Men psykolog Rikke Papsøe minder os om, at dybe livskriser indeholder tabuiserede følelser som vrede og selvmordstanker og kan kræve både lang tid og professionel hjælp.

Rikke er interviewet om emnet i Magasinet Liv nr. 47 som er på gaden nu. Du kan læse hovedpointerne i hvordan du trin for trin kommer igennem din krise ved at klikke her.

Udpluk fra artiklen:

““Jeg råder altid alle til at tale om det, der er
svært. Du kan forvente, at dine allernærmeste
er der for dig, og du kommer til at trække
store veksler på dem i en livskrise. For nogle
er de allernærmeste familiemedlemmer, for
andre er de tætte venner. … I mødet med andre får
vi bekræftet, at vi ikke er alene om at møde
modgang. Det beroliger at blive lyttet til og
bekræftet i, at du er helt normal – også midt
i din krise. Samtaler med andre kan også give
dig nyt perspektiv på din situation og nye
ideer til, hvad du kan gøre.”

“Det er menneskeligt at ville placere skylden
for din ulykke på nogen eller noget. Du bliver
sikkert vred, og det er en tabubelagt følelse,
som kan være svær at adressere. Til gengæld
kan der være en enorm drivkraft i vreden.
Brug den! Hvis du er blevet fyret, kan det
være til at sætte dig ned og skrive en ‘jeg skal
vise dem’-ansøgning. Så er den vrede givet
godt ud. Som syg kan din vrede være den, der
giver dig kræfter til at kæmpe for for eksempel
den rette behandling og ren besked.”

“Det kan være svært i længden at blive identificeret
som hende den arbejdsløse eller hende
den syge. Irriterer det dig, når dine venner,
bekendte eller kolleger bliver ved at spørge,
hvordan det går, så mind dig selv om, hvorfor de
spørger. Er de gode intentioner ikke gode nok
for dig, så er det din opgave at melde ud og sige:
‘Tak, fordi I spørger, men i dag – eller for fremtiden
– har jeg ikke lyst til at tale mere om det’.
Ingen har krav på eller forventning om, at du er
tvangs-ærlig. Du vælger selv dine fortrolige, ud
fra hvem du er tryg ved.”