
For psykologerne :: Vi søger lokal leder af Århus afdelingen
Har du et ønske om at være selvstændig og vil du gerne have et sikkert udgangspunkt for det? – vi søger en psykolog, der kan stå i spidsen for vores klinikfælleskab i Århus. Sidstnævnte kræver overblik og relations færdigheder, men rollen tager kun et par timer om måneden. Stillingen er til opstart 1 oktober.
Rollen som leder betyder at du indgår i klinik fællesskabet med de andre psykologer, men får hovednummer og hovedmail, en mindre leder rolle, samt en velafprøvet og stor markedsføringsplatform til at sikre klienttilgang. Der er samlet en tilgang på ca. 8-10 nye klienter om måneden som leder af phuset i Aarhus. Igennem de sidste 10 år har vores lokale leder kunnet opbygge sig et godt klientgrundlag, så phuset.dk er en sikker start som selvstændig.
Vores nuværende leder Anette Rasmussen, som vi har været rigtigt glade for, har været leder i 5½ år, går nu på nedsat tid, men fortsætter som normal tilknyttet psykolog i phuset. Inden opstart vil du have mulighed for et overleveringsmøde med hende omkring det praktiske.
Den lokale leder har som opgaver bl.a. en kontrolopgave ift. rengøringen/assistenten og skal fremvise lokaler for nye psykologer. Opgaver der tager ca. 1-2 timer om måneden.
Den lokale leder kan også viderehenvise klienter efter eget ønske. For dette arbejde gives der pt. 300 kr. per henvisning.
Stillingen egner sig fint til nyuddannede, som kommer uden et klientgrundlag eller psykologer som har lille klientgrundlag og ønsker at starte som selvstændig.
Som leder er du lejer på lige fod med andre psykologer i phuset. Hvis du er interesseret skal du kan læse vejledning og kontrakt her ( phuset). Du betaler lokaleleje som alle andre i phuset.dk.
Som tillæg til det har du en kontrakt på lederopgaverne og den markedsføring det giver. Hver måned, betaler du kr. 4200 for markedsføring. Kontrakten kan du læse her ( Kontrakt for lokal leder af Phuset ). I de første måneder er der nedsat betaling, og vi følger klientindtaget så du er sikker på indtægt og udgifter er i balance.
Hvis du efter du har læst ovenstående vejledninger/kontrakter har spørgsmål kan du skrive til Søren på administrator@phuset.dk. Ønsker du at sende en ansøgning er det til samme adresse. Ansøgningen skal være kort cv med billede, kontaktinformation og en kort motivation for at søge. Ansøgningsfristen er den 28-8-2020.
Relaterede Indlæg
Hvornår bør jeg opsøge en psykolog?
Det er svært at svare på, hvornår man bør opsøge en psykolog, for folk benytter...