

Depression pårørende
Det er hårdt på mange måder, at se til, når ens nærmeste har det svært i livet. Nogle pårørende fortæller om et ønske om at ’overtage’ den ramtes lidelse, hvis bare det var muligt. Det er heldigvis ikke muligt at tage den ramtes lidelse på sig, det ville også være den forkerte vej at gå, men man kan gøre meget for at hjælpe og støtte.
Bekymringer og frygt for pårørende til depressiv
Det er fælles for langt de fleste pårørende, at de bliver utrygge, bekymrede og bange, når deres kære rammes af en psykisk lidelse som depression. Vil den ramte nogensinde få det godt igen? Får den ramte det værre? Kan den ramte dø af depressionen? Der er mange bekymringstanker, der melder sig og selvom der i dag er megen viden og mange platforme, der formidler råd og vejledning om sådanne tilstande, så er det fortsat de færreste, der føler sig på hjemmebane, når det rammer netop dem.
Mange pårørende beskriver også en bekymring for, om livet vil ændre sig, som følge af den ramtes tilstand. Kan den ramte miste sit arbejde og hvad betyder det for den ramtes evne til at fungere som forælder? Kan tilstanden gå i arv til børnene? De mange spørgsmål presser sig på og bliver en tung byrde at bære, særligt hvis det falder sammen med at man har overtaget nogle af pligterne i huset, den økonomiske sikkerhed eller noget tredje.
Lige såvel, som det er normalt at blive bekymret, bange eller ked af det, så er det meget normalt at blive frustreret og vred. Det er tungt at bære og føles næsten altid uretfærdigt. ”Hvorfor lige os?” melder sig ofte, eller ”Jeg sagde jo, at han skulle tage den med ro”. Der er ikke noget at sige til, at man også kan reagere med vrede, for på den måde understreger ens psykiske system, at det ikke er meningen, at tilværelsen skal være på den måde.
Skyld og skammen for pårørende
Endeligt er der mange pårørende, der kæmper med skyld- og skamfølelser. Det er en almindelig menneskelig mekanisme at søge forklaring og forståelse, når tingene går skævt. Desværre kan det lede til fejlagtige fortolkninger eller konklusioner som ”Hun blev ramt af depressionen fordi jeg talte for hårdt til hende” eller ”Jeg skulle ikke have presset ham så hårdt, at han fik den depression”.
Man kan lære meget af en depression, men det er en kompleks størrelse, så man har behov for hjælp og støtte til at skabe meningen. Det kan man ikke selv, og forsøg på at ’regne den ud’ resulterer i værste fald i, at skyld og skam placeres, hvor de ikke hører hjemme.



Kan man gøre noget forkert?
Når ens pårørende er ramt af depression, da vil de være lave på energi og overskud. Derfor er det vigtigt, at man søger den følelsesmæssige og praktiske støtte andetsteds, mens den ramte kommer sig. Undgå at forsøge at ’fikse’ tilstanden med gode råd eller ved at ’lappe huller’. Det er meget almindeligt, at familiemedlemmer overinvesterer sig i forsøget på at bevare ’status quo’. Det kan være praktisk, økonomisk, følelses- og stemningsmæssigt eller andet. I stedet bør man sammen erkende, at noget er anderledes og at man skal have gjort noget ved det. Man tager ikke skade af at have svært. Man tager skade af at lade være med at handle på det.
Skal det behandles?
Hvis man er ramt af en regelret depression, så bør man søge behandling, eller i det mindste professionel rådgivning om mulighederne for behandling. En depression vil gå over af sig selv, hvis man aflastes for en tid, men det kan tage lang tid, hvor de pårørende i mellemtiden lider afsavn.
Hvad er mulighederne?
De traditionelle behandlingstilgange i forbindelse med depressioner er henholdsvis sociale, psykoterapeutiske og medicinske.
De sociale behandlingsmuligheder kan blandt andet være kommunale, hvor man deltager i relevante aktiviteter, modtager støtte eller aflastning, eller får hjælp til at håndtere tilstanden i det lille hjem.
Psykoterapeutisk har der gennem mere end hundrede år vist sig god effekt af samtalebehandling. Der er mange metoder og de fleste har noget at bidrage med, så længe relationen mellem klient og terapeut er god, og begge finder sig til rette med metoden.
Medicinsk behandler man oftest depressioner med SSRI præparater. SSRI står for selective serotonin re-uptake inhibitors. Teorien er, at man kan opnå bedring ved at tilføje psykofarmakologiske stoffer, der virker ved at påvirke hjernens signalstoffer, og skaber en bedring den vej. Tanken er, at man ved at opnå en midlertidig bedring (eller ’lysning’), enten af sig selv, eller støttet gennem samtaler eller pædagogisk støtte, skaber fornødne forandringer i sit liv, der derefter kan lede til en varig bedring.
Er der noget at lære af en depression?
Der er altid noget at lære af vanskelige perioder, men det er vigtigt, at man søger rådgivning eller samtaler, så man ikke risikerer at drage forhastede eller fejlagtige konklusioner. Det ideelle scenarie er, at den ramte får en erkendelse af, hvad der har været belastende forud for depressionen, og derigennem kan arbejde med at indrette et mere tåleligt liv. I mange tilfælde, hvor klienter modtager den rette behandling, oplever klienterne at livet endda bliver mere berigende, at man gør sig erkendelser om, hvad der virkeligt er vigtigt for en, eller at man får prioriteret sig selv og sine nærmeste.
Hvad er de 5 bedste råd til pårørende til depressiv?
HUSK
…at det er en midlertidig tilstand.
UNDGÅ
…at ’fikse’ og komme med ’gode råd’.
GIV SLIP
Der skal prioriteres. Nogle ting er vigtigere, end andre.
BEVÆG JER I LIVET
Skab plads og rum, praktisk og følelsesmæssigt. Find modet til at ændre på hverdagen.
SKAB ERFARINGER
Når i er kommet på rette vej igen kan det være lærerigt at spørge; ”Hvad var vigtigt for os i den svære situation?”. Bliv en erfaring rigere, på godt og ondt.
Kontakt Psykologhuset ved Åen her
Relaterede Indlæg
Depression pårørende
Det er hårdt på mange måder, at se til, når ens nærmeste har det svært i livet....
Vinterdepression
Vinteren betyder for mange at et mørke sænker sig i mere end én forstand....