Hjælp til depression

Som de fleste ved, er depression en diagnose. Den beskriver en psykisk lidelsesfyldt tilstand, som ofte er behandlingskrævende. Man kalder det også en psykisk lidelse. Som tilfældet er for de fleste psykiske lidelser, er det svært at komme ud ad depressionen på egen hånd. Man har brug for hjælp. En tidligere kollega beskrev til tider depressionen som fraværet af følelser eller som indestængt raseri. Sådanne beskrivelser kaldes analytiske fortolkninger og giver et meget passende billede af den depressive person, der er sunket sammen og har givet op.

Når man har en depression i traditionel forstand, så vil det som regel kunne ses på ens humør, ens kropssprog, holdning, bevægelser, stemmeføring og toneleje, måske endda ens farve i huden. Sidstnævnte handler om hvor sund hudfarven er, ikke om man er mørk eller lys, og kan sige noget om, hvor meget man kommer op at stå, udenfor, og hvad man får at spise og drikke. Man er altså så påvirket psykisk, at det kan ses tydeligt på ens fysik. Når man på den måde har mistet håbet, så har man brug for hjælp til at samle sig og komme på fode. Det er meget svært at klare på egen hånd fordi man er lav på ressourcer og energi, og fordi man meget sjældent føler sig motiveret for at skabe den bedring, der er behov for. Vi har sat os for at beskrive de gængse veje til hjælp, enten fra egen hånd, fra netværket eller fra det professionelle system.

Kan man hjælpe sig selv mod depression?

Det kan man godt, men man vil altid have behov for støtte og hjælp, hvis man rammes af en tungt vejende depression. Vi kender det nok mest fra den mandlige del af befolkningen, at der kan forekomme udtalelser som ’man må bare tage sig sammen og komme videre’. Den slags udtalelser er da heller ikke særligt omsorgsfulde, når folk har det skidt. Omvendt er det en meget forståelig udtalelse, for såvel mænd, som kvinder (og andre køn og ikke køn) kan jo have et stort ønske om at klare sig selv. I bund og grund vil de fleste af os gerne kunne klare os på egen hånd, bidrage og få værd og betydning gennem vores selvstændighed, men når man rammes af depressionen ændrer prioriteterne sig og man vil så godt som altid have behov for hjælp for at komme ordentligt videre og undgå langvarige følgevirkninger, som eksempelvis tilbagevendende depression eller angst lidelser.

Så hovedbudskabet er, at man skal have hjælp, men der er alligevel også et par ting, som man kan gøre selv.

1. Det første man kan gøre er, at minde sig selv om, at der er en grund til, at man har det, som man har det, for når der er en grund til det, så er der også en vej ud. En vej til bedringen.
2. Det andet man selv kan gøre er, at acceptere andres hjælp. Selv skulle det være for hårdt at række hånden ud, da kan man nøjes med at åbne den og tage imod. Da det kræver en særlig form for mod og styrke at tage imod andres hjælp, så det er bare med at øve sig. Allerhelst, mens man har det godt, for det er der man har overskuddet til det.

Familie og netværk, og depression

Selvom mange helt instinktivt forsøger at skjule deres misfornøjethed og tiltagende ubehag, så vil ens netværk på et tidspunkt begynde at fatte mistanke om, at alt ikke er som det plejer. De lægger måske mærke til, at man er blevet mere træt, mere irritabel eller ikke længere har lyst til de ting, som gjorde en glad førhen. I en familie vil det påvirke hverdagen, eksempelvis ved at vaner og ritualer ikke bliver ”overholdt” eller at pligter tilfalder andre, hvis de bliver misligholdt af den ramte. Det er forskelligt, hvordan familier reagerer og handler. Familier er forskellige, på samme måde, som mennesker er det. Alligevel ses det ofte, at familier ikke nødvendigvis griber ind, så hurtigt, som man kunne forvente det. Mange vælger ubevidst at overtage ansvar, pligter og opgaver for den ramte, for på den måde at bevare ’status quo’. Det kaldes på engelsk ”Don’t rock the boat”. Det er meget menneskeligt, at man helst vil have tingene, som de plejer. Desværre er alt ikke, som det plejer, for den ramte, og han eller hun kan derfor opleve mere tilbagegang på den baggrund. Det er også her, at følelsen af ensomhed ofte sætter ind. Det er, som om andre ikke ser eller ikke forstår en, og man kan have det som om man er alene om sine problemer.

Der er nogle ting, man kan gøre, som familie.

Der er mange, der gerne vil hjælpe

Depression er vurderet til at være blandt de dyreste lidelser på samfundsplan, så det er heldigt, at der er mange, der gerne vil hjælpe. Det er nødvendigt at stå sammen om at finde de rigtige løsninger.

Hvis man mistænker, at være ramt af en depression, så skal man tage til lægen. Lægen kan så vurdere en, ud fra de standardiserede screeninger, spørgeskemaer og den kliniske bedømmelse. Hvis det vurderes, at man opfylder kravene til en depression i klinisk forstand, så vil der være mulighed for at blive henvist til behandling. Lægen kan vælge selv at starte en behandling af tilstanden, enten medicinsk eller i form af samtaler, såfremt lægen er kvalificeret hertil, men man kan også få en henvisning til anden instans. Der er helt faste retningslinjer for, hvornår det ene eller det andet gælder, men det er i sidste ende lægen, der vurderer den enkelte sag.

Der findes mange former for hjælp, men i denne tekst forholder vi os primært til samtalebehandling, da det er vores fokus for behandlingen ved Psykologhuset ved Åen.

Hvordan samtaleterapi kan hjælpe på depression

Mange vælger i dag samtalebehandling mod depression. Samtale behandling virker på forskellige måder, alt afhængigt af, hvilken metode man vælger, foruden den individuelle psykoterapeut. Der er dog sammenfaldende faktorer, herunder det indlysende, at man arbejder gennem samtale i et fortroligt forhold mellem en omsorgsudøver (psykoterapeuten) og modtageren (klienten). Det hjælper at blive mødt og anerkendt for ens oplevelse og lidelse. Det hjælper også at blive støttet i processen frem mod erkendelser og ændring af tanke- og adfærdsmønstre, eller at få struktureret tilværelsen, inddraget netværk eller noget helt fjerde.

For at få gavn af samtalebehandling kræver det for det første, at man møder frem til sine aftaler. Det lyder måske banalt, men ligesom mange ’glemmer’ deres læge- eller tandlæge aftale, så forekommer det også hos psykologen, at folk ’glemmer’ at møde frem. Der kan til tider være gode grunde hertil, men det står fast, at hvis man ikke lykkes med at møde frem, så opnår man heller ikke den tilsigtede bedring (i hvert fald ikke i samtalerne). Dernæst skal man finde modet til at åbne sig og fortælle. Det gælder i terapi, ligesom det gælder hos familien og med vennerne. Det kræver mod at åbne sig, men det er nødvendigt, hvis folk skal forstå, hvordan man har det. Sidst, men ikke mindst, kræver det at engagerer sig i terapien, så meget, som man har overskud til. Samtalebehandlingen er effektiv, men det er i sidste ende det, man selv handler på, der ændrer ens situation til det bedre.

Kontakt Psykologhuset ved Åen her