Hvornår går man til psykolog?
Fra tid til anden kigger en ny klient lidt forlegent på mig – eller jeg hører en tøven i den anden ende af røret under en telefonisk introsamtale, inden vi overhovedet har mødt hinanden. Måske trækkes vejret lige en ekstra gang, mens stilheden knitrer lidt. Herefter følger ofte variationer af spørgsmålet: ”Hvad tænker du? Synes du det er slemt nok til at jeg skal gå til psykolog?”
Det er både rørende og forpligtende, når man som fagperson bliver spurgt om sin mening – sin vurdering af individets problematik, som den netop er blevet præsenteret for én. Ofte med gråd i stemmen og hurtige, spontane temposkift: for nu skal det hele på bordet. Det skal ud. Smerten, frustrationen og alle tankerne, der nogle gange suger al energi ud af kroppen.
Ofte kan det være en lettelse i sig selv at erkende at man har brug for hjælp. Mange beskriver at de føler et let løft i stemningslejet allerede når den første aftale er lavet. Noget af presset er taget af bare ved at handle på det.
Det kan have taget lang tid at komme hertil. Måske har man flere gange kigget irriteret på sig selv i spejlet; ”tag dig dog sammen!” har man snerret ad sig selv – måske endda vrisset det højt. Tårerne er blevet skubbet tilbage, for nu skal det være ”hyggeligt”: solen skinner, der er gode mennesker nær ved. De skal ikke belastes og besværes med dig. Dine følelser. Dine mørke tanker.
Jeg har aldrig sagt nej til spørgsmålet om hvorvidt det er ”slemt nok”, når nogen spørger på den måde. Tværtimod er jeg blevet rørt af, hvor længe nogle mennesker går rundt og har ondt. Fordi der ikke er nogen der kan se det – udefra. Nogle gange fortæller klienter at de ville ønske at de kom til skade, sådan ”rigtigt”. Brækkede et eller andet, så det er tydeligt for enhver at noget er galt: at det er nødvendigt at få hjælp – og at få den rette støtte til at håndtere det.
En sikker havn
Det med støtten er vigtigt. For trygheden det kan give, er for mange en forudsætning for at kunne åbne op og mærke efter. Helt tilbage på studiet kan jeg huske at læse om chimpanse-unger, der slog sig, men ikke gav udtryk for smerte, før de var sikre på at de ældre aber var nær ved til at trøste dem. Til at hjælpe dem håndtere smerten – og deres egen reaktion på den.
Den form for indre selvopretholdelse har vi mennesker også. Vi er skabt til at overleve – og kan derfor helt glemme hvad det vil sige at leve – og have det godt. Vi kan tie vores indre liv og oplevelser ihjel: vi bliver i forholdet eller på arbejdspladsen længe efter at gnisten og trivslen er forsvundet. Vi holder tilbage, sætter en facade op – og fortsætter. Hvorfor? Måske fordi vi bliver bange for at det kun er os, der har det sådan og ingen andre vil forstå? Måske mere skræmmende end noget andet, kan det være ikke forstå sig selv – ikke kunne se sammenhængen mellem det ydre og indre liv, ikke forstå sine egne reaktioner på det der sker i én.
Det er det, vi psykologer gerne vil hjælpe med. Gøre det uforståelige forståeligt – og finde en vej fremad, så både funktionsniveau og indre stemning løfter sig – og bliver håndterbare igen. Nogen kan være nervøse for om det måske bliver værre eller fylder mere, når man åbner op for det. Men min erfaring siger mig at det er stik modsat. Flere af mine klienter har faktisk givet udtryk for at det letter betydeligt, ”bare at forstå” hvad der sker indeni og holde op med at kæmpe imod – og ikke mindst skælde ud på sig selv over spontane mønstre.
Hvem skal man vælge?
Hvem den rette psykolog er for dig, kan være svært at læse sig frem til, for det handler ofte om ”kemi”: en grundlæggende oplevelse af tillid til personen, der sidder over for dig – og en oplevelse at blive hørt og forstået i samtalen. Derudover skal psykologens faglige værktøjskasse gerne rumme noget, der passer til dig og det du gerne vil arbejde med. Derfor er det ikke altid at man får det rette match gennem en tilfældig tildeling eller henvisning.
Nogle gange kommer nye klienter, med blandede eller ligefrem dårlige erfaringer fra tidligere behandlingsforløb. Det kan gøre det særligt vanskeligt at være tryg i opstarten af et nyt forløb. Psykologhuset ved Åen tilbyder den særlige service at der er mulighed for at ringe eller skrive ind – og få hjælp til at finde det rette match for dig. Det er med til at sikre den bedst mulige start på et nyt forløb.
Derudover vil det ofte være muligt at få en kort telefonsamtale med den valgte psykolog, inden du booker en tid hos den pågældende. Telefonsamtalen giver dig mulighed for at høre om psykologens faglighed og erfaringer, men også at høre noget så lavpraktisk som psykologens stemme og måde at formulere sig på. Det kan faktisk alt sammen have betydning for din oplevelse af tryghed i det terapeutiske rum. Heldigvis er vi alle forskellige – så der skulle gerne være én af os, der kan hjælpe dig. Du behøver ikke have en diagnose med fra lægen, du behøver ikke have gået med det længe – vi vil gerne hjælpe dig, med det, der fylder for dig lige nu.
Kontakt Psykologhuset ved Åen her
Relaterede Indlæg
Mening med livet?
De fleste mennesker oplever på et tidspunkt i livet, at det er svært at finde en...
For psykologerne: lokaleleje / kontorleje på timebasis / timeleje i København og Århus
Hvorfor vælge Phuset når du er psykolog? Fordi dine omkostninger er...