Svær depression
Psykologien, psykiateren og andre diagnostikere kalder den depressiv enkeltepisode (uden psykotiske symptomer).
Den svære depression er en alvorlig psykisk lidelse, som man altid bør søge behandling for. I de værste tilfælde kan tilstanden være livstruende, alene af den årsag, at den psykiske modstandskraft overfor tanker om selvmord er nedsat.
Ved den svære depression er den ramte ofte præget af udtalt mangel på overskud, af opgivenhed og af et urealistisk sortsyn, der grænser til det psykotiske. Desuden kan den ramte være fysisk påvirket i en grad, hvor han eller hun ser ud til at være sunket helt sammen. Eller måske har den ramte mistet evnen til at udtrykke sig klart og tydeligt.
Det er meget forståeligt at familier føler sig ligeså ramte, som den ramte selv, for de står med et elsket menneske, der har det skidt, ofte uden at vide, hvad de skal gøre for at støtte og hjælpe. Nogle føler sig endda paralyseret, af frygten for at gøre noget forkert.
Det er altid svært, at have det dårligt, så hvornår er depressionen svær?
Det kan være du har oplevet en nærtstående få diagnosen ”svær depression” uden at være sunket sammen eller helt så opgivende, som det er beskrevet her. Husk blot, at diagnostik er et kompliceret område og at meget kan ligge til grund for vurderingen. Desuden er det ikke sikkert, at du har set din nærtstående på netop det tidspunkt, hvor depressionen var sværest.
Vurdering hos en kvalificeret kliniker
Som tidligere skrevet er diagnostik mere kompliceret, end de fleste går og tror. Der er mere end blot en liste med symptomer, man skal tage stilling til. Selv hos højt kvalificerede klinikere er det ikke unormalt, at der er forskel på vurderingerne. Klinikere er jo også bare mennesker. Videnskabelige studier har udpeget uoverensstemmelser og manglende præcision indenfor diagnostik, så det tilstræbes at arbejde i teams og sparre med hinanden, så ofte, som muligt. Supervisionen er endvidere en vigtig del af kvalitetssikringen af sundhedsarbejde, og bør prioriteres ressourcemæssigt.
Symptomerne
I diagnose håndbogen ICD – 10 mindes læseren om, at symptomerne skal være af udtalt og pinefuld grad, og at den ramte oftest har lav selvagtelse, skyldfølelse og ringhedsideer, og vil opleve selvmordstanker, samt at selvmordshandlinger vil optræde hyppigt, foruden at der som regel også forekommer kropsligt ubehag.
Selvfølgelig skal de generelle kriterier for en depression være opfyldte, og dernæst tilkommer at man skal lide af alle 3 kernesymptomer, samt mindst 5 ledsagesymptomer.
Kernesymptomer
- Nedtrykthed
- Nedsat lyst eller interesse
- Nedsat energi eller øget trætbarhed
Ledsagesymptomer:
- Nedsat selvtillid eller selvfølelse
- Selvbebrejdelser eller skyldfølelse
- Tanker om død eller selvmord
- Tænke- eller koncentrationsbesvær
- Agitation (irritabel opstemthed) eller hæmning
- Søvnforstyrrelser
- Appetit- og vægtændring
Behandling af svær depression
Foruden de sociale, psykoterapeutiske og medicinske tiltag, samt motion, ergo- og fysioterapi, og fokus på øget wellness og kropslighed, som tidligere nævnt, er det, i tilfælde af svær depression, også relevant at overveje indlæggelse. Den ramte kan være på kanten af både selvmord og psykose, og det er ikke et ansvar de pårørende bør stå med.
Indlæggelse på en psykiatrisk afdeling
Hvis en klient selv ønsker det, eller hvis klienten vurderes til fare for sig selv eller andre, eller hvis der vurderes at være god grund til at antage, at klienten ikke på egen hånd vil kunne bringe sig selv i tilstrækkelig bedring, så kan man vælge indlæggelse. Her bliver man på afdelingen, også om natten, og i løbet af indlæggelsen vil personalet kunne hjælpe den ramte med at oprette struktur, rutiner og aktiviteter, der sigter mod øget sundhed og balance. Desuden er den indlagte også ’i sikkerhed’, særligt, hvis der er lukkede døre og klienterne (på hospitalet hedder det patient) ikke kan gå ud på egen hånd.
Psykologiske samtaler under den svære depression
Vi føler stærkt for at nævne den psykologiske samtale og psykoterapi for sig selv. Dette er der lidt forskellige grunde til, men alene af den årsag at det er godt at tale med nogen, bør det nævnes. Der findes mange slags samtaler. Der er dem, man har med sit netværk, der er dem, man har med lærere, pædagoger, mentorer og andre man møder under uddannelse og i arbejdslivet. Men når det kommer til den psykologiske samtale og psykoterapi, så er det en anden slags samtale.
For klienten.
En psykolog er generelt set uddannet i menneskers oplevelsesverden. Indefra- og ud er psykologen uddannet og trænet i, at forstå og meningssætte menneskers måde at tage verden ind på, bearbejde den og frame den på, det vil sige skabe mening i den. Psykologer er derfor særligt dygtige, når det kommer til at sætte sig ind i andre menneskers selvforståelse og oplevelse. Se tingene med deres øjne, kan man sige. Dette gøres både ved at lytte på en særlig måde, ved at spejle det, der bliver sagt, ved at spørge på en specifik måde og meget mere. Ud over teorier er der utallige teknikker, der trænes over mange tusinder af konfrontationstimer med klienter, og supervisionstimer med en anden psykolog. Psykologer er dermed dygtige til at genkende meningen i selv de mest irrationelle eller ukonstruktive mønstre, adfærdsformer eller oplevelser, og det at blive set og anerkendt for ens oplevelser er noget af det mest helende, et menneske kan opleve.
For de pårørende.
Psykologer er også velegnet, når der skal ydes støtte for klientens netværk. Klienten er en del af et ’menneskeligt system’, som man siger det indenfor system teorierne, og det er vigtigt at have alle dele af systemet med, når der skal rettes op på tingene. Ved at støtte netværk og familie, sætter man de vigtige ressourcer i spil, som skal til, når den ramte kommer hjem og skal i gang med en hverdag igen.
Også her benytter psykologen sig af en fremgangsmåde, der kræver uddannelse og øvelse. Det handler om at være der for den, man taler med. Om at finde forståelse for netop deres oplevelse, og at rumme og anerkende den. Dernæst er det også brugbart med rådgivning i, hvordan man med fordel kan forholde sig til den ramte, således at man fungerer støttende og omsorgsfuldt, uden at gå på kompromis med sig selv.
På den anden side af en svær depression
Når depressionen fortager sig overgår man typisk til ’ambulant’ behandling, hvilket vil sige en form for behandling, hvor klienten tager hjem efter samtalen. Det anbefales at man sørger for at tale åbent om situationen, når man er kommet hjem fra indlæggelsen. Der kommer ikke noget godt ud af at lade som om, det ikke er sket. Ved at åbne op om tilstanden bliver man selv og ens familie også bedre stillet i fremtiden, hvis man skulle være så uheldig at mærke symptomerne igen. Det anbefales, at sørge for at skabe balance i hverdagen, netop for at undgå unødig belastning. Med lidt mod og de rette tiltag kan man dermed være godt klædt på til at bevæge sig ind i livet på ny, fremad mod en tryggere fremtid.
Kontakt psykologhuset ved åen her
Relaterede Indlæg
Svær depression
Psykologien, psykiateren og andre diagnostikere kalder den depressiv...
Vinterdepression
Vinteren betyder for mange at et mørke sænker sig i mere end én forstand....