Mild depression

I fagsprog kaldes mild depression også for ’depression af lettere grad’. Det er en tilstand, som mange har stiftet bekendtskab med, men ikke alle er selv klar over det. Det er en af grundene til, at det er så svært at vide, præcis hvor mange i befolkningen, der har været ramt af depressioner på et tidspunkt i livet. Mange når ikke at koble den psykiske forværring til en diagnose, før de har fået det bedre igen. Der er dog en tiltagende tendens til, at folk går op i at bevare en psykisk balance, og måske det er derfor der stilles så mange depressionsdiagnoser i dag, frem for tidligere. Fordi folk i højere grad handler på mistrivsel og får gjort noget ved det.

Det føles ikke let, så hvorfor hedder det mild depression? 

Det er ikke let, at have en depression. Det ligger i ordet, at man ’er nede’. At man ikke er ovenpå. Depression kan også udtrykkes som forsænkning, forstemning eller nedgang, og med en depression af lettere grad kan man godt være forpint og føle sig udsat. Mange klienter fortæller at de har en oplevelse af, ikke at blive taget seriøst, når de hører betegnelsen ’lettere’. De føler sig hårdt ramt psykisk, og at livet er svært, og synes ikke det stemmer overens med noget, der er ’let’. Her kan det være relevant, at inddrage det paradoks, der er indbygget i depressions diagnosen. Paradokset er, at det sommetider er værre, at føle mindre. Det er ikke unormalt, at man føler mindre, i takt med at sværhedsgraden af depressionen stiger. Med andre ord kan man under den svære depression opleve sig mere følelsesløs, herunder også ligeglad og opgivende, end ved den lettere depression. Det er det, man med psykologens briller kalder en ubevidst, psykisk forsvarsmekanisme. Man forsvarer sig med følelsesløsheden mod det, der er for vanskeligt at føle. Resultatet er, ikke desto mindre, at man brænder inde med sine følelser, impulser og normale reaktioner, hvorfor man får det endnu værre. Det er årsagen til, at man kalder det ’svær grad’.

Kan man så ikke bare få en computer til at diagnosticere?

Det er helt sikkert, at computere bliver inddraget i diagnostikken, det øjeblik, hvor det vurderes at være forsvarligt. Det er det ikke endnu, formentligt fordi området er for komplekst og ville kræve en computer, der var mere avanceret, end hvad tilfældet er i dag. Husk på, at den ville skulle være i stand til at indregne alle de mange menneskelige kommunikations- og udtryksformer, foruden at stille diagnosen ud fra kriterierne. Indtil videre er opgaven bedst placeret hos mennesker. Desuden er der den fordel ved mennesker, at de tager fagligt ansvar for deres vurdering. 

Symptomerne på mild depression

Forud for gennemgangen af symptomerne skal man vurdere klienten i forhold til ’det depressive modus’. Med andre ord skal de overordnede kriterier være opfyldt.

I ICD – 10 (International Classification of Diseases – Psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser) kan man læse om de overordnede kriterier. Her står der, at symptomerne skal have varet i mindst 2 uger, være af ’udtalt’ og ’pinefuld grad’, med lav selvagtelse, skyldfølelse og ringhedsideer.

Man skal lide af 2 kernesymptomer og mindst 2 ledsagesymptomer.

Retningslinjerne ifølge sundhedsstyrelsen

Husk, at du altid kan gå på nettet og læse Sundhedsstyrelsens anbefalinger. Fremsøg de nationale kliniske retningslinjer, eksempelvis for udredninger og behandlingen mod depression. Sundhedsstyrelsens funktion er blandt andet at sørge for, at det, der praktiseres, svarer til den nyeste viden på området.

Behandlingsmulighederne for mild depression

Traditionelt set kan man betragte behandlingsmulighederne overfor depression ud fra den bio-psyko-sociale model. Det er slet ikke så kompliceret, som det lyder. I bund og grund handler det bare om, at der er biologiske, psykologiske og sociale indsatsområder. Der er medicin, psykoterapi, aflastning, motion, ergo- og fysioterapi, samt tiltag mod øget velvære og kropslighed, og meget andet.

I forhold til depression af lettere grad skal man samtidigt vide, at ikke alle klinikere vil vælge at iværksætte en aktiv behandling fra første dag. I stedet kan man vælge at aflaste, rådgive og skabe rum og støtte til den ramte. Det er forventeligt at bedringen vil indtræffe efter en måneds tid, hvis der er gode rammer i og omkring hjemmet og den ramte. Den aktive behandling af en lettere depression foregår i øvrigt ’ambulant’, hvilket betyder at man møder frem i en klinik og går hjem igen efter aftalen.

Psykologisk samtalebehandling

Det er efterhånden mange år siden, at psykoterapien opstod. Psykoanalytikerne Freud og Jung er blandt de mest kendte ophavsmænd til samtalebehandlingen. De forelagde en behandlingsmetode, der i folkemunde blev kaldt ’samtale kuren’.

I dag er der mange metoder at vælge imellem. De fleste har noget godt at bidrage med, så længe relationen mellem klient og terapeut er tryg, og begge finder sig til rette med metoden. Relationens betydning for effekten kalder man også en ’non specifik faktor’ i psykoterapien.

De mest populære metoder indenfor samtalebehandling er formentligt kognitiv metode, herunder adfærdsterapi og metakognitiv terapi, psykodynamisk metode og EMDR (Eye Movement Desensitization and Reprocessing), foruden analytisk psykoterapi, eksistentiel psykoterapi, narrativ terapi, somatic experiencing, NARM (neuroaffektiv relationel metode) og endda coaching.

Hvis man vælger samtalebehandling hos en praktiserende psykolog foregår det som regel sådan, at man starter med at mødes og se hinanden an, for at sikre sig en god kemi mellem behandler og klient. Hvis mødet går godt, vælger man at opstarte psykoterapien. Det vigtigste er, som sagt, at man får skabt en tryg relation mellem behandleren og klienten. Der er behov for at åbne op for meget sårbare emner, hvis man skal nå den fornødne indsigt og erkendelse, anerkendelse og accept. De fleste vil derefter opleve sig hjulpet godt på vej, eksempelvis med at forholde sig anderledes til sig selv og sin situation, og at handle på måder, der bringer en tilbage til livet igen.

Sociale behandlingstiltag

I kommunen findes der mange tilbud. Både tilbud, der kræver visitation, og tilbud på frivillig basis. Mange af disse tilbud vil have relevans under mistrivsel. Alene af den årsag, at de hjælper en med at komme ud og komme igang med noget meningsfuldt.

Mange år tilbage var psykiatrien i langt højere grad præget af en social tilgang til psykiske vanskeligheder, herunder sociale interventioner. I dag er man overgået til et specialiseret system i håbet om, at kvaliteten øges i takt med, at de givne instanser får mulighed for at fokusere på mere enkelte opgaver, frem for en helhedsorienteret tilgang.

I et specialiseret system er det særdeles vigtigt, at oprette og værne om et solidt, tværsektorielt samarbejde. Det vil sige samarbejdet mellem sektorerne, herunder kommunen, psykiatrien og regionerne, samt staten, skolerne osv.  De sociale behandlingsmuligheder kan blandt andet være, at deltage i relevante aktiviteter, modtage støtte eller aflastning, eller modtage hjælp til at håndtere strukturen og dagligdagen i det lille hjem.

Fysiske behandlingstiltag og kropslighed

Førstevalg af behandling burde på mange måder være den fysiske, da sådanne tiltag er langt mere enkle og ligetil, end de øvrige behandlingstilgange. Kropslighed, motion, kost og kropslig velvære kan tage mange former, og der tilkommer hele tiden nye spændende påfund.

Det er dog samtidigt sådan, at det ikke altid er så nemt at iværksætte initiativerne, til trods for at virkningen ville være god. Særligt i forbindelse med depressive tilstande kan energien og foretagsomheden være ramt, og det vil kræve støtte at oprette og vedligeholde sunde rutiner.

Nogle af de bedste råd indenfor fysik og krop er:

• Vær kærlig mod dig selv og din krop.
• Husk kærtegn og massage.
• Tillad dig selv et varmt bad eller start på vinterbadning, hvis du er til det.
• Yoga, træning eller endda gåture er sunde.
• Tid i naturen er særligt sundt.
• Husk gerne, at rette dig op, og at vælge en ergonomisk fornuftig stol, i stedet for den, der gør dig utilpas.
• Plej din søvn, så godt du kan. Tag en lur, hvis du behøver det.

Skift kost, hvis nødvendigt. Få gerne hjælp til det.

Indenfor alle kategorierne kan man vælge at betale for hjælp, hvis man har økonomien til det.

Der er mange muligheder og det særligt velsignede ved de fysiske og kropslige behandlingstiltag er, at de ikke kommer med bivirkninger, på samme måde som nogle af de øvrige behandlingsformer. Det er bare om at komme i gang.

Livet efter en mild eller sværere depression

Depression er ikke en positiv oplevelse. Den er negativ af natur og et forløb i behandlingssektoren vil have et fokus på negative elementer af det levede liv. Der er fokus på risici og lidelse, og på tegn på forværring. Det er nødvendigt fordi det også skal handle om, hvordan man bedst muligt kan gribe ind.

Hos Psykologhuset ved Åen har vi alligevel et ønske om, at belyse nogle af de positive sider ved psykisk lidelse og depression. En del af det, at komme sig, er trods alt også at vende blikket fremad. At vælge livet og forsøge sig med sit første smil. En af de positive sider, der findes ved at have været klient eller patient er, at man har stiftet bekendtskab med livets slagside. Det lyder måske mærkeligt, at det skulle være positivt, men faktisk er det meget enkelt. Det, at mærke den hårde side af livet, vil øge ens bevidsthed om det gode i livet. Det vil også gøre en klar over, hvad man ikke har brug for og hvad der virkeligt betyder noget. Det kan hjælpe en med at være bevidst om, hvad man ønsker sig, og derved også at finde den ’rigtige’ retning. Derfor sker det gerne i behandlingssektoren, at klinikere og patienter/klienter har oplevelsen af, at det efterfølgende liv er mere betydningsfuldt, end det var forud for lidelsen. Måske det kan motivere lidt, hvis du går og har det skidt.

Kontakt Psykologhuset ved åen her