Bedre selvværd begyndelse 2020
Lavt selvværd er smertefuldt og ødelæggende for din livsglæde. Dette gratis behandlingsprogram er designet til at hjælpe dig af med de tankemønstre, der er årsagen til lavt selvværd, så du kan øge din livskvalitet og opnå større tilfredshed med dit liv.
Lavt selvværd gør dig sårbar overfor andre problematikker som depression, social angst, spiseforstyrrelser, selvmordstanker m.m. Hvis du lider af depression eller andre problemer, der opstod før det lave selvværd, skal du først og fremmest behandles for depressionen eller tage fat på de andre problemer – og ikke tage dette kursus.
Programmet er udviklet af professionelle psykologer med tilknytning til Psykologhuset i Aarhus og København, samt af et internationalt hold af eksperter.
Et behandlingsprogram der vil øge dit selvværd og bringe mere ro og glæde ind i dit liv og i dine relationer.
Nogle af personerne bag
Stine Venge, Aut. Psykolog
Tidligere underviser på lægestudiet, konsulent og underviser ved Dispuk, privat praktiserende psykolog og leder af Psykologhuset ved Åen. Stine arbejder i dag med familiebehandling i Århus Kommune. Stine er fagansvarlig psykolog for struktur og indhold i behandlingsprogrammerne og er fagligt stærkt funderet i flere forskellige terapeutiske tilgange.
Sharon Heller, Ph. D.
Udviklings psykolog, forfatter og College Professor. Sharon er specialist inden for det sansemæssige område, og har derfor lavet mange af øvelserne og redskaberne, der anvendes i vores behandlingsprogrammer. Sharon arbejder, som det også sker i behandlingsprogrammerne; ud fra en samlet tværfaglig integreret tilgang til behandling af lidelserne – herunder kostændringer.
Krzysztof Zajac, Ph. D
Kemiker med Ph.D fra Lodz University. Har arbejdet i universitets laboratorier i mange år. Krzysztof har som grundlag for behandlingsprogrammerne screenet og kvalitets evalueret tusindvis af videnskabelige undersøgelser, og udarbejdet de unikke rapporter, der ligger til grund for behandlingsprogrammerne med særlig fokus på kost, medicin og kosttilskuds effekt.