Ring til os 
I denne artikel kan du blive klogere på forholdet mellem ADHD og søvn.
5 hurtige om ADHD
- ADHD er en forkortelse for Attention Deficit Hyperactivity Disorder.
- ADHD er en neuropsykiatrisk lidelse med kernesymptomerne; uopmærksomhed, hyperaktivitet og impulsivitet.
- Omkring 5 % af alle børn og unge og 3 % af voksne har ADHD (Fayyad et al., 2007; Polanczyk et al., 2007).
- Op mod 2 ud af 3 børn med ADHD har fortsat mange symptomer på ADHD, når de træder ind i voksenalderen.
- Mange personer med ADHD har også søvnproblemer. Forskning viser eksempelvis, at ca. hvert andet barn/ung med ADHD sover dårligt (Owens, 2005; Corkum et al., 2011; Cortese et al., 2009).
Søvnproblemer hos personer med ADHD
Begrebet ”søvnproblemer” dækker over problemer, der relaterer sig til søvn. Der findes forskellige typer af søvnproblemer. De, der ofte ses hos personer med ADHD, kaldes adfærdsmæssige søvnproblemer. De består primært i, at personen har svært ved at falde i søvn, ikke kan falde til ro, har tankemylder ved sengetid, vågner flere gange i løbet af natten, ikke kan sove længe nok eller er træt om morgenen.
Søvnforstyrrelser sammen med ADHD giver endnu flere udfordringer
ADHD medfører i sig selv en række vanskeligheder. Bl.a. besvær med at koncentrere sig, udfordringer med at vente på sin tur, hyperaktiv adfærd, vanskeligheder med at planlægge, konstant indre uro og man bliver let distraheret. Personer med ADHD er derfor i forvejen belastede. Når de i tillæg hertil har søvnforstyrrelser, bliver de ekstra udfordrede.
Når vi mennesker sover for lidt eller sover dårligt, har det flere konsekvenser for os. Bl.a. bliver vi lettere irriterede, mere glemsomme, mere fraværende, vi mister overblikket, laver flere fejl, arbejder mindre effektivt og får sværere ved at koncentrere os. Når en person med ADHD samtidig lider af søvnløshed, forringes hans/hendes evne til at koncentrere sig dermed yderligere. Det bliver ligeledes endnu sværere for ham/hende at fungere godt i skolen/på arbejdet, ligesom søvnvanskelighederne truer personens sundhed (både fysisk og psykisk) samt livskvalitet.
Når et barn eller en ung med ADHD lider af søvnløshed, bliver hele familien påvirket. Søvn af dårlig kvalitet eller utilstrækkelig længde fører som regel til endnu flere konflikter i familien. Det giver udfordringer i barnet og forældrenes indbyrdes relationer, og når barnet sover for lidt, er overskuddet til udvikling, indlæring og sociale relationer selvsagt forringet. Lige så vel påvirker det forældrenes overskud og sundhed, når barnet ikke kan falde i søvn.
Selvom ADHD og søvnproblemer er to adskilte problemstillinger, kan søvn give adfærd, som kan forveksles med ADHD (Hvolby, 2015). Derudover kan søvnløshed forværre ADHD-symptomerne (Tsai et al., 2016; Corkum et al., 2011). Derfor er det specielt vigtigt at behandle søvnproblemer, hvis man samtidig har ADHD.
Behandling af søvnproblemer hos personer med ADHD
Der findes forskellige måder at behandle søvnproblemer på. Hvilken behandlingsform, der er den bedste, afhænger bl.a. af, hvilke(n) type(r) søvnproblem(er) man har.
Mange med ADHD får sovemedicin
Inden for det offentlige sundhedsvæsen i Danmark er behandlingsmulighederne ganske begrænsede ift. søvn. Hvis man søger hjælp mod søvnproblemer i psykiatrien eller hos sin egen læge, bliver man som regel kun tilbudt medicinsk hjælp i form af sovemidler. Den mest anvendte sovemedicin til personer med ADHD er melatonin. Melatonin er et naturligt hormon, som vores krop producerer. Det har en søvndyssende effekt på os og hjælper os dermed til at falde i søvn. På grund af den søvndyssende effekt bliver melatonin også produceret som medicin mod søvnforstyrrelser.
Tal fra Lægemiddelstyrelsen (2016) viser, at der er sket en stigning i ordineringen af melatonin til børn under 18 år, hvilket i særlig grad gælder for børn og unge med ADHD og/eller andre psykiske lidelser og udviklingsforstyrrelser. Formand for Praktiserende Lægers Organisation, Christian Freitag, betragter udviklingen som en bekymrende tendens (Mediehuset DenOffentlige, 2016; Politikken, 2016). Ifølge Freitag kan den stigende ordinering af sovemedicin være et udtryk for, at man mangler adgang til ikke-medicinske behandlinger af søvnproblemer (Mediehuset DenOffentlige, 2016; Politikken, 2016). Sovemedicin er korttidsvirkende og har kun en effekt på søvn, når den indtages (Institut for Rationel Farmakoterapi, 2016; Ramchandani et al., 2000).
Oplevelserne af melatonin er forskellige. Nogle oplever en god virkning, når de tager melatonin. Dog er der også mange, som oplever, at melatonin ikke virker godt nok, særligt efter noget tid, og nogle kan ikke tåle melatonin. Derudover er der flere, som ikke ønsker at tage medicin. Selvom melatonin er en særlig udbredt indsats ift. behandling af søvnproblemer hos personer med ADHD (Corkum et al., 2011; Efron et al., 2014), konkluderer store forskningsundersøgelser, at behandlingen fortsat ikke er evidensbaseret til disse børn og unge og anbefaler psykologiske behandlinger som førstevalg (Cortese et al., 2013; Tsai et al., 2016; Barret et al., 2013).
Effektiv søvnbehandling uden medicin
Hos børn, unge og voksne med ADHD forekommer oftest adfærdsmæssige søvnproblemer (problemer med at falde i søvn, tankemylder ved sengetid, angst/indre uro når man skal sove, natlige opvågninger, træthed i løbet af dagen m.m.). Denne slags søvnproblemer har som regel en adfærdsmæssig baggrund. Eksempelvis kan de skyldes, at man har et ustabilt mønster for, hvornår man går i seng og står op. Derfor er det tit mere effektivt at behandle søvnløshed, tankemylder, angst. ift. sengetid osv. med psykologisk søvnbehandling fremfor medicin. Sovemedicinen kan i mange tilfælde ikke behandle eller fjerne selve årsagen til problemerne.
Forskning dokumenterer, at psykologisk behandling er en effektiv metode til at behandle adfærdsmæssige søvnproblemer. I en forskningsundersøgelse (Mindell et al., 2006) beskrives det, at studier har fundet, at psykologiske behandlinger af søvnproblemer hos børn sammenlignet med medicinske behandlinger er forbundet med færre potentielle skadelige bivirkninger.
I nationale og internationale retningslinjer bliver psykologisk søvnbehandling med fokus på søvnhygiejne anbefalet som førstevalg. Søvnhygiejne er et begreb, som dækker over gode søvnvaner. God søvnhygiejne består af faste rutiner og handlinger, der fremmer gode betingelser for søvn og reducerer faktorer, som kan have en forstyrrende indvirkning på søvn.
I et psykologisk behandlingsforløb anvendes desuden kognitiv adfærdsterapi. Kognitiv adfærdsterapi er en terapiform, der er dokumenteret som effektiv ift. behandling af en række lidelser, herunder søvnvanskeligheder, angst, depression, stress m.m.
I et søvnforløb får man hjælp til at skabe gode betingelser for sin egen eller sit barns søvn. Man får en dybere forståelse af, hvordan søvn fungerer, og hvad man kan gøre derhjemme for at sikre, at man selv eller ens barn kommer til at sove bedre samt længere. Derved lærer man selv at behandle søvnproblemerne. Man lærer at bruge redskaber, metoder og strategier, som forskning har dokumenteret som effektive.
Har du eller dit barn brug for hjælp?
Søvnbehandlingen bør udføres af en behandler, som også har særligt kendskab til ADHD. Det hjælper til at skabe det bedste resultat. Desuden sikrer det, at søvnbehandlingen kan foregå i overensstemmelse med den øvrige behandling for ADHD.
Referencer (i anvendt rækkefølge)
Fayyad J., De Graaf R., Kessler R., Alonso J., Angermeyer M., Demyttenaere K., De Girolamo G.,
Haro J. M., Karam E. G., Lara C., Lépine J. P., Ormel J., Posada- Villa J., Zaslavsky A. M. & Jin R. (2007). Cross-national prevalence and cor- relates of adult attention-deficit hyperactivity disorder. British Journal of Psychiatry, 190, pp. 402-409.
Polanczyk, G., De Lima, M. S., Horta, B. L., Biederman, J. & Rohde, L. A. (2007). The worldwide
prevalence of ADHD: a systematic review and metaregression analysis. The American journal of psychiatry, Vol. 164(6), pp. 942-948.
Owens, J. A. (2005). The ADHD and Sleep Conundrum: A Review (attention deficit hyperactivity
disorder). Journal of Developmental & Behavioral Pediatrics, Vol.26(4), pp. 312-322.
Corkum, P., Davidson, F. & MacPherson, M. (2011). A Framework for the Assessment and
Treatment of Sleep Problems in Children with Attention Deficit/Hyperactivity Disorder. Pediatr Clin N Am, 58, pp. 667–683.
Cortese S., Faraone S. V., Konofal E. & Lecendreux M. (2009). Sleep in Children with Attention-
Deficit/Hyperactivity Disorder: Meta-Analysis of Subjective and Objective Studies. Journal of the American Academy of Child & Adolescent Psychiatry, Vol. 48(9), pp. 894-908.
Hvolby, A. (2015). Associations of sleep disturbance with ADHD: implications for treatment. ADHD
Atten Def Hyp Disord, 7, pp. 1–18.
Tsai, M.-H., Hsu, J.-F. & Huang, Y.-S. (2016). Sleep Problems in Children with Attention
Deficit/Hyperactivity Disorder: Current Status of Knowledge and Appropriate Management. Current Psychiatry Reports, Vol. 18(8), pp. 1-9.
Lægemiddelstyrelsen (2016). Melatonin – brugere mellem 0-17 år af lægemidler med melatonin. Nedtaget den 05.12.2016 from https://laegemiddelstyrelsen.dk/da/nyheder/2016/~/media/A79D51A9E9C445CA9D2FFE8C23B14396.ashx
Mediehuset DenOffentlige (2016). Sovemedicin fordoblet: Børn og unge får piller i stedet for behandling. Nedtaget den 29.11.2016 from http://www.denoffentlige.dk/sovemedicin-fordoblet-boern-og-unge-faar-piller-i-stedet-behandling
Politikken (2016). Kraftig stigning i antallet af børn og unge, som får sovepiller. Nedtaget den 01.12.2016 from http://politiken.dk/forbrugogliv/sundhedogmotion/ECE3192607/kraftig-stigning-i-antallet-af-boern-og-unge-som-faar-sovepiller/
Institut for Rationel Farmakoterapi (2016). Vedligeholdelsesbehandling af børn og voksne. Nedtaget d. 07.12.2016 from http://www.irf.dk/dk/publikationer/rationel_farmakoterapi/maanedsblad/-/vedligeholdelsesbehandling-af-boern-og-voksne.htm
Ramchandani, P., Wiggs, L., Webb, V. & Stores, G. (2000). A systematic review of treatments for settling problems and night waking in young children. British Medical Journal, Vol.320 (7229), pp. 209-2013
Efron, D., Lycett, K. & Sciberras, E. (2014). Use of sleep medication in children with ADHD. Sleep Medicine, Vol. 15(4), pp. 472-475.
Cortese, S., Brown T.E., Corkum P., Gruber R., O’Brien L. M., Stein M., Weiss M., Owens J. (2013).
Assessment and management of sleep problems in youths with attention-deficit/hyperactivity disorder. J Am Acad Child Adolesc Psychiatry. Aug;52(8), pp. 784-796.
Barret, J. R., Tracy, D. K. & Giaroli, G. (2013). To Sleep or Not To Sleep: A Systematic Review of the Literature of Pharmacological Treatments of Insomnia in Children and Adolescents with Attention-Deficit/Hyperactivity Disorder. Journal of Child and Adolescent Psychopharmacology. Vol. 23, number 10, pp. 640-647.
Mindell, J. A., Kuhn, B., Lewin, D. S., Meltzer, L. J. & Sadeh, A. (2006). Behavioral treatment of bedtime problems and night wakings in infants and young children. Sleep. Vol.29(10), pp. 1263-1276.
