Hvordan opstår anoreksi?

Starten kan være en besværlig vej for hele familien, hvor forældre pludselig ikke kan genkende deres barn eller man selv ikke kan forstå, hvorfor man reagerer som man gør. Man siger ting, som man egentlig aldrig har sagt, opfører sig anderledes, mangler overskud, trækker sig tilbage, bliver hurtigt irriteret. Det eneste, der tæller er kalorier, at spise mindre eller at veje mindre. Utilfredsheden med kroppen og livet bliver værre, selvom man havde regnet med, at vægttabet vil forbedre ens forhold til venner eller øge selvværdet i det hele taget. Man tror måske allerede på, at man aldrig har kunnet lide for eksempel slik eller pizza, man springer måltider over og er glad for at man kan kontrollere kroppens behov og sin vægt. Måske bliver man rost i starten for vægttabet, men på et tidspunkt holder det også op, når folk kan se, at man er blevet for tynd.

Når man har anoreksi befinder man sig ofte i en ond cirkel, der starter med at man har nogle konflikter/belastninger og tit også dårligt selvværd -> man taber sig -> man får ros og anerkendelse for det -> selvværdet stiger -> man taber sig yderligere -> fokus på krop og spisning stiger -> vægtangsten bliver forværret og man får et forstyrret kropsbillede, der igen fører til yderligere vægttab og dårligere selvværd.

Ofte er en spiseforstyrrelse et symptom for noget, der er svært at håndtere eller dækker over noget, som man ikke altid er helt klar over. Det kan være følelser, der er svære at holde ud, begivenheder i ens liv, der gør at man har behov for en kontrolfølelse, som man oplever, når man taber sig.

Hvem får anoreksi?

Mange spørger: “Hvorfor har jeg fået en spiseforstyrrelse?”

Der findes ikke et rigtigt svar for alle og der skal ikke søges efter skyld. For det meste er det mange sammenfaldende faktorer, der kan gøre én mere sårbar for at udvikle anoreksi:

Specifikke personlighedstræk:

  • Perfektionisme, at stille store krav til sig selv, at have et stort behov for kontrol.
  • En manglende fornemmelse af, hvordan man selv har det.
  • Meget omsorgsfuld overfor andre.

Identitet:

  • Usikkerhed, hvad tænker andre om mig?
  • Dårligt selvværd.
  • Søgen efter identitet, ønsket om at være speciel eller anderledes.
  • Øget sårbarhed i teenagealderen, når man endnu ikke ved, hvem man er.
  • Man vil stoppe processen at blive voksen, er bange for former, bange for krav.
  • Man har fået negative kommentarer ang. ens krop.
  • Familiens indstilling til sund kost og motion.
  • Familiære problemer.
  • Fælles om vægttab sammen med en veninde.
  • Tynde veninder, man sammenligner sig med.
  • Ønsket om at være populær.

Krop:

  • Slankekur, der ikke kan stoppes.
  • Utilfredshed med kroppen.
  • Overdrevet skønhedsideal, fokus på krop og sundhed.

Følelser:

  • Følelsen af at tabe sig giver en følelse af kontrol.
  • At sige nej til usunde fødevarer giver følelsen af at man er stærk.
  • Fokus på udseende og vægttab dækker over andre svære følelser.
  • Ensomhed eller tomhedsfølelser kan erstattes med den opgave at tabe sig, som føles meningsfuld.
  • Psykiske belastninger før start af spiseforstyrrelsen: f.eks. OCD, social angst.

Anoreksi og sociale medier

De sociale medier spiller helt sikkert en stor rolle i udviklingen af anoreksien, men også i at opretholde denne sygdom.

For det første får mange unge et forvrænget realitetsbillede ved at se alle de billeder veninderne og andre poster på f.eks. Facebook og Instagram. Der bliver overvejende postet pæne billeder af slanke kroppe, hvor længe man er løbet idag eller hvor lidt man har spist. Der popper reklame op angående de nyeste slankemidler og øvelser, der gør at fedtet bare smelter af kroppen. Her får man den nyeste viden omkring madvarer, der ikke må spises, hvis man vil slanke sig. Alt det får man at vide når man scroller sig igennem denne verden.

Når man først er optaget af at tabe sig eller spise for lidt eller på en speciel måde, så kan man blive afhængig af at skulle søge efter opskrifter eller se videoer om fedtforbrændingsøvelser. Mange følger også andre med anoreksi, der poster hvor meget de taber sig og man kan se billeder af dem, hvor de bliver tyndere og tyndere. Der er mange dårlige råd man kan få om vægttab og mange videoer om træning og madlavning, som der bliver set for enten at motivere sig selv eller som selvpineri.

Mange forældre er ikke klar over, hvad den unge bruger mobiltelefonen til i så mange timer og det er svært at forstå at madopskrifter, træningsvideoer og en generel interesse for mad kan blive for meget.

Det kan også blive til et ritual, at man skal føre alle kalorier i løbet af en dag ind i en app. Det vil sige, hver gang man spiser eller træner skal det noteres i en tabel og om aftenen er man enten glad eller skuffet. Det kan føre til at man dagen efter skal kompensere for det, hvilket betyder at man skal træne endnu hårdere eller spise endnu mindre. Humøret og tilfredsheden kan dermed blive meget afhængig af en regnetabel.

Du kan læse mere om anoreksi og sociale mediers betydning her.

Behandlingsforløb af anoreksi ved psykolog

Oplever du at du i din hverdag tænker for meget over mad, krop, træning eller sundhed?

Ønsker du et mere afslappet forhold til din krop og til mad?

Mangler du nydelse ved at spise?

Har du det svært ved at spise ligesom de andre i din omkreds eller har du problemer med at gå i badetøj eller shorts?

Kan du genkende noget af det ovenstående, så skulle du overveje at starte en behandling for din spiseforstyrrelse.

I behandlingen af anoreksi findes der to spor:

  1. Behandling af den konkrete spiseforstyrrede adfærd og
  2. Behandlingen af de bagvedliggende tanker og problematikker.

Hvad man angriber først kommer an på flere faktorer: vægt, alder, koncentrationsevne, men først og fremmest er det afhængigt af, hvor syg man er.

Behandlingen af spiseforstyrrelsen vil dermed både have fokus på de ting, der forhindre dig i at leve det liv du gerne vil. Det kan være at spise “forbudte” eller “usunde” ting, du egentlig har lyst til eller tage badetøj på om sommeren eller ikke at være bange for at blive vejet. Det er oftest nødvendigt at arbejde med spisning, kroppen og evt. motionstrangen.

I forhold til spisning kunne opgaverne f.eks. være at øve sig i at nyde maden igen, udfordre sig med forbudte fødevarer, eller at registrere spisning eller opkastninger.

I forhold til kroppen kunne det være at tage stramt tøj på og registrere dermed forbundne følelser, spejløvelser, øvelser hvor man lærer at mærke efter hvad kroppen føler eller har brug for.

I forhold til træning kan det være nødvendigt at trappe ned på motion og finde strategier til at dæmpe uroen, aflede tanker og at lære at træne på en fornuftig måde.

Behandling af anoreksi er ikke begrænset til samtaler omkring mad, vægt, figur og træning. Vi vil også undersøge de bagvedliggende eller udløsende problemer, der har gjort, at du har udviklet en spiseforstyrrelse eller der gør, at det er svært at slippe de sidste tanker omkring vægt, mad eller krop. Det kan være, at vi finder på øvelser, du kan afprøve derhjemme. Det er meget forskelligt, hvad de øvelser går ud på. For de fleste er det relevant at arbejde med selvværd, fremtidsperspektiver, følelser eller sociale relationer.

Stort set handler det om at finde ud af, hvorfor man har udviklet denne “strategi” og hvordan man undgår at komme til at bruge den igen.

Mange får den tanke, om de er syge nok, til at starte behandlingen. Men lige så snart, du føler, at du ikke “må” spise det du har lyst til eller ikke kan nyde maden eller livet i det hele taget, fordi tankerne omkring mad/træning/krop forstyrrer, så burde du komme i behandling.

Det er meget kendetegnende for anoreksi at der er en stor ambivalens i forhold til om man ønsker at slippe spiseforstyrrelsen, fordi den giver én en form for tryghed og en falsk følelse af kontrol. Derfor kan det være nødvendigt at starte terapien med at arbejde med ambivalensen, dvs. at afklare om man er klar til at slippe anoreksien eller om man skal motiveres til det ved at kigge nærmere på fordele og ulemper ved at have anoreksi og hvad man kunne være bekymret for, hvis man ikke bliver styret af den længere.

Det kan være svært at slippe en spiseforstyrrelse helt og der er fare for at den bliver kronisk, hvis ikke man forsøger at blive helt rask.

Målene i terapien er:

  • at forstå sin spiseforstyrrelse, dvs. at finde ud af spiseforstyrrelsens funktion.
  • at opfylde de behov, som bliver dækket af spiseforstyrrelsen på en anden måde.
  • at finde ud af, hvorfor man har fået en spiseforstyrrelse og hvordan man undgår et tilbagefald.
  • at kunne holde eller øge sin vægt, hvis man er undervægtig. Vejningen kan i så fald foregå ved egen læge.

Det vil også sige, at en behandling af anoreksi uden at vægtøge ikke vil være hensigtsmæssig, når man er undervægtig eller når man mangler sin menstruation pga. vægttabet.

Resultater af behandlingen ved psykolog

Til sidst i behandlingen er mange patienter og forældre ofte i tvivl: “Hvornår er jeg/mit barn rask?”

Med hjælp fra unge og forældre er der kommet nogle svar på det.

Disse svar kan samtidig bruges som en liste over mulige mål, man kan arbejde hen imod i terapien.

  • Når der er stabilitet i vægt og spisning
  • Når man er frit spisende
  • Når motion giver nydelse
  • Når vægten er i normalvægtsområdet
  • Når man kan tage mere ansvar for sig selv og spisningen
  • Når man har lyst og overskud til at være social igen
  • Når man selv har kontrol igen og ikke spiseforstyrrelsen
  • Når man kan slippe kontrolbehovet
  • Når forholdet til søskende/forældre/kæreste bliver bedre igen
  • Når der er mere tillid og åbenhed mellem unge og forældre igen

Når sygdommen og den unge er adskilte og forældre kan genkende deres barn igen

Det kan være, at man aldrig bliver helt fri for spiseforstyrrede tanker, fordi de syge tanker bliver til ens egne og har sat spor i ens tankegang. Men jo hurtigere man kommer i gang med behandlingen og kommer ud af spiseforstyrrelsen, jo bedre er prognosen for at kunne slippe tankerne helt en dag.

I Psykologhuset ved Åen kan du få hjælp til arbejde med din anoreksi hos eksempelvis psykolog Melanie Werner som har speciale i spiseforstyrrelser.