jeg er ved at dø” er panikangst. Det er ofte på bagkant af sådan en oplevelse at klienterne ringer til os. Mennesker med panikangst oplever ofte intense fysiske symptomer under panikanfald. For nogle er det svært at forstå at angst kan være fysisk, nogle troede at ”angst kun var i hovedet”. Hvis du ringer til os, vil du opleve at få forklaret hvorfor din oplevelse biologisk og psykisk er helt normal og at vi nok skal hjælpe dig.
Nedenfor listes de fysiske symptomer du kan opleve. Listen er taget fra ICD 11.
1. Palpitationer eller øget hjertefrekvens – hurtig eller kraftig hjerterytme
• Eksempel: En person oplever pludselig en meget hurtig og kraftig hjerterytme under et panikanfald, som føles som om hjertet hamrer ukontrollabelt i brystet. De fejltolker ofte dette som et hjerteanfald, hvilket forstærker angsten.
• Forklaring: Angst udløser kroppens kamp-eller-flugt-reaktion, hvilket får hjertefrekvensen til at stige dramatisk for at forberede kroppen på handling.
2. Sveden
• Eksempel: Under et anfald begynder en person pludselig at svede voldsomt, selvom de befinder sig i et køligt miljø. Dette kan være koldsved og kan føre til yderligere uro og ubehag.
• Forklaring: Angst aktiverer det sympatiske nervesystem, hvilket øger svedproduktionen som en del af kroppens reaktion på opfattet fare.
3. Rysten eller skælven
• Eksempel: En person oplever rysten i hænderne eller benene, som føles ude af deres kontrol. Dette sker ofte under et anfald og kan få dem til at føle sig endnu mere ængstelige og ude af kontrol.
• Forklaring: Rysten er et resultat af øget adrenalin i blodet, hvilket sker som en reaktion på angst.
4. Fornemmelse af åndenød
• Eksempel: En person kan pludselig føle, at de ikke kan få nok luft, selv når de trækker vejret normalt, og de begynder måske at hyperventilere. De føler, at de er ved at blive kvalt eller ikke kan trække vejret ordentligt.
• Forklaring: Angst kan forstyrre normal vejrtrækning, hvilket fører til hyperventilation, som igen kan forværre følelsen af åndenød.
5. Følelse af kvælning
• Eksempel: En person føler en stramhed i halsen, som om noget blokerer deres luftveje, og frygter, at de er ved at blive kvalt, selvom der ingen fysisk hindring er. Vi ser rigtigt mange med det problem i Psykologhuset ved Åen. De er ofte blevet undersøgt af endda flere læger og der er ikke noget ”fysisk”.
• Forklaring: Dette symptom kan opstå som en somatisk reaktion på angst og forstærkes af hyperventilation og muskelspændinger i halsen. Vi ved at der er en tæt sammenhæng mellem hele fordøjelsessystemet og så angst.
6. Brystsmerter
• Eksempel: En person oplever skarp eller trykkende smerte i brystet under et panikanfald, hvilket ofte får dem til at tro, at de får et hjerteanfald.
• Forklaring: Brystsmerter under angst kan være resultatet af muskelspændinger eller hyperventilation, men kan også føles meget alvorligt og forveksles med et hjerteanfald. Oplever du brystsmerter skal du altid kontakte din praktiserende læge først.
7. Kvalme eller mavesmerter
• Eksempel: En person kan føle sig akut kvalm eller opleve mavekramper, hvilket kan forstærke angsten, fordi de frygter, at der er noget alvorligt galt med deres fordøjelsessystem.
• Forklaring: Angst påvirker fordøjelsessystemet ved at forstyrre blodstrømmen og tarmens bevægelser, hvilket kan føre til kvalme og mavesmerter. Smerterne kan så igen påvirke stressniveauet og fører derfor ofte til mere angst. En selvforstærkende cirkel, der kan være svært at komme ud af.
8. Svimmelhed eller følelse af at være let i hovedet
• Eksempel: En person kan føle sig svimmel eller som om de er ved at besvime, hvilket skaber frygt for, at de mister bevidstheden.
• Forklaring: Hyperventilation under angst fører til ubalance i blodets oxygen- og kuldioxidniveauer, hvilket kan forårsage svimmelhed.
9. Kuldegysninger eller varmebølger
• Eksempel: En person kan pludselig føle en intens varme eller kulde skyde gennem kroppen, hvilket kan få dem til at føle sig utilpas eller desorienteret.
• Forklaring: Angst påvirker blodkarrene og temperaturreguleringen, hvilket kan skabe pludselige temperaturændringer i kroppen.
10. Prikken eller følelsesløshed i ekstremiteterne (hænder, fødder ansigt)
• Eksempel: En person kan opleve prikken eller følelsesløshed i hænder, fødder eller ansigt under et anfald, hvilket kan få dem til at frygte, at de oplever en alvorlig medicinsk tilstand som slagtilfælde.
• Forklaring: Hyperventilation ændrer blodets pH, hvilket kan påvirke nerveenderne og føre til følelsesløshed eller prikken.
11. Depersonalisation / afkobling fra virkeligheden
• Eksempel: En person føler sig pludselig adskilt fra sig selv eller omverdenen, som om de ser deres liv udefra eller som om verden ikke er virkelig.
• Forklaring: Depersonalisation og derealisation er symptomer, der måske opstår som en reaktion på stress eller angst, hvor hjernen distancerer sig fra virkeligheden som en forsvarsmekanisme. Vi hører tit ”jeg føler mig ikke som mig selv”, ”jeg er ikke den person som jeg plejer at være”.
12. Frygt for at miste kontrollen eller blive sindssyg
• Eksempel: En person under et panikanfald kan føle, at de er ved at miste forstanden eller kontrollen over deres tanker og handlinger, hvilket forværrer deres angst yderligere.
• Forklaring: Overvældende angst kan skabe en følelse af kaos og manglende kontrol, hvilket gør, at personen føler, at de er ved at bryde sammen psykisk. Det kan ligefrem få nogle til at tro ”min hjerne er ikke helt normal”.
13. Frygt for forestående død
• Eksempel: En person kan under et panikanfald være fuldstændig overbevist om, at de er ved at dø, og vil måske søge øjeblikkelig hjælp på grund af denne overbevisning.
• Forklaring: Panikangst forårsager intense fysiske og psykiske symptomer, der ofte fejltolkes som livstruende, hvilket fører til en overvældende følelse af, at døden er nært forestående. Det er her værd at bemærke at følelsen af at være ved at dø, ikke er forskellig fra, om du faktisk er ved at dø eller ej. Kroppens reaktion er den samme. Så det er ikke mindre kraftfuldt eller mindre rigtigt.
Generaliseret angst
Hos klienter med generaliseret angstlidelse er der en mere vedvarende, kronisk form for angst, der kan føre til fysiske symptomer som spændinger, træthed og svimmelhed. Disse vedvarende symptomer kan over tid resultere i en konstant følelse af forestående katastrofe, herunder følelsen af, at døden er nært forestående.
Ofte ser vi at vores klienter også har udviklet noget depression på det tidspunkt hvor angsten har sat sig til at være vedvarende. Det er vigtigt i forhold til angst altid at gøre noget ved den, det er sjældent at du får det bedre ved at forsøge at feje det ind under gulvtæppet. Det popper op igen, – det er nærmest som om det sidder i kroppen.
Posttraumatisk stresslidelse (PTSD)
Personer med PTSD kan også opleve intense flashbacks og somatiske reaktioner, som kan føre til en følelse af at være ved at dø. Disse oplevelser er ofte knyttet til tidligere traumer, hvor klienterne kan genskabe de dødsfrygtende øjeblikke fra fortiden.
Den biologiske forklaring på følelsen af at være ved at dø
Forskning har også undersøgt de neurobiologiske mekanismer bag denne følelse. Under høj stress eller angst bliver kamp-eller-flugt-responsen aktiveret, hvilket udløser frigivelsen af stresshormoner som adrenalin og kortisol. Disse hormonelle forandringer kan skabe en intens kropslig reaktion, som fører til en følelse af tab af kontrol og død.
Behandling og terapi
Forskningen understøtter flere effektive behandlingsmetoder til at håndtere denne oplevelse af at være ved at dø:
Kognitiv adfærdsterapi (CBT)
Kognitiv adfærdsterapi (CBT) er en af de mest effektive behandlinger mod dødsangst og angstlidelser generelt. CBT fokuserer på at identificere og ændre de negative og katastrofale tanker, der driver angsten, samt at ændre de adfærdsmønstre, der forstærker angsten.
Hvordan CBT hjælper mod dødsangst:
- Kognitiv omstrukturering: CBT hjælper klienterne med at udforske og udfordre deres katastrofetanker om døden og de kropslige symptomer, de oplever under panikanfald eller angstepisoder. For eksempel kan en patient, der føler hjertebanken og tror, at det betyder et forestående hjerteanfald, lære at omfortolke symptomet som en normal angstreaktion snarere end et livstruende problem.
- Eksponeringsterapi: En del af CBT kan omfatte eksponering for de angstudløsende tanker eller situationer, der fremkalder dødsangst. Gennem gradvis eksponering lærer klienterne, at de kropslige symptomer og tanker om døden ikke er farlige, og de bliver mere desensibiliserede over for dem. Se mere nedenfor
- Adfærdsmæssige strategier: CBT kan også involvere at lære klienterne afslapningsteknikker, dyb vejrtrækning og mindfulness for at hjælpe dem med at håndtere de fysiske symptomer på angst, såsom hurtig hjerterytme eller åndedrætsbesvær.
Eksponeringsterapi
Eksponeringsterapi er en særlig form for adfærdsterapi, som bruges til at behandle fobier – fobier som eksempelvis angst for edderkopper eller at køre bil eller at være på åbne pladser eller små rum. Denne metode går ud på at udsætte patienten gradvist for deres frygt i et sikkert miljø, så de langsomt kan overvinde den. Når det kommer til dødsangst, kan eksponeringen være enten direkte (tanker om døden) eller indirekte (eksponering for de kropslige fornemmelser, der udløser frygten for at dø).
Hvordan eksponeringsterapi hjælper mod dødsangst:
- Interoceptiv eksponering: Dette indebærer, at patienten udsættes for de fysiske fornemmelser, der kan udløse angst eller panikanfald (som hjertebanken, svimmelhed eller åndenød). Ved at gentage eksponeringen under kontrollerede forhold lærer klienterne, at disse fornemmelser ikke er farlige og kan håndteres uden katastrofetanker om død.
- Gradvis eksponering for dødsrelaterede tanker: Klienter kan gradvist udsættes for deres frygt for døden gennem visualisering eller samtale om døden for at mindske deres følelsesmæssige reaktion på tanken om døden.
Mindfulness-baseret terapi (MBT)
Mindfulness-baseret terapi (MBT), som f.eks. Mindfulness-Based Stress Reduction (MBSR) og Mindfulness-Based Cognitive Therapy (MBCT), har vist sig effektiv i behandling af dødsangst og angstlidelser generelt. Mindfulness fokuserer på at øge patientens bevidsthed om nuet uden at dømme eller reagere på negative tanker og følelser.
Hvordan mindfulness-baseret terapi hjælper mod dødsangst:
- Øget accept af døden: Mindfulness-praksis lærer klienterne at acceptere tanken om døden og leve med dens uundgåelighed uden at lade frygten dominere deres liv. Dette hjælper dem med at håndtere de ængstelige tanker, der ellers kan udløse panik eller dødsangst.
- Mindfulness for kropslige symptomer: Klienterne lærer at være opmærksomme på deres kropslige symptomer uden at dømme dem som farlige. Dette kan reducere reaktionen på fysiske fornemmelser som hjertebanken, der ofte udløser dødsangst.
- Reducering af rumination: Mindfulness hjælper også med at reducere rumination, hvor klienterne gentagne gange fokuserer på deres frygt for døden. Ved at fokusere på det nuværende øjeblik undgår klienterne at blive fanget i en cyklus af negative tanker.
Acceptance and Commitment Therapy (ACT)
Acceptance and Commitment Therapy (ACT) er en terapeutisk tilgang, der kombinerer accept og mindfulness-strategier med forpligtelsen til at leve et meningsfuldt liv. ACT hjælper personer med dødsangst ved at fokusere på accepten af døden som en naturlig del af livet, mens de samtidig arbejder på at leve i overensstemmelse med deres værdier.
Hvordan ACT hjælper mod dødsangst:
- Accept af dødsangst: ACT lærer klienterne, at dødsangst ikke nødvendigvis skal elimineres, men at de kan lære at leve med denne frygt uden at lade den styre deres liv.
- Værdibaseret handling: I stedet for at undgå eller undertrykke dødsangsten hjælper ACT klienterne med at identificere deres personlige værdier og leve et liv, der er i overensstemmelse med disse værdier, hvilket mindsker fokus på dødsangst.
- Kognitive afkoblingsteknikker: ACT bruger også teknikker til at hjælpe klienterne med at “afkoble” deres tanker om døden fra deres følelsesmæssige reaktioner, så de ikke bliver så overvældet af dem.
Medicinsk behandling
Medicin kan også spille en rolle i behandlingen af alvorlig dødsangst, især når den er relateret til panikangst eller generaliseret angstlidelse. Medicin bruges ofte i kombination med psykoterapi for at opnå bedre resultater.
Almindelige typer medicin til dødsangst:
- SSRI’er (Selektive serotoningenoptagshæmmere): SSRI’er som fluoxetin eller sertralin er de mest anvendte antidepressiva til behandling af angstlidelser. De hjælper med at regulere niveauerne af serotonin i hjernen og kan reducere symptomerne på både angst og dødsangst.
- Benzodiazepiner: Disse er beroligende midler, som kan være nyttige i kortvarig behandling af akut angst eller panik. De bruges dog med forsigtighed på grund af risikoen for afhængighed og der er tvivl om deres langtidsvirkning.
- Beta-blokkere: Disse medicin kan hjælpe med at kontrollere de fysiske symptomer på angst (som hurtig hjerterytme), hvilket kan reducere frygten for døden under panikanfald.
- Farmakologisk behandling, når den kombineres med kognitiv adfærdsterapi, ofte meget effektiv til at reducere symptomerne på dødsangst, især hos klienter med alvorlige angstlidelser.
Behandling af årsager – ikke kun symptomer
Ofte har vi klienter som har fået kognitiv terapi tidligere men hvor der ikke er lavet behandling for den egentlige årsag til deres angst. For nogle betyder det at angsten blusser op efter måske et år eller to. Årsagen kan være vidt forskellige og kræver nogle andre terapeutiske greb. Det kan være de har været udsat for overgreb og misbrug som barn, blevet mobbet, på en arbejdsplads med lettere psykisk vold og hårdt arbejdsmiljø, har dårligt selvværd, er særligt sensitive, eller ofte kommer i konflikter og er ramt af skyld og skam. Der er tusinde vis af forskellige gode årsager til, at folk kan have et så højt permanent stressniveau at de bliver eksponeret for angst – let bliver angste. Og du har din helt egen gode forklaring.
Hos psykologhuset ved Åen behandler vi ikke kun symptomer og giver værktøjer til at dæmpe symptomerne. Vi fokuserer på terapeutisk behandling som adresserer den egentlige årsag. Vi er hurtige allerede i afklaringen af hvem der er den bedste psykolog for dig, at få spurgt til ”hvad tror du egentligt er årsagen til at du så let bliver angst?” – ofte har folk en ganske god forklaring. Måske har de ikke, så hjælper vi dem med at afklare det. Vi tror på at klienterne er de bedste eksperter på eget liv, og det bruger vi i vores behandling.
Vores mål er langsigtet, at du får et godt liv inden døden, og bliver robust for de gode og slemme perioder vi alle oplever i vores liv.
Denne artikel er skrevet af Søren Kramer