Få dit glade og trygge barn tilbage

Når du lige nu læser denne artikel, er det måske fordi du har et barn, der ikke trives i sin daginstitution eller i skolen? Måske har det været svært gennem længere tid? Måske føler du, at du som forælder gør alt, hvad du kan, men at dit barn stadig ikke er det samme glade barn som tidligere? Når man har den oplevelse, er det naturligt at opleve følelser som:

• Skyld
• Utilstrækkelighed
• Frustration
• Afmagt
• Skam
• Sorg

Når vores børn ikke trives

Hverdagen med et barn der ikke trives, kan slide på enhver forælder. Særligt hvis man føler, man gør alt, hvad man kan og det stadig ikke virker. Det kan være frustrerende og følelsesmæssigt hårdt at opleve, hvis ens barn

• Ikke vil i daginstitution eller skole
• Ikke rigtigt leger
• Begynder at isolere sig fra sine jævnaldrende
• Græder på daglig basis
• Begynder at tisse i bukserne igen
• Virker urolig og nervøs uden at kunne sætte ord på hvorfor
• Holder op med at spise
• Pludselig opfører sig flere år yngre end sin alder

For nogle kan det opleves som en falliterklæring, når ens barn pludselig ikke har det godt længere og man ikke kan løse det som forælder. Det kan nærmest føles skamfuldt, at ens barn ikke trives.

Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd

Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd udgav i 2018 bogen “Børn og unge i Danmark – velfærd og trivsel 2018”. Ifølge den er der flere tegn på, at flere unge end tidligere trives dårligt i skolen. I nogle tilfælde lykkes det at vende skuden ved at skifte skole. Undersøgelsen viser også, at flere unge – særligt piger- mister deres psykiske trivsel i alderen 15-19 år.

I forbindelse med børnehavebørn ved vi, at vi skal tage det alvorligt, hvis vores børn pludselig begynder at sige, at de ikke vil i børnehave. Dette er næsten altid et signal om, at der er noget barnet ikke føler sig tryg ved.

Når ens skolebarn eller børnehavebarn begynder at ændre adfærd og miste glæden, er det vigtigt, at man som forælder hurtigst muligt forsøger at finde ud af, hvad det handler om. Langt de fleste forældre ved dette og spørger nænsomt og omsorgsfuldt ind til barnets eller den unges verden for at blive klogere på, hvad der kan være på færde. Det er dog ikke usædvanligt, at man af ren bekymring kan komme til at sige noget, der gør, at barnet lukker i. Det gør børn og unge, fordi de fornemmer deres forældres bekymring og fordi de ikke vil gøre dem kede af det.

Hvad skal der til for at dit barn får det bedre?

Hvis det er svært selv at finde ud af, hvorfor ens barn er blevet mindre glad, legende og social i hverdagen, kan det være en god idé at opsøge en fagprofessionel, der er trænet i, gennem samtale med forældre, at få øje på hvilke faktorer, der kan være på spil, når et barn mister glæden eller følelsen af tryghed.

Pædagogisk Psykologisk Rådgivning

Et af de steder, hvor man kan få rådgivning og vejledning af psykologer er i Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR). PPR er et særligt kommunalt støttesystem, som ikke mange andre lande har. Et system der langt hen ad vejen er med til at hjælpe forældre, skole og dagtilbud med at støtte børn og unges trivsel og udvikling. Måske har du som forælder allerede stiftet bekendtskab med PPR og har mødt en af de mange dygtige PPR psykologer, der findes i landets kommuner? Måske er dit barn skrevet op til et konsultativt møde i skolen eller i børnehaven?

Ventetid kan være en hård tid for alle

Desværre oplever mange forældre, at det kan tage lang tid at få det første møde med psykologen fra PPR. Ofte har der været en længere proces inden PPR kontaktes, hvor dit barns daginstitution eller skole har gjort deres bedste for at lave nogle særligt tilrettelagte tiltag for dit barn. Ind imellem er disse tiltag ikke nok for i fællesskab at få skabt en positiv hverdag for dit barn og når man som forælder har et barn, der har mistet glæden i hverdagen, ved man hvor hårdt det kan være at vente på det første møde med psykologen fra PPR. Det vækker ofte følelser som afmagt, frustration og vrede dag at opleve sit barn i mistrivsel, mens man venter på, at andre skal forsøge at hjælpe.

Hvis du synes, det er for lang tid at vente…

…kan det være en mulighed at søge rådgivning og vejledning hos en privatpraktiserende psykolog i ventetiden. Ind imellem kan den rådgivning, du kan få som forælder, være nok til at dit barn kommer i bedre trivsel. Nogle forældre oplever, at rådgivning fra en psykolog er det, der skal til, for at få deres barn i trivsel igen. Andre gange kan det at have sat processen i gang derhjemme være en god start på en proces, der senere kan udvides til at omfatte rådgivning og vejledning fra PPR.

Sådan hjælper en psykolog dig med at støtte dit barns trivsel og udvikling

 

• I samtalerne med mig vil du blive klogere på, hvorfor dit barn ikke længere trives som det plejer
• Du vil få praktiske anvisninger til, hvad du skal gøre for at dit barn kan få det bedre
• Du vil få viden om, hvordan du i hverdagen kan understøtte dit barns trivsel
• Du vil få viden om, hvilke psykologiske temaer, der er på spil for dit barn
• Jeg kan blandt andet hjælpe dig med
  • At øge dit barns følelse af tryghed i hverdagen
  • At finde den rigtige måde at tale med dit barn og eventuelle søskende om det, der sker

I Psykologhuset ved Åen er det Psykolog Mathilde Ørtoft Hansen, du kan booke tid hos, hvis du gerne vil have hjælp til at få dit glade og trygge barn tilbage.