At være kommende far

Alle der står foran at blive forældre har oplevet, at de forestillinger og forventninger, der er knyttet til et kommende forældreskab, til tider kan være overvældende. For nogle mænd, som er fokus her, bliver de tanker og følelser så svære at håndtere, at de kommer til at overskygge glæden ved at skulle være far. Det kan være en ellers almindelig bekymring om, at deres liv vil blive radikalt anderledes, der fylder mere end normalt, eksempelvis, at de interesserer og fritidsaktiviteter, som de har i dag ikke vil kunne fortsættes, når de bliver fædre. Men også tanker om, at de vil have svært ved at imødekomme det ansvar, der er forbundet med faderskab, herunder at drage omsorg for barnet, og være sammen med moderen i et nyt forpligtende fællesskab. Det kan afstedkomme stærke følelser med usikkerhed, tristhed og afmagt. Det ses også, at hvis den kommende far selv har haft det svært i sit liv, kan de negative tanker eller en psykisk lidelse forstærkes yderligere.

Heldigvis er de fleste gode til at tale om deres bekymring med deres partner og venner og benytte sig af den kolossale mængde viden og erfaring, som der er på forældreområdet til at normalisere bekymringerne. Men hvis man har svært ved at tale om det med sine nærmeste, eller selv har negative erfaringer, kan det være svært at overbevise sig selv om, at man kan klare det ligeså godt som andre. Det der skulle være en glædelig tid, opleves i stedet som overvældende og angstfyldt. Disse tanker og følelser kan gøre sig gældende under graviditeten, men også efter fødslen.

At blive far

Det at stå med en nyt lille liv i armene kan også pludseligt føles skræmmende og der kan opstå et forventningspres til sig selv, som kan være svært at håndtere. Det kan eksempelvis være en antagelse om, at faderen bør være til stede hele tiden og samtidig skal udvise overskud, når man håndterer de forskellige nye opgaver og rutiner knyttet til barnet. Hvis man samtidig oplever ikke at kunne magte opgaverne, risikerer man at blive fastlåst i troen på, at man ikke bidrager positivt til barnets trivsel eller kan opnå en naturlig tilknytning til barnet, hvilket kan understøtte følelser af frustration, skyldfølelse og tristhed. Graviditet og fødsel indebærer en øget livsbelastning med mindre og mere uregelmæssig søvn, mindre tid til sig selv, samt en ny prøvelse af forældrenes evne til at samarbejde og støtte hinanden. Dette kan, udover de almindelige depressionssymptomer såsom tristhed, nedsat lyst og interesse medføre en tendens til at fordybe sig i arbejde eller på anden måde være fraværende fra familien, have vredesudbrud eller udvikle et misbrug.

Eksempler på følelser knyttet til depression i forbindelse med faderskab:

  • Hjælpeløshed: Tanker om ikke at kunne give omsorg nok og ikke at kunne trøste et barn, der græder.
  • Håbløshed: Jeg skulle aldrig være blevet far, der er ikke noget, som jeg gør rigtigt.
  • Usikkerhed: Jeg er ikke god nok som person til at være far, jeg har ikke fortjent det.
  • Vrede: Hvorfor kan jeg ikke finde ud af at trøste barnet, jeg er uduelig som far.
  • Afmagt: Jeg har bare lyst til at stikke af fra de her overvældende følelser, jeg kan ikke holde ud, at jeg ikke har nogen frihed mere, alt handler om barnet.
  • Skyldfølelse og dårlig samvittighed: Jeg burde være så glad, men jeg kan ikke mærke nogen kærlighed for barnet.

Disse tanker og følelser kan medføre, at man trækker sig i stedet for det mere hensigtsmæssige i at tale med sin partner. En almindelig tanke forbundet hermed er forestillingen om, at ens partner også synes, at man er håbløs, og man burde tage sig sammen. Men også svære antagelser om at man skader barnet og ønsker om at blive fri for det, kan gøre det svært at indvie ens partner i sine tanker.

Ens tanker og forestillinger kan også række tilbage til ens opvækst og de normer og den kultur, som man er vokset op i. Det omhandler ikke nødvendigvis en dysfunktionel opvækst med manglende omsorg, men at familiens eller det omgivende samfunds normer og kultur kan have præget en, så tanker bevidst eller ubevidst kommer til udtryk på en rigid måde i form af enten /eller tænkning. Eksempelvis en norm om, at man ikke skal vise følelser, når man er ked af det, kan fortolkes som at man ikke bør tale højt om sine følelser og altid forventes at kunne håndtere problemer selv.

Det kan derfor være svært selv at tro på, at der kan være andre måder at forstå ens tanker på eller at håndtere en svær situation. Hvorfor det ofte ses, at det er partneren, der retter henvendelse til en psykolog for at bede om hjælp på den andens vegne.

Behandling af fødselsdepression hos psykolog

På grund af de svære tanker er et vigtigt fokus indledningsvis, at normalisere tankerne forbundet med de enkelte situationer, der opleves som svære. Det giver også en ro og anerkendelse, at kunne relatere de svære tanker til den depressive tilstand og ikke til, at man som menneske fejler. Det giver næsten sig selv, at invaliderende tanker relateret til at man ikke elsker sit barn og ikke oplever at kunne håndtere en almindelig hverdag med sin nye familie, kan være svært at tale med andre om.

Mange mænd har også en forestilling om, at det er svært for dem at tale med en psykolog, da de jo netop har erfaring med, at det er svært for dem at sætte ord på deres tanker og følelser, når deres partner spørger ind til det. Indledningsvis i samtalerne hos psykologen skaber det derfor en tryg ramme, at man kan tage udgangspunkt i de konkrete situationer, som de finder svære. Den videre samtale handler om at perspektivere og korrigere de ofte overdrevne forventninger, til sig selv og faderskabet. Samtidig er et fokus at håndtere de konkrete depressive symptomer, der kommer til udtryk med tristhed, lavt selvværd, manglende energi og manglende lyst til at være i de aktiviteter, som normalt opleves som rare. Især hos mænd ses ofte en øget grad af irritation og frustration, som kommer til udtryk i pressede situationer. Fokus er således både på tankerne og den måde, som man reagerer ved i sine handlinger.

Det ses ofte, at mandens løsning er at trække sig tilbage, og samvær med partneren og barnet opleves mere som en del af problemet end løsningen. Således ses det, at man fungerer bedre på arbejdet eller uddannelsen, end når man er hjemme, og at man ligefrem frygter at skulle hjem.

En måde at skabe mere overskud og begynde igen at få glæde i sit liv, er at genoptage sine almindelige aktiviteter både ude og hjemme, men nu i en ramme, der aftales og afstemmes med sin partner, således at de aktiviteter man måske før brugte som en flugt, nu kan gennemføres uden dårlig samvittighed. Det har stor behandlingsmæssig effekt, at manden i højere grad begynder at tale med sin partner. Samtidig arbejdes med hos psykologen, at man i situationen får balanceret sine tanker og afstemt sin reaktion, og derved også undgår en spiraltænkning, der er medvirkende til at fastholde en i depressionen.

Målet er således ikke at overbevise den kommende eller nybagte far om, at det nødvendigvis altid skal være nemt og ukompliceret at være forældre, men at han opnår en tro på, at man er fælles med andre fædre om mange af de samme tanker og følelser, og gennem ny erfaringsdannelse i hverdagen opleve, at en del af løsningen er, når man taler med andre og sin partner om sine tanker.

Nyt fokus på fædre

Opmærksomheden omkring fødselsdepression hos mænd i Danmark begyndte i år 2004 ved Rigshospitalet, hvor et forskningsprojekt undersøgte forekomsten af depressive symptomer i forbindelse med faderskab blandt mænd (1). Det at have fokus på faderens psykiske helbred i forbindelse med forældreskab, må således siges at være et nyere fænomen. Undersøgelser tyder på, at ud af de omkring 70.000 fødsler i Danmark hvert år, er der 5000 fødsler, hvor faderen får symptomer på depression (2). Dette tal svarer til 7-8 % af alle fødsler. Der er således mange familier, der hvert år rammes af de problemer, som mandens depression medfører. Heldigvis er der stigende opmærksomhed omkring faren som ny forælder, og især Forum for mænds sundhed gør et stort stykke arbejde for at udbrede kendskabet til, at også mænd kan opleve det svært at blive forældre.

Denne artikel er skrevet af Jan Gram som er specialist i behandling af mænd og fødselsdepression.

Kilder:

  1. Fædre – når fødselsdepression rammer mænd. Svend Aage Madsen og Tina Juhl, Psykologisk set 62/2006.
  2. Guide til behandling af mænd med fødselsdepression. Svend Aage Madsen. 2018.

Er du skeptisk om mænd kan få en fødselsdepression? – læs mere her.