Elektronisk journalsystem for psykologer for 19 kr./måned
Bemærk at fra ultimo juni 2020 har vi lukket for optaget af nye psykologer. Fremover vil systemet være forbeholdt psykologer, der praktiserer i Psykologhuset ved Åen.
Udtalelse fra Psykolog, Nina Marie Holm:
Det er vigtigt at kunne journalisere nemt og overskueligt og samtidig være tryg i forhold til sikkerheden omkring journalen. Dette er netop hvad jeg får ved denne løsning. Jeg oplever en løsning, der er let tilgængelig, overskuelig og et rigtig godt værktøj, som netop rammer os, der ikke har alt for avancerede behov – og så synes jeg, det er en super pris.
Udtalelse fra Psykolog, Rikke Pristed:
Jeg har valgt at bruge Detkanblivebedre, fordi jeg havde brug for et nemt og sikkert system, som opfyldte de behov jeg har for journalføring i min praksis. Jeg har ikke oplevet at der var nogen problemer med systemet, og synes det er let at bruge. Hvis jeg har haft nogle spørgsmål, er de hurtigt blevet besvaret pr mail. Jeg synes det er et meget intuitivt system, og jeg har ikke haft svært ved at finde ud af hvordan det fungerer, selvom jeg ikke er den store haj til at finde rundt i sådan nogle systemer. Der er mange gode funktioner, og kontakten med support er lettilgængelig og ukompliceret. Jeg vil anbefale systemet til selvstændige sundhedspersoner, som har brug for at have det hele samlet på et sted.
Udtalelse fra speciallæge i Psykiatri, Jacob Lindholm:
“Jeg har valgt at bruge journaliseringssystemet ved Detkanblivebedre, fordi det er et enkelt og sikkert system, hvor jeg ikke betaler for mere, end jeg har behov for.
Som selvstændig psykiater i Grønland uden aftale med sygesikringen, udskriver jeg ikke medicin og håndterer ikke prøvesvar. Jeg havde brug for et journalsystem, hvor jeg let kan skrive og opbevare mine journalnotater i henhold til lovgivningen. Det har jeg fået.
Nu behøver jeg ikke lave backup eller være bekymret for at miste data, hvis min computer bliver stjålet eller går i stykker. Dertil er det betryggende at vide, at så mange andre kolleger har valgt samme system.
Journalmodulet er meget enkelt og efter få minutter var jeg i gang med at bruge det. Jeg havde enkelte spørgsmål, som jeg hurtigt fik besvaret på mail fra udbyderen. Dertil havde jeg et forslag til forbedring, som de straks tog op.
Jeg anbefaler journaliseringssystemet ved Detkanblivebedre til psykologer, psykoterapeuter og psykiatere, som vil opfylde dokumentationspligten og personadataloven – og samtidig have tid til deres klienter.”
Som selvstændig psykolog er du dataansvarlig og skal overholde den lovgivning, der findes på området. Dette er muligt med IT redskaber fra Detkanblivebedre. Dette er en danskudviklet løsning til den selvstændige psykolog/behandler med en mindre virksomhed, hvor redskaberne skal være billige og enkle at håndtere.
Du får en samlet pakke med redskaber til journalisering og regnskab
Overhold datalovgivningen den nye persondataforordning
Med IT redskaber fra Detkanblivebedre overholder du alt nuværende datalovgivning. Alle løsninger lever op til de krav som udstikkes fra denne FAQ fra Dansk Psykologforening. Dvs. vi lever op til krav om datasikkerhed, som er en del af den nye EU lovgivning fra maj 2018. EU persondataforordningen sætter nye krav til dataopbevaring og databeskyttelse, og som psykolog kan det være vanskeligt og uoverskueligt at finde ud af, hvordan det skal håndteres. Det er særligt vigtigt, at da du som psykolog lever op til lovgivningen, da du behandler personfølsomme oplysninger.
Du får med IT pakken fra Detkanblivebedre en databehandleraftale, se nederst i artiklen før bilag.
Helt enkelt journalsystem og regnskab
Vi har lavet systemet så enkelt, at det fungerer, som var det lavet på papir, og du kan bruge redskaberne via din smartphone. Forvent ikke at få et journal og regnskabssystem, der kan en masse. Forvent at få noget der ikke kræver oplæring og kan bruges efter at du har læst en kort vejledning på 20 sider.
Bemærk at vores system er åbent. Du kan altid hente oplysningerne om klienter, journaler og regnskab i en form, så du kan bruge den i andre journal og regnskabssystemer.
Vi låser dig ikke fast. Vær meget opmærksom på den høje økonomiske risiko det er at låse dig fast til en bestemt leverandør.
Markedsføring overfor nye klienter og onlineterapi
Med IT pakken fra Detkanblivebdre får du mulighed for at markedsføre dig over for klienterne. Psykologer der vælger dette kan skrive sig op med tre specialer, som klienterne så kan finde psykologen under. Dette er for at sikre, at klienterne kommer ind til en psykolog, der har særlig interesse og erfaring med den problemstilling, som klienten har. Som det er nu på Detkanblivebedre, finder klienterne frem til psykologen, fordi de har taget en psykologisk test, der så efterfølgende peger på psykologer der er ekspert på området.
Flere og flere psykologer begynder at bruge onlineterapi som en måde at følge op på mellem sessionerne. Dette giver klienterne en følelse at tæt kontakt og vil i en del tilfælde øge chancerne for behandlingens succes. Du kan både anvende redskabet, hvis du udelukkende laver onlineterapi, eller hvis du blot supplerer din almindelige terapi.
Igen skal det understreges, at du bruger de dele af pakken, som du har behov for.
Vores sikkerhed for klienter og psykologer er en del af vores forretningsmodel
Sikkerheden og den strenge overholdelse af datalovgivningen på Detkanblivebedre er enestående og helt unik på markedet både i Danmark og globalt. Vores forretningsmodel er fra starten opbygget til at sikre psykologen og klienten anonymitet og fortrolighed, eksempelvis når brugere klikker sig rundt på Detkanblivebedre. Årsagen er primært at alt information holdes både 100% fortrolig og sikker, hvilket betyder at der ikke videresælges information til trediepart – altså ingen overvågning. Dette er desværre så sjældent, at vi kan kalde os unikke i denne sammenhæng.
Ved at bruge eksempelvis dropbox til at opbevare information overholder du ikke denne fortrolighed, og bruger du Skype til online terapi, overholder du heller ikke lovgivningen. Ved at have information til at ligge på din egen computer overholder du faktisk heller ikke kravene til sikker dataopbevaring, med mindre du regelmæssigt tager sikkerhedskopier og computeren ikke kan forsvinde, da data kan stjæles eller gå i stykker. Med værktøjerne på Detkanblivebedre overholder du lovgivningen.
Sikker beskedsystem
Med IT redskaberne fra Detkanblivebedre har du mulighed for at sende beskeder i et lukket kodet system. Her skal du og klienten kende koden for at kunne læse beskederne.
Databehandleraftale for elektronisk journalsystem for psykologer
Denne tekst er en del af aftalen, der underskrives, når du benytter redskaberne på Detkanblivebedre – herunder journal og regnskab. Aftalen er bygget på en skabelon udstukket af Dansk Psykologforening.
Aftalens omfang
Aftalen dækker behandling af data i relation til redskaber på Detkanblivebedre. Det er systemet på detkanblivebedre.dk.
Aftalen dækker de oplysninger, som tydeligt for alle, bliver vist i systemerne. Der ingen skjulte data eller informationsbearbejdning.
Disse elementer betegnes efterfølgende fælles som systemet.
Aftalens parter
Bruger (dig som psykolog) af IT redskaberne fra Detkanblivebedre, er i det følgende betegnet som den dataansvarlige.
Detkanblivebedre er i det følgende betegnet som databehandleren.
Systemet og principper for systemet og dets sikkerhed
Databehandleren behandler, styrer og opbevarer mv. personoplysninger for den dataansvarlige i systemet i det omfang, de bruger redskaberne på Detkanblivebedre.
Der er fuld transparens på Detkanblivebedre om, hvad der opbevares og behandles. Alt er åbent og kan visuelt ses. Ingen skjult information eller data.
Bemærk at fordelen ved at have data og alle programmer på en sikker server er, at data ikke forsvinder, hvis din maskine/mobil mm. bliver stjålet. Denne risiko er i praksis meget høj, og er ikke en sikker opbevaring af data. Data og programmer “i skyen” er langt det sikker.
Databehandlerens sikkerhedsforanstaltninger
Databehandleren overholder de til enhver tid gældende regler og forskrifter for behandling af personoplysninger under kontrakten, herunder:
Lov nr. 429 af 31/05/2005 med senere ændringer om behandling af personoplysninger (persondataloven).
Opmærksomheden skal særligt henledes på:
Personoplysningerne må ikke opbevares længere end nødvendigt af hensyn til de formål, hvortil de er indsamlet, dog skal reglerne om journalføring iagttages. Dette er dataansvarliges (psykologens) ansvar fordi det særligt knytter sig til indholdet i journalen, hvor klienten ikke selv vælger, hvilken information der registreres.
Personoplysningerne må ikke videregives til tredjemand, medmindre dette følger af gældende lovgivning eller efter klar og skriftlig instruks fra den dataansvarlige. Alle parter har strengt øje på dette forhold. I tilfælde af interessekonflikt skal klientens interesser veje tungest.
Det er en fundamental del af Detkanblivebedre at ingen data videregives eller sælges til nogen tredjepart. Det er en del af forretningsmodellen. Det er en del af designet. Det er privacy by design.
Det er også en fundamental del at alle brugere kan se hvilke informationer der registreres, og hvordan de bruges. Der er fuld transparens.
Databehandleren skal sikre, at kun personer, som skriftligt autoriseres hertil af databehandler, har adgang til de personoplysninger, der behandles.
Databehandleren skal sikre, at behandling af personoplysninger sker i overensstemmelse med gældende lovgivning og regler, herunder vejledninger fra myndigheder og institutioner. Der skal udvises særlig agtpågivenhed ved tilslutning til internet eller andre åbne net eller trådløse net.
Dataansvarlig skal vælge sikker kode, der ikke kendes eller opdages af andre. Koden må ikke kunne genkendes eller gættes.
Om ændringer i aftalen
Ændringer i aftalen skal meddeles per mail. Denne databehandleraftale kan til enhver tid ændres ensidigt uden varsel, hvis ændringen er nødvendig for at overholde de til enhver tid gældende regler og forskrifter mv. for behandling af personoplysninger.
Ansvar
Brug af hjemmesiden Detkanblivebedre koster ca. 10% af tilsvarende løsninger. Ansvaret står i proportionalitet til det.
Ansvaret skal ligeledes stå i forhold til formålet og aftaleforholdet. Den dataansvarlige (psykologen) står ikke til økonomisk ansvar for økonomiske tab som følge af eksempelvis – men ikke begrænset til – brug af sårbart eller gammelt IT som åbner for adgangen til systemerne.
Databehandleren vil ikke dække eventuelle tab for den dataansvarlige, både for så vidt angår direkte tab, som indirekte tab, herunder men ikke begrænset til driftstab og eventuelt kunde- og patientmigration efter påført skade.
Der køres med backup som beskrevet på alle løsninger, og vi sigter efter en oppetid på 99% i snit over et år. Bemærk at der i Detkanblivebedre er mulighed for selv let at lave udtræk i pdf format af journal og csv udtræk af regnskab til regneark.
Hvis du ønsker at være med i klinikfællesskabet psykologhusetet så læs mere her.
Relaterede Indlæg
Intelligenstest af børn med WISC-V Aarhus
WISC-V er en intelligenstest for børn i alderen 6-16 år og bruges til vurdering...
How psychology helps foster healthy relationships
The purpose of this article is twofold: to encourage couples who genuinely want...