Sådan laver du evaluering af psykologforløb
Det er dig, der bedst vurderer resultaterne af terapien. Undersøgelser viser, at klientens – ikke psykologens – subjektive vurdering af resultater, er den bedste forklaring på den effekt, der senere kan måles.
Efter første samtale er det sjældent, at du vil få resultater af terapien.
Tag evt. denne her test.
Følgende fingerpeg siger noget, om du har valgt den rigtige psykolog:
Efter 2. samtale skal du som minimum have et håb om, at dit problem kan løses. Hvis ikke; find en ny psykolog.
Efter 3. samtale skal du have en fornemmelse af, at du er kommet nærmere den målsætning, du kom til psykolog med. Det skal ikke være løst, men du skal være kommet nærmere.
I de første samtaler med psykologen, vil det ofte være sådan, at den måde du har set på dit problem, bliver set på en ny måde. Måske at målsætningen eller problemet kaldes noget nyt. I løbet af minimum de første 2 samtaler, skal dette være klarlagt og det er denne målsætning, du skal komme nærmere efter 3. samtale.
Kommer du ikke nærmere en løsning?
Sidder du med en fornemmelse af ikke at komme nærmere løsningen af dit problem efter 3. samtale, bør du skifte psykolog. Det er ikke nødvendigvis udtryk for, at dit problem ikke kan løses eller at psykologen ikke er god. Men det kan være, at I ikke har den rigtige relation eller at psykologen ikke har de faglige redskaber til at løse din situation.
Giver psykologen dig mulighed for at udtrykke lidt kritik eller uenighed, kan det være med til at give fremgang i terapien. Her er det værd at være opmærksom på, om psykologen evaluerer samtalerne og lader dine ord bestemme, hvordan det er gået og hvad du har fået ud af det.
Relaterede Indlæg
Fokusskifte øvelse
Sæt dig til rette. Mærk den venstre fod. Hvordan har den det? Er den lidt...
Når et barn skifter køn – P1 udsendelse
Ikke alle føler sig som det køn de fik ved fødslen. Sexolog Rikke Pristed...