Moderat depression

I professionelle kredse er der tale om en behandlingskrævende depression og man skelner i øvrigt mellem det, der kaldes en ’melankoliform’ og en ’non – melankoliform’ depression, hvilket handler om, i hvor høj grad den er kropsligt forankret, med eksempelvis mavepine, kvalme, anspændthed og lignende. Her fokuserer vi på den ikke kropslige depression af moderat grad.

Vi anbefaler at man også læser artiklen om mild depression, hvor der eksempelvis er uddybet mere på behandlingsmulighederne.

Hvad menes der med moderat depression, når det føles så svært?

Med en depression af moderat grad kan man være meget forpint og føle sig særdeles udsat. Når man vurderer at der er tale om en depression af moderat grad, da øges alvoren betydeligt. Nogle klienter eller deres familier og netværk undrer sig forståeligt betegnelsen. At det ’kun’ er en moderat depression, i stedet for en svær depression. Det er selvfølgeligt en fuldt forståelig reaktion, men det skal dog understreges, at en moderat depression så afgjort er en alvorlig lidelse, samt at definitionen ikke sigter mod at afvise den enkeltes lidelse, men i stedet redegøre for nogle diagnostiske overvejelser, der i sidste ende skal hjælpe klinikere og behandlere med at iværksætte den helt rigtige indsats.  

En del af alvoren, når man betragter den moderate depressionsform, handler om det psykologiske systems (sindet og kroppens) oplevelse af, at udsende signaler om forværring, som ikke har ledt til bedring. Det kan betyde, at systemet tolker situationen som særligt truende og vanskelig at ændre på, og det kan i mange tilfælde anspore angst, som komorbid (samtidig/sameksisterende) lidelse, hvilket øger kompleksiteten. Blandt andet påvirker angsten vores energi, overskud og overblik, sans for rationel tænkning, og den øger risikoen for ukonstruktiv adfærd, herunder undgåelse. 

Symptomerne på en moderat depression

Ligesom med den milde depression skal de overordnede kriterier være opfyldt, herunder at symptomerne skal være af ’udtalt’ og ’pinefuld grad’, med lav selvagtelse, skyldfølelse og ringhedsideer, foruden at selvmordstanker og handlinger vil optræde hyppigt, foruden at den ramte oftest også er præget af kropsligt ubehag.

Endeligt skal man lide af 2 kernesymptomer, samt mindst 4 ledsagesymptomer.

Kernesymptomerne

1. Nedtrykthed
2. Nedsat lyst eller interesse
3. Nedsat energi eller øget trætbarhed

Ledsagesymptomerne

1. Nedsat selvtillid eller selvfølelse
2. Selvbebrejdelser eller skyldfølelse
3. Tanker om død eller selvmord
4. Tænke- eller koncentrationsbesvær
5. Agitation (irritabel opstemthed) eller hæmning
6. Søvnforstyrrelser
7. Appetit- og vægtændring

Behandlingsmulighederne for moderat depression

Foruden de sociale, psykoterapeutiske, medicinske og fysiske behandlingsmuligheder, såsom motion, ergo- og fysioterapi, samt tiltag mod øget velvære og kropslighed, kan man overveje indlæggelse, hvis der er grund til det. Det er dog sjældent, når der er tale om en moderat depression, men det kommer an på klinikerens vurdering. Den ramte kan have reelle tanker og endda planer om selvmord, og det skal tages alvorligt.

Start med at finde en tryg omsorgsperson

Fælles for alle lidelser er, at man kommer bedre igennem dem, når man oplever tryghed og støtte. Gerne fra familie, venner og netværk, men det kan også være hos en professionel. Det vigtigste er, at man føler sig godt behandlet, lyttet til og taget alvorligt. Egen læge tjener et særligt vigtigt formål her, i at skabe tryghed i befolkningen, og understreger, hvorfor det er vigtigt at prioritere ressourcer til eksempelvis lægepraksisser, således at lægen netop får den tid og ro, som de har brug for, for at skabe tillid hos patienterne. Andre eksempler på trygge omsorgspersoner kan være andet sundhedspersonale, pædagoger og lærere, men naturligvis også psykologerne, som hos os i Psykologhuset ved Åen.

Kontakt os her