

Myter om autisme
Her er en række af de mest udbredte myter om autisme, og hvorfor disse myter ikke holder stik i lyset af nuværende viden:
“Mennesker med autisme mangler empati”
Baggrund for myten: Mange med autisme har udfordringer med social kommunikation, fx ved at tolke nonverbal adfærd, følelser eller sociale koder. Det kan opleves, som om de er ligeglade med andres følelser.
Hvorfor det er en myte: At have svært ved at aflæse eller udtrykke empati er ikke det samme som at “mangle” empati. Mange mennesker med autisme føler empati lige så dybt som andre, men viser den måske ikke på en måde, omgivelserne genkender, eller de har brug for mere tid til at forstå situationen. Lang tid og rolige trygge omgivelser gør det lettere at forstå situationen.
”Mennesker med autisme kan ikke sætte sig i andres sted – når autisten siger de er optaget af hvad andre tænker er det ikke virkeligt, men bare noget de siger fordi de forventer vi vil høre det og fordi de ønsker at være normale”
Baggrund for myten: Den dominerende teori omkring autisme er fra Uta Frit og viser hvordan autistiske børn har svært ved at forestille sig hvad andre ser og tolker.
Hvorfor er det en myte: Det er en myte fordi tolkningen af Uta Frit forskning er forkert, for kategorisk og dels at andre undersøgelser viser modsatrettede resultater.
Udsagnet ovenfor præger mange professionelles syn på autisme. Det er præget af en binær tænkning, autisme-ikke autisme, som vi forskningsmæssigt er langt væk fra i dag. Autisme er en spektrum forstyrrelse og det afspejles i vores nye diagnosesystem, og det er på tide vi møder autisme som det.
Myten trækker på en adfærd og tænkemåde om autisten, som vi ofte ikke forbinder med autisme. At de laver et stort falsk teater – men at den professionelle har gennemskuet det. Det er ulogisk og behandlingsmæssigt en blindgyde at møde mennesker på.
I stedet er det vigtigt at koble sig på den nyere viden omkring autisme, og se på sansediversiteten som den bagvedliggende årsag til problemerne med blandt andet den sociale kommunikation.
”Autister nedsmelter”
Baggrund for myten: Reaktionen fra autister virker så ulogisk og kraftfuld, at vi kalder det for en nedsmeltning.
Hvorfor er det en myte:
Det er svært at forklare hvorfor sådan en upræcis betegnelse bliver hængende. Den reaktion autisten har skal beskrives med et begreb som passer til det der observeres: Angst, panikangst, angst anfald. Den entropi og kaos der sker i autismens hoved og den resulterende reaktion passer helt fint med panikangst.
Når det ikke bliver kaldt det er det måske fordi vi ikke ønsker at se hvor svært og hårdt det faktisk er for autisten – vi skærmer os. Mangel på den indsigt kan føre til, vi ikke laver de nødvendige ændringer i miljø, og kan medføre at mange autister køres med permanent højt stressniveau, kassekreditten er trukket i bund, så de aldrig mentalt kommer til et roligt sted og kan udvikle sig på deres måde og kriterier.
“Autisme skyldes dårlig opdragelse eller mangelfuld forældreomsorg”
Baggrund for myten: Tidligere teorier, særligt “køleskabsmor”-teorien fra 1950’erne og 1960’erne, foreslog fejlagtigt, at autisme kunne opstå på grund af følelsesmæssigt fraværende forældre.
Hvorfor det er en myte: Aktuel forskning viser, at autisme er en gennemgribende “udviklingsforstyrrelse” (se senere) med neurobiologiske årsager, der i høj grad kan spores til genetik og tidlig hjerneudvikling. Forældres opdragelsesstil er ikke en årsag til autisme.
“Autisme er en barndomsdiagnose, der forsvinder, når man bliver voksen”
Baggrund for myten: Autisme blev længe betragtet som en børnelidelse, især fordi diagnosticeringen traditionelt sker i barnealderen.
Hvorfor det er en myte: Autisme er en livslang tilstand. Børn med autisme bliver til voksne med autisme – de kan udvikle nye strategier, og nogle får mindre udtalte symptomer med alderen, men kernetrækkene ved autisme forsvinder ikke.
Autisme er en forstyrrelse
Baggrund for myten: Autisme er en livslang lidelse og du er født med den, og fordi den giver store problemer har vi valgt at kalde det en forstyrrelse.
Hvorfor er det en myte: Autisme vil for mange være et særdeles svært handicap, og ikke nogen stor styrke. Men det er bedre at udtrykke det som en neurodiversitet, da det fra naturens side er hensigten. Det er ikke en genfejl eller kromosomfejl, men en neurodiversitet der giver et svært handicap. At kalde det for et handicap på grund af en neurodiversitet og ikke en forstyrrelse animerer til at vi i højere grad tænker udvikling af vores miljø, fordi neurodiversiteten får sit udtryk gennem miljøet.
Vi kan ikke ændre på autismen
Baggrund for myten: Autisme er medfødt og diversiteten kommer fra et markant anderledes sansesystem.
Hvorfor er det en myte: Vi ved at miljø er afgørende for trivslen blandt autister.
Vi ved også i dag at vi alle kan arbejde med vores sansesystem gennem at balancere og have et stærkt parasympatisk system til at berolige os og samtidigt sikre den rette stimulering. Når der arbejdes med det, kommer autismen lidt anderledes til udtryk. Små skridt kan over tid føre til store forskelle.
Et problem der ofte opstår med autisme er, at de presses for meget. Så opstår der kaos og der kommer en angstreaktion. Det er afgørende at der ikke arbejdes kognitivt med autismen, men i stedet mod sanser og nervesystemet og altid i uendeligt små skridt. Det er betingelserne.
“Kun drenge/mænd kan have autisme”
Baggrund for myten: Der har historisk været en overrepræsentation af drenge i autismeforskning, og symptomerne bliver ofte genkendt hurtigere hos drenge. Diagnosesystemer og -kriterier er ligeledes udviklet primært på baggrund af han-kønnet forskning.
Hvorfor det er en myte: Mange kvinder og piger med autisme bliver underdiagnosticerede eller fejldiagnosticerede, ofte pga. bedre mestringsstrategier og “maskering” (se senere) af symptomer.
“Mennesker med autisme kan ikke udvikle sig eller lære sociale færdigheder”
Baggrund for myten: Fordi autisme påvirker social interaktion, antager nogle, at mennesker med autisme ikke er i stand til at tilegne sig nye færdigheder.
Hvorfor det er en myte: Selv om der er udfordringer, kan mennesker med autisme bestemt lære og udvikle strategier til bedre kommunikation og interaktion. Tidlig indsats, målrettet pædagogik og specialiserede terapiformer (fx ABA, social træning, kognitiv adfærdsterapi) kan føre til markante forbedringer i kommunikations- og funktionsniveau.
“Autister er super kloge”
Baggrund for myten: Populærkulturen, fx film (“Rain Man”), har ofte portrætteret personer med autisme som genier med særlige evner.
Hvorfor det er en myte: Kun en lille procentdel af mennesker med autisme har savantevner. Autismespektret er bredt, og der findes lige så forskellige kognitive profiler blandt personer med autisme, som der gør i den brede befolkning.
”Autister har lavere IQ”
Baggrund for myten: Nogle undersøgelser viser at autister har en lavere IQ.
Hvorfor er det en myte: Det er en myte først og fremmest fordi der mangler en forståelse af, at handicappet af en neurodiversitet afhænger af situation og miljø. Dels er der det på spil at en højere IQ vi betyde at det er lettere for autisten at filtrere, sortere og tolke i alle de sansemæssige signaler. Dem som har høj IQ vil derfor i mindre grad få diagnosen.
Autister med høj IQ er god til at maskere
Baggrund for myten: Professionelle behandlere tror at autisme er en fast størrelse og ikke afhængig af miljøet. Der er en opfattelse af, at der sådan findes en virkelig autisme bag den gode IQ.
Hvorfor er det en myte: Når en person med høj IQ er bedre til at håndtere sin neurodiversitet er det fordi de bedre kan kompensere. Men af en eller anden uransagelig grund føler behandler standen af professionelle behov for at sige at autister, – af alle i verden – vil tage en maske på. Det er noget ulogisk uvidenskabeligt rod, nærmest lidt ufrivilligt komisk. Udtrykket maskere skal erstattes af ”kompensere”, som er den rette betegnelse.
“Autisme viser sig altid som aggressiv adfærd”
Baggrund for myten: Nogle med autisme reagerer på frustration eller sensoriske overbelastninger med udadreagerende adfærd, hvilket kan ses som “aggressivitet”.
Hvorfor det er en myte: Langt de fleste mennesker med autisme er ikke mere aggressive end andre. Den adfærd, som kan virke aggressiv, bunder ofte i stress, angst, grundet sansemæssig eller følelsesmæssig overbelastning eller manglende forståelse af situationen. Det er konteksten, der ofte mangler at blive tilrettet.
“Diagnosen autisme ‘overdrives’, og mange får fejlagtigt stillet diagnosen”
Baggrund for myten: Når der sker en stigning i diagnoser, opstår ofte en opfattelse af “overdiagnostik”.
Hvorfor det er en myte: Den stigende diagnosticering skyldes bedre kendskab, ændrede diagnosekriterier (fx bredere spektrum) og bedre opsporing – ikke nødvendigvis at for mange får diagnosen. Underdiagnosticering og fejldiagnosticering (fx som personlighedsforstyrrelser, depression, ADHD alene) har i lige så høj grad været et stort problem historisk.
Det er vigtigt her at påpege, at når der sker en stigning i diagnoserne kan det også skyldes en stigning i grundstress for alle, særligt via eksponering fra sociale medier, men kan også fremmes af frygt for emigration eller øget økonomisk ulighed.
Denne artikel er skrevet af Søren Kramer
Relaterede Indlæg
Psykologhuset ved Åen er åbnet i København i det nye skønne område ved stillegaden på Vester Voldgade
Psykologhuset ved Åen ligger på Vester Voldgade 100. Der er 3-4 minutters gang...
Angst for at køre
De fleste er påpasselige når de kører bil men for en del bliver den...