Autisme som sansediversitet: En ny forståelse af sensorisk bearbejdning og neurodiversitet

Vi oplever mange kunder hos psykologhuset ved åen som er særligt følsomme og opsatte på hvad andre tænker om dem. I forsamlinger vil de spidse ørerne og høre hvad andre siger, og notere hvad de gør. De står på spidsen af tæerne og opdager ofte social adfærd, der er usynlige for os andre. Det er udtrættende og giver anledning til lavt selvværd fordi tankerne buldrer afsted, og dette medfører så stress og angst.

Vil nogen af dem have autisme? Nej, de vil aldrig få diagnosen alene derfor og bør yderst sjældent have den. Autisme kan, som ADHD, give et svært liv med store udfordringer, stress, angst, depression. Kun når det er tilfældet gives diagnosen, så ofte er personer med autisme svært ramt så at sige, og får den hjælp der er nødvendig. Så diagnosen er rigtig. Man får ikke en diagnose af at være en nørd eller sidde uroligt på en stol og larme. Men det er væsentligt vi begynder at åbne op for et lidt andet syn på autisme. Både fordi vi alle bærer en mere eller mindre del af de samme træk i os, og også for bedre forståelse for dem som har diagnosen, og særligt dem der falder lige uden for kassen.

Når det er svært er det fordi autisme er stigmatiseret og misforstået. I gamle dage afleverede vi skylden til moren; man mente at det var køleskabsmødre der gav anledning til autisme. I dag er det syn lagt på hylden af de fleste og den gældende opfattelse i dag er, at autister ikke kan sætte sig i andres sted (Uta Frith, Autisme – en gådes afklaring). Vi har lavet utallige undersøgelser, der efterviser det er en rigtig teori – og det er enkelt at efterprøve og genkende ved særligt svær autisme, men der har også været eksempelvis en dansk undersøgelse på autistiske børnehavebørn (Trine Fisker, 2010, se citat i bilag før konklusion) der viser, det måske ikke rammer helt plet.

Vi vil i denne her artikel se på autisme som en sansediversitet, og ligge de mere psykologiske beskrivelser til side – vi vil her i stedet se de psykologiske beskrivelser som en effekt under bestemte vilkår, og ikke en årsag.

I den nye diagnose manual ICD-11 er sansevariationer eksplicit nævnt, mens dette ikke tidligere var tydeligt i ICD-10, så vi ligger os i læ at et ændret syn på autisme, der er i gang (På samme vis i RDoC forskningsmodel, hvor sensoriske systemer er tilføjet senere, – Om RDoC).

Overskriften er autisme, men det er egentligt bare et syn på, hvordan vi alle bearbejder indre og ydre sensorisk information. Men autisme er rigtigt godt til at give noget kontrast i spejlingen, så det er mere tydeligt at se for alle. Til at give et lidt andet syn trækker vi også på teorier og begreber fra termodynamikken og informationsteori. Til sidst i artiklen, efter bilag, er en konklusion.

Præmissen for beskrivelsen: Mennesket som art er specielt derved at der bruges ca 20% af hjernen til kommunikation. (Bilag – procentdel af hjernen brugt til kommunikation). Det er en stor mængde energi at bruge på kommunikation. Det gør det muligt for mennesket som art at blive optimeret gennem det samlede systems effektivitet, fremfor udelukkende det enkelte individ (Bilag: Hvordan menneskelig diversitet i sensorisk bearbejdning optimerer artens overlevelse og konkurrence i forhold til andre arter).

At få tildelt en stor del autisme eller ADHD fra Gud eller naturens side, har altid været en ulempe, dog formodentligt i relativt mindre omfang end i dag, fordi kompleksitet og forandring er stigende (neurodiversiteten udtrykkes forskelligt afhængig af omstændighederne). For de ramte er det ikke yndig neurodiversitet og udtryk for smuk menneskelig forskellighed, men ofte et svært handicap, som for de fleste rettelig er helt meningsløst. Det ændrer dog ikke på at det er en design hensigt så at sige. Det er ikke en fejl eller en sygdom – der er ikke fejl på et kromosom eller gen – og det er ikke, fordi vi ikke har kikket efter det.

Det bør være muligt at vi ser og italesætter autisme, og ADHD, både som et ofte svært personligt handicap og en neurodiversitet på samme tid.

Kære Gud Fader. Du kan ikke få både høj præcision og stor kapacitet på samme tid – du må prioritere

Nedenfor vises et termisk system, hvor den stiplede linje er den ønskede temperatur for systemet. Tid er x aksen, og y aksen er temperaturen.

Vi kan se at temperaturen på objektet stiger og med tid nærmer sig den ønskede temperatur.

Når temperaturen stiger i starten når det over den ønskede temperatur, derefter slukkes for varmen så at sige, og temperaturen falder så igen. Når den er faldet under den ønskede temperatur sættes der varme på, og efterhånden nærmes den ønskede temperatur.

Hvis systemet bare skulle tænde og slukke når den ønskede temperatur nås (Kp, proportional constant), ville det tage for lang tid at regulere temperaturen ind til det ønskede, fordi der altid vil blive overshoot. (Først tage tøj på når man fryser, og omvendt)

For at regulere temperaturen mest effektivt bør systemet derfor tage højde for hvor tæt den er på den ønskede temperatur og i tide tænde og slukke for varmen. En integration af tid. (Ki, integrative constant). (tage tøj på inden man går ud tricket)

Samtidigt er det optimalt for systemet at se på hvor hurtigt der skal ændres temperatur, accelerationen (Kd, derivative constant).

Der er det afgørende på spil her, at des tættere du ønsker at komme på ønsket temperatur, des langsommere, mindre aggressivt om man vil, kan temperaturen reguleres for at undgå udsving. Det har den effekt at kapaciteten alt anden lige vil formindskes ved ønske om høj præcision.

Vi tager den lige igen: des hurtigere systemet skal reagere, des mindre præcist bliver det. Trægheden giver nøjagtighed. Der er ikke nogen gratis omgang her.

Det er smart for menneskearten som system at have nogle få med høj præcision, selvom omkostningen for den sidste lille bid af præcision, der oftest er helt unødvendig, er stor træghed for det enkelte individ. Både træghed ift den tid det tager i reaktion på den enkelte sans, men også i skifte mellem fokus på forskellige sanser.

Du kan læse mere senere i artiklen i bilag under overskriften: Anvendelse af termodynamiske begreber i en model for sensorisk bearbejdning. Hold særligt øje med begrebet entropi. Vi siger ofte at autister ”smelter ned”. Entropien er et godt ord for det kaos som pludseligt står foran autisten og en påmindelse om ikke konstant at køre med kassekreditten trukket i bund for autister, men pleje og passe det parasympatiske system i stedet. Sætte ind på den konto og skabe balance.

Entropien går igen senere i artiklen under overskriften: Anvendelse af informationsteoretiske begreber i en model for sensorisk bearbejdning. Signal/støj forhold er et andet godt begreb; vi overvælder os selv og særligt autister og ADHD med for meget information, som så bliver opfattet som støj. Når man øger mængden af information når den til et punkt, hvor afkodningen pludseligt hopper helt af. Så der modtages nul information. Så har man presset citronen for meget og det er så at starte helt forfra. Fra modtager perspektiv; Des mindre støj du kan håndtere, des mindre informationskapacitet vil du have til rådighed. Der er heller ikke nogen gratis omgang her.

Højere IQ betyder at ulemper ved neurodiversitet håndteres bedre

Vi har alle forskellig kognitive kapaciteter, og dem med høj kapacitet vil bedre kunne sortere og filtrere i de sansemæssige signaler og lave den rette tolkning. Det har vi kaldt maskering. Set herfra er det en fejlagtig betegnelse. Mennesket lærer hvem det er ved at efterabe andre, så er der sutte refleks, faldrefleks og den slags færdigheder. Der ligger ikke en forprogrammering i at sætte sig i andre menneskers sted og være et godt menneske. Det læres. Men der er et forskelligt sansesystem, hvor vi belønnes vidt forskelligt for at få den ønskede sansevariation.

Er man født med lav IQ er det sværere at håndtere sanseintegration og tolkning – det gør handicappet større, problemerne, angst/depression mm. større, så handicappet udtrykker sig forskelligt senere i livet.

Har man en god begavelse kan en lille smule ekstra sensitivitet omvendt ofte bruges som en stor fordel; kompleksiteten i de mange kraftige signaler kan bearbejdes kognitivt, og der kan handles på det, hvilket er en fordel i mange professioner hvor man skal være ekstra god til at sætte sig i andres sted.

Model for sensorisk bearbejdning i autisme

1. Sensorisk modulation:

Der er ofte en ubalance i, hvordan sensorisk information moduleres. Dette kan føre til, at personen enten bliver overvældet af for mange stimuli eller søger ekstra sensorisk input for at opnå tilstrækkelig stimulation.

2. Sensorisk diskrimination:

Vanskeligheder med at skelne mellem forskellige sensoriske input kan gøre det udfordrende at bearbejde information effektivt. Dette kan påvirke motoriske færdigheder, koordination og opmærksomhed.

3. Sensorisk integration:

Problemer med at integrere information fra forskellige sanser kan føre til forvrænget perception og påvirke forståelsen af sociale og fysiske miljøer.

Indvirkning på adfærd og kognition:

Overbelastning:

Overdreven sensorisk stimulation kan føre til stress, angst og ”nedsmeltninger”. Dette er kroppens måde at håndtere overvældende input på. At beskytte sig.

Hvis vi skal forstå hvordan det føles for en autist at have en nedsmeltning, og køre med for meget pres, så skal vi give det en mere præcis betegnelse for hvad det faktisk er; en angstreaktion.

Selvstimulerende adfærd (stimming):

Gentagne bevægelser eller lyde kan være en måde at regulere sensorisk input på og skabe forudsigelighed i en ellers kaotisk sensorisk verden.

Undgåelsesadfærd:

Personer med autisme kan undgå visse situationer eller miljøer for at minimere ubehagelige sensoriske oplevelser.

Forbindelse mellem sensorisk bearbejdningsmodel og det parasympatiske nervesystem i autisme

Det parasympatiske nervesystem er en del af det autonome nervesystem, som styrer kroppens ufrivillige funktioner såsom hjertefrekvens, fordøjelse og respirationsrate. I sammenhæng med autisme kan afvigelser i det parasympatiske nervesystem bidrage til de sensoriske bearbejdningsvanskeligheder, der er karakteristiske for tilstanden.

Rollen af det parasympatiske nervesystem i sensorisk bearbejdning

Regulering af arousalniveau: Det parasympatiske nervesystem hjælper med at sænke kroppens arousalniveau efter stress eller stimulering, hvilket er essentielt for at opretholde en balance mellem hvile og aktivitet.

Modulation af sensorisk input: En velfungerende parasympatisk aktivitet bidrager til filtrering og integration af sensoriske stimuli, hvilket gør det lettere at fokusere på relevante informationer og ignorere distraherende baggrundsstøj.

Emotionel regulering: Det parasympatiske nervesystem spiller en vigtig rolle i reguleringen af følelser, hvilket påvirker, hvordan sensoriske oplevelser fortolkes og håndteres.

Sammenhæng med autisme:

Nedsat parasympatisk aktivitet: Personer med autisme har ofte en reduceret parasympatisk tone, hvilket kan føre til en konstant forhøjet tilstand af arousal og øget sensitivitet over for sensoriske stimuli.

Øget sympatisk dominans: Med en overvægt af sympatisk (fight or flight) aktivitet kan sensoriske input opfattes som mere intense eller truende, hvilket forværrer sensorisk overbelastning.

Vanskeligheder med selvregulering: Afvigelser i det parasympatiske nervesystem kan gøre det sværere for personer med autisme at berolige sig selv efter sensorisk overstimulering.

Integreret model:

Ved at koble den tidligere beskrevne model med det parasympatiske nervesystem kan vi forstå, at:

Sensorisk modulation og autonom regulering er tæt forbundne. Afvigelser i det parasympatiske nervesystem påvirker evnen til at modtage, filtrere og reagere passende på sensoriske stimuli.

Interventioner bør fokusere på at styrke parasympatisk aktivitet for at forbedre sensorisk bearbejdning og reducere overfølsomhed. Bemærk at dette ikke er eksponering som ofte vil have den modsatte effekt – belastning af det parasympatiske system.

Anvendelse i praksis:

Biofeedback og neurofeedback: Disse teknikker kan træne individer i at øge deres parasympatiske aktivitet og dermed forbedre sensorisk regulering.

En bog med øvelser er vist nedenfor. Lette øvelser alle kan lave. (Når kroppen siger fra, Tag kontakten igen, Lotte Paarup). Fysioterapeuter og kiropraktorer står i dag for værktøjer, der adresserer de små træningsmuligheder, der er for autisme (og temmelig gode for andre stressede også).

Vi kan alle arbejde med vores parasympatiske system og påvirke vores vagus nerve. Så det kan autister også. Det kan måske være at synge eller spille guitar – hvad der virker er helt individuelt afhængig af ens sanser og belønningssystem. Dine sanser er dig.

Mindfulness og vejrtrækningsteknikker: Dybe, kontrollerede vejrtrækninger aktiverer det parasympatiske nervesystem og kan hjælpe med at reducere sensorisk overbelastning.

Beroligende aktiviteter: Aktiviteter, der fremmer parasympatisk dominans, såsom blid berøring, varme bade eller lytte til beroligende musik, kan integreres i daglige rutiner.

Balanceret diæt. Sund varieret diæt, med stabilt blodsukker, er desværre ikke altid nemt med autismen. Bare det at få en vitaminpille ned kan være et uoverstigeligt problem. Men kost har betydning for vores neurotransmittere. (Bilag: Neurotransmittere, der regulerer sensorisk modulation, diskrimination og integration & Bilag: Vitaminer og mineraler, der påvirker neurotransmittere)

Bilag: Anvendelse af termodynamiske begreber i en model for sensorisk bearbejdning

At integrere termodynamiske begreber i forståelsen af sensorisk bearbejdning kan give en dybere indsigt i de processer, der finder sted i nervesystemet, især i relation til tilstande som autisme. Termodynamik beskæftiger sig med energiudveksling, systemers tilstand og entropi (uorden), hvilket kan parallelliseres med, hvordan hjernen modtager, bearbejder og reagerer på sensorisk information.

Sensorisk input som energi

Energioverførsel: I termodynamik betragtes energi som en central faktor. Sensoriske stimuli (lys, lyd, berøring osv.) kan opfattes som former for energi, der overføres til nervesystemet.

Systemgrænser: Hjernen og nervesystemet kan ses som et termodynamisk system, der interagerer med omgivelserne gennem sensoriske input (energiindtag) og motoriske output (energifrigivelse).

Entropi og sensorisk overbelastning

Entropi som uorden: Entropi i termodynamik refererer til graden af uorden i et system. I sensorisk bearbejdning kan entropi repræsentere mængden af uorganiseret eller kaotisk sensorisk information.

Sensorisk overbelastning: Hos personer med autisme kan en øget entropi i form af overdreven eller ufiltreret sensorisk input føre til overbelastning, hvilket gør det vanskeligt for systemet at opnå en stabil tilstand.

Homeostase og termodynamisk ligevægt

Ligevægtstilstand: Termodynamisk ligevægt opnås, når energistrømme ind og ud af systemet er balancerede. I nervesystemet svarer dette til homeostase, hvor sensorisk input og bearbejdning er i balance.

Autonom regulering: Det parasympatiske nervesystem arbejder for at genoprette ligevægt efter stress eller overstimulering ved at reducere arousal og fremme afslapning.

Sensorisk modulation som energiregulering

Modulation af energistrømme: Sensorisk modulation kan ses som hjernens evne til at regulere energistrømme fra sensoriske input, filtrere irrelevante stimuli og fokusere på vigtige informationer.

Effektiv energiforbrug: Et velfungerende system optimerer energiforbruget ved kun at bearbejde nødvendig sensorisk information, hvilket reducerer entropi og opretholder systemets stabilitet.

Dysregulering i autisme som termodynamisk ubalance

Øget entropi: Hos personer med autisme kan der være en manglende evne til effektivt at reducere entropi på grund af nedsat sensorisk filtrering, hvilket fører til overstimulering og kaos i systemet.

Energioverforbrug: Den konstante bearbejdning af overdreven sensorisk input kan resultere i højt energiforbrug, hvilket kan være udmattende og påvirke kognitive funktioner.

Rolle af neurotransmittere og næringsstoffer

Kemisk energi: Neurotransmittere fungerer som energibærere i neurale netværk. Vitaminer og mineraler, der påvirker neurotransmitterfunktion, kan ses som katalysatorer, der påvirker energistrømme og entropi i systemet. (se bilag senere i artiklen angående signalstoffer og vitaminer og mineraler)

Metabolisk støtte: Tilstrækkelig tilførsel af næringsstoffer sikrer, at systemet har den nødvendige energi til at opretholde lav entropi og effektiv sensorisk bearbejdning.

Interventioner som termodynamisk optimering

Miljøtilpasninger: Ved at reducere ekstern sensorisk stimuli (energiindtag) kan man sænke entropien i systemet, hvilket hjælper med at genoprette ligevægt.

Sensoriske strategier: Anvendelse af værktøjer som støjdæmpende tæpper eller støjdæmpende hovedtelefoner kan modulerere energistrømme og reducere sensorisk entropi.

Fysiologiske teknikker: Øvelser som dyb vejrtrækning aktiverer det parasympatiske nervesystem og hjælper med at sænke energiniveauet i systemet, hvilket fremmer homeostase.

Informationsbearbejdning som termodynamisk proces

Information og entropi: I informationsteori, der er beslægtet med termodynamik, repræsenterer entropi graden af usikkerhed eller informationsmængde. Hjernen arbejder på at reducere entropi ved at organisere sensorisk input til meningsfulde mønstre.

Effektiv kodning: Neuroner søger at optimere informationsbearbejdning ved at minimere redundans og maksimere relevant information, hvilket svarer til at reducere entropi i systemet.

Neuroplasticitet og termodynamisk tilpasning

Systemtilpasning: Ligesom termodynamiske systemer kan ændre deres tilstand for at opnå lavere energi, kan hjernen gennem neuroplasticitet ændre sine neurale netværk for at forbedre sensorisk bearbejdning.

Energiøkonomisering: Ved at styrke visse neurale forbindelser og svække andre optimerer hjernen sit energiforbrug og reducerer entropi over tid.

Bilag: Anvendelse af informationsteoretiske begreber i en model for sensorisk bearbejdning

At integrere informationsteoretiske begreber i forståelsen af sensorisk bearbejdning kan give indsigt i, hvordan hjernen modtager, koder, overfører og fortolker sensorisk information. Informationsteori beskæftiger sig med kvantificering af information, signal-til-støj-forhold, entropi og kanalkapacitet, hvilket kan parallelliseres med neurale processer i sensorisk bearbejdning, især i relation til tilstande som autisme.

Sensorisk input som information

Informationsoverførsel: Sensoriske stimuli kan betragtes som informationskilder, der sender beskeder til hjernen via neurale netværk (kanaler).

Kodning: Sanseorganer konverterer fysiske stimuli til neurale signaler, hvilket svarer til kodning af information i et format, der kan behandles af hjernen.

Entropi i sensorisk bearbejdning

Entropi som usikkerhed: I informationsteori repræsenterer entropi graden af usikkerhed eller informationsindhold i en besked. Høj entropi betyder mere usikkerhed og større informationsmængde.

Sensorisk variation: Hjernen skal håndtere entropi ved at reducere usikkerhed og skabe mening ud af varieret sensorisk input.

Signal-til-støj-forhold (SNR)

Signal vs. Støj: Sensorisk bearbejdning involverer adskillelse af relevante signaler (information) fra irrelevante eller forstyrrende stimuli (støj).

Effektiv bearbejdning: Et højt signal-til-støj-forhold forbedrer hjernens evne til præcist at fortolke sensorisk information.

Redundans og komprimering

Redundans i signaler: Overflødig information kan være til stede i sensoriske signaler. Hjernen bruger redundans til at forudsige og udfylde manglende information, hvilket gør bearbejdningen mere effektiv.

Komprimering: Hjernen komprimerer information ved at fokusere på væsentlige træk og ignorere gentagne eller irrelevante data.

Kapacitet af neurale kanaler

Kanalkapacitet: I informationsteori er kanalkapacitet den maksimale mængde information, der kan overføres gennem en kanal uden fejl.

Neurale begrænsninger: Neurale netværk har begrænset kapacitet. Effektiv sensorisk bearbejdning kræver optimering af informationsstrømmen inden for disse begrænsninger.

Sensorisk bearbejdning i autisme gennem informationsteori

Øget entropi: Personer med autisme kan opleve højere entropi i sensorisk input, hvilket betyder mere usikkerhed og kompleksitet i den modtagne information.

Nedsat filtrering: Der kan være udfordringer med at filtrere støj fra signaler, hvilket resulterer i et lavere signal-til-støj-forhold og sensorisk overbelastning.

Redundanshåndtering: Vanskeligheder med at udnytte redundans kan føre til problemer med at forudsige og fortolke sensoriske mønstre.

Informationskodning og -dekodning

Ineffektiv kodning: Atypisk sensorisk kodning kan føre til, at vigtig information går tabt eller forvrænges under transmission.

Dekoderingsudfordringer: Hjernen kan have svært ved at dekode sensorisk input korrekt, hvilket påvirker perception og respons.

Tilpasning og læring

Bayesiansk inferens: Hjernen bruger sandsynlighedsmodeller til at forudsige sensoriske input baseret på tidligere erfaringer. Udfordringer med denne proces kan påvirke læring og tilpasning.

Opdatering af priorer: Effektiv sensorisk bearbejdning kræver kontinuerlig opdatering af interne modeller for at minimere forudsigelsesfejl.

Interventioner som optimering af informationsflow

Sensorisk integrationsterapi: Kan betragtes som en måde at forbedre signal-til-støj-forholdet ved at træne hjernen i bedre at filtrere og bearbejde sensorisk information.

Miljøtilpasninger: Reduktion af sensorisk støj i omgivelserne kan øge signal-til-støj-forholdet og lette informationsbearbejdning.

Neurotransmittere og informationsbearbejdning

Modulering af signaltransmission: Neurotransmittere påvirker synaptisk effektivitet og dermed informationsflow mellem neuroner.

Plastiske ændringer: Ændringer i neurotransmitterniveauer kan påvirke neurale kredsløb og forbedre eller forværre informationsbearbejdning.

Bilag: Neurotransmittere, der regulerer sensorisk modulation, diskrimination og integration

Sensorisk bearbejdning i hjernen involverer en interaktion mellem forskellige neurotransmittere—kemikalier, der overfører signaler mellem neuroner. De primære neurotransmittere, der spiller en rolle i sensorisk modulation, sensorisk diskrimination og sensorisk integration, inkluderer:

Glutamat

Funktion: Glutamat er den primære excitatoriske neurotransmitter i centralnervesystemet. Det er afgørende for synaptisk transmission, plasticitet og læring.

Sensorisk bearbejdning: Glutamat er essentiel for overførsel af sensoriske signaler fra sanseorganerne til hjernen og mellem forskellige hjerneregioner. Det bidrager til forstærkning og videreformidling af sensorisk information.

GABA (Gamma-Aminosmørsyre)

Funktion: GABA er den primære inhibitoriske neurotransmitter, der reducerer neuronal excitabilitet i nervesystemet.

Sensorisk bearbejdning: GABA regulerer sensorisk modulation ved at dæmpe overdreven neuronal aktivitet, hvilket hjælper med at filtrere irrelevante eller distraherende sensoriske input.

Serotonin (5-HT)

Funktion: Serotonin er involveret i regulering af humør, søvn, appetit og sensorisk perception.

Sensorisk bearbejdning: Serotonin modulerer sensorisk sensitivitet og kan påvirke, hvordan sensorisk information diskrimineres og integreres. Ændringer i serotonerg transmission kan føre til sensoriske overfølsomheder.

Dopamin

Funktion: Dopamin spiller en central rolle i belønningssystemer, motivation, opmærksomhed og motorisk kontrol.

Sensorisk bearbejdning: Dopamin påvirker sensorisk diskrimination ved at modulerere opmærksomhed og forventning, hvilket hjælper med at fokusere på relevante sensoriske stimuli.

Acetylcholin

Funktion: Acetylcholin er vigtig for opmærksomhed, læring og hukommelse.

Sensorisk bearbejdning: Det faciliterer sensorisk integration ved at forstærke signal-til-støj-forholdet i neurale kredsløb, hvilket forbedrer evnen til at integrere sensorisk information fra forskellige kilder.

Noradrenalin (Norepinephrin)

Funktion: Noradrenalin er involveret i arousal, stressrespons og opmærksomhedsregulering.

Sensorisk bearbejdning: Det øger sensorisk alertness og hjælper med at filtrere irrelevante stimuli, hvilket forbedrer sensorisk modulation og diskrimination under stress eller opmærksomhedskrævende situationer.

Neuropeptider (f.eks. Oxytocin, Vasopressin)

Funktion: Neuropeptider fungerer som neuromodulatorer, der kan påvirke et bredt spektrum af hjernens funktioner.

Sensorisk bearbejdning: De kan modulere sociale aspekter af sensorisk integration og påvirke emotionelle reaktioner på sensoriske stimuli.

Sammenhæng mellem neurotransmittere og sensorisk bearbejdning:

Sensorisk Modulation: Balancen mellem excitatoriske neurotransmittere som glutamat og inhibitoriske neurotransmittere som GABA er afgørende for at regulere hjernens respons på sensoriske input. Dysfunktion i denne balance kan føre til hyper- eller hyporesponsivitet over for stimuli.

Sensorisk Diskrimination: Neurotransmittere som dopamin og acetylcholin forbedrer evnen til at skelne mellem forskellige sensoriske stimuli ved at øge opmærksomheden og forstærke signaler fra vigtige stimuli.

Sensorisk Integration: Koordinering af flere neurotransmittersystemer er nødvendig for at kombinere information fra forskellige sanser. Dette muliggør en sammenhængende og meningsfuld perception af omgivelserne.

Relevans for neurologiske tilstande:

Autisme: Forskning tyder på, at ubalancer i disse neurotransmittersystemer kan bidrage til sensoriske bearbejdningsvanskeligheder hos personer med autisme. For eksempel kan en dysregulering af GABA og glutamat føre til overfølsomhed eller underfølsomhed over for sensoriske stimuli.

Andre tilstande: Tilstande som skizofreni, ADHD og sensorisk behandlingsforstyrrelse kan også involvere dysfunktioner i neurotransmittere, der påvirker sensorisk bearbejdning.

Mulige interventioner:

Farmakologiske behandlinger: Medicin, der målretter specifikke neurotransmittere, kan potentielt forbedre sensorisk bearbejdning. For eksempel kan serotonin-genoptagelseshæmmere (SSRI’er) påvirke serotoninniveauer og dermed sensorisk sensitivitet.

Ikke-farmakologiske tilgange: Terapier som sensorisk integrationsterapi kan hjælpe med at træne hjernen til bedre at modtage og bearbejde sensorisk information ved at udnytte neuroplasticitet.

Bilag: Vitaminer og mineraler, der påvirker neurotransmittere

Flere vitaminer og mineraler er afgørende for syntesen, frigivelsen og funktionen af neurotransmittere i hjernen. Disse næringsstoffer spiller en vital rolle i sensorisk modulation, diskrimination og integration ved at påvirke kemiske signaler mellem neuroner. Nedenfor er en liste over vigtige vitaminer og mineraler samt deres indflydelse på specifikke neurotransmittere:

Vitaminer

Vitamin B6 (Pyridoxin)

Funktion: Deltager som en cofaktor i syntesen af flere neurotransmittere, herunder serotonin, dopamin, GABA og noradrenalin.

Indvirkning: Understøtter produktionen af neurotransmittere, der regulerer humør, stressrespons og sensorisk perception.

Kilder: Fjerkræ, fisk, fuldkorn, bananer og kartofler.

Vitamin B9 (Folinsyre/Folat)

Funktion: Vigtig for methylationsprocesser, der er nødvendige for neurotransmittersyntese.

Indvirkning: Bidrager til produktionen af serotonin og dopamin, hvilket påvirker humør og kognition.

Kilder: Grønne bladgrøntsager, bønner, nødder og berigede kornprodukter.

Vitamin B12 (Cobalamin)

Funktion: Essentiel for nervensundhed og myelinisering af neuroner.

Indvirkning: Støtter produktionen af neurotransmittere og opretholder nervefunktion.

Kilder: Kød, fisk, mejeriprodukter og æg.

Vitamin C (Askorbinsyre)

Funktion: Antioxidant og cofaktor i syntesen af noradrenalin fra dopamin.

Indvirkning: Beskytter neuroner mod oxidativt stress og understøtter neurotransmitterproduktion.

Kilder: Citrusfrugter, bær, peberfrugter og broccoli.

Vitamin D

Funktion: Regulerer genekspression og neuronfunktion.

Indvirkning: Påvirker niveauerne af serotonin og dopamin, hvilket kan have betydning for humør og sensorisk bearbejdning.

Kilder: Sollys, fed fisk, levertran og berigede fødevarer.

Mineraler

Magnesium

Funktion: Cofaktor i over 300 enzymatiske reaktioner, herunder dem, der involverer energiproduktion og neurotransmittersyntese.

Indvirkning: Regulerer glutamatreceptorer og påvirker GABA-aktivitet, hvilket er vigtigt for neuronal excitabilitet og sensorisk modulation.

Kilder: Nødder, frø, fuldkorn og grønne bladgrøntsager.

Zink

Funktion: Involveret i neurotransmitterfrigivelse og synaptisk plasticitet.

Indvirkning: Modulerer GABA- og glutamatreceptorer, påvirker læring og sensorisk integration.

Kilder: Kød, skaldyr, mejeriprodukter og fuldkorn.

Jern

Funktion: Essentielt for syntesen af dopamin og andre neurotransmittere.

Indvirkning: Jernmangel kan reducere dopaminsyntesen, hvilket påvirker opmærksomhed og kognitive funktioner.

Kilder: Rødt kød, bælgfrugter, tofu og berigede kornprodukter.

Kobber

Funktion: Cofaktor i enzymer, der er involveret i syntesen af noradrenalin fra dopamin.

Indvirkning: Påvirker neurotransmitterbalance og energiomsætning i hjernen.

Kilder: Skaldyr, nødder, frø og fuldkorn.

Calcium

Funktion: Vigtig for frigivelsen af neurotransmittere ved synapser.

Indvirkning: Regulerer signaloverførsel mellem neuroner, påvirker muskelkontraktion og nerveimpulser.

Kilder: Mejeriprodukter, grønne bladgrøntsager og berigede fødevarer.

Sammenhæng mellem næringsstoffer og neurotransmittere

Serotonin: Syntetiseres fra aminosyren tryptofan med hjælp fra vitamin B6, B9 og B12. Vitamin D kan også påvirke serotoninniveauerne.

Dopamin: Dannet fra aminosyren tyrosin; kræver jern, vitamin B6 og folinsyre for effektiv syntese.

GABA (Gamma-Aminosmørsyre): Syntetiseres fra glutamat med vitamin B6 som en nødvendig cofaktor. Magnesium og zink modulerer GABA-receptorer.

Noradrenalin: Produceres fra dopamin ved hjælp af vitamin C og kobber som cofaktorer.

Acetylcholin: Afhænger af tilstrækkeligt indtag af cholin (findes i æg og lever) og påvirkes af vitamin B5 (pantothensyre).

Vigtigheden af en balanceret kost

En kost rig på disse vitaminer og mineraler er afgørende for:

Neuronal sundhed: Sikrer optimal funktion af neuroner og neurotransmittersystemer.

Sensorisk bearbejdning: Understøtter hjernens evne til at modtage, diskriminere og integrere sensorisk information.

Mentalt velbefindende: Påvirker humør, kognition og stresshåndtering.

Anbefalinger

Varieret kost: Indtag en bred vifte af fødevarer for at sikre tilstrækkelig tilførsel af essentielle næringsstoffer.

Overvej behovet for tilskud: Konsulter en sundhedsprofessionel, før du tager vitamin- eller mineraltilskud, især hvis du har en medicinsk tilstand eller tager medicin.

Undgå overdosis: Overdreven indtagelse af visse vitaminer og mineraler kan være skadelig. Følg anbefalede daglige doser.

Bilag: Hvordan menneskelig diversitet i sensorisk bearbejdning optimerer artens overlevelse og konkurrence i forhold til andre arter

Mennesker udviser en betydelig diversitet i sensorisk bearbejdning, hvilket betyder, at forskellige individer opfatter og reagerer på sensoriske stimuli på varierede måder. Denne variation kan ses som en systemisk optimering, der styrker menneskeartens overlevelse og konkurrenceevne i forhold til andre arter. Nedenfor forklares, hvordan denne diversitet bidrager til artens samlede tilpasningsevne og succes.

Øget tilpasningsevne gennem diversitet

Spredning af færdigheder: Forskelligheder i sensorisk bearbejdning blandt individer betyder, at gruppen som helhed har en bredere vifte af færdigheder og reaktioner til rådighed.

Resiliens over for miljøændringer: Når miljøet ændrer sig, kan nogle individer med specifikke sensoriske profiler være bedre rustet til at overleve og trives, hvilket sikrer artens fortsatte eksistens.

Forbedret ressourceudnyttelse

Opdagelse af nye ressourcer: Individer med skærpet sans for visse stimuli kan opdage fødekilder eller materialer, som andre måske overser.

Effektiv fareopsporing: Øget sensitivitet over for bestemte signaler kan hjælpe med at identificere rovdyr eller andre trusler tidligt, hvilket giver gruppen tid til at reagere.

Specialisering og arbejdsdeling

Udnyttelse af individuelle styrker: Diversitet i sensorisk bearbejdning tillader specialisering, hvor individer kan tage roller, der passer til deres sensoriske profiler.

Eksempel: Nogle kan være bedre til natlige aktiviteter på grund af forbedret nattesyn, mens andre excellerer i dagslys.

Synergistisk samarbejde: Kombinering af forskellige sensoriske styrker kan føre til bedre problemløsning og innovation inden for gruppen.

Evolutionær fordel gennem genetisk variation

Genetisk diversitet: Variation i sensorisk bearbejdning er ofte et resultat af genetisk diversitet, hvilket er afgørende for en arts langsigtede overlevelse.

Tilpasning til nye miljøer: Genetisk diversitet øger sandsynligheden for, at nogle individer har træk, der er fordelagtige i nye eller ændrede miljøer.

Konkurrencefordel i forhold til andre arter

Udvidet nicheudnyttelse: Mennesker kan trives i en række forskellige miljøer, fra ørkener til polare egne, takket være diversitet i sensorisk bearbejdning.

Overlegen informationsbearbejdning: Den menneskelige hjerne er i stand til kompleks sensorisk integration, hvilket giver en kognitiv fordel over for andre arter.

Kultur og teknologi som forstærkere af sensorisk diversitet

Udvikling af værktøjer og teknologi: Diversitet i perception kan føre til opfindelsen af værktøjer, der kompenserer for sensoriske begrænsninger eller udvider menneskelige kapaciteter.

Eksempel: Briller forbedrer synet for dem med nedsat visuel skarphed, hvilket tillader dem at bidrage fuldt ud.

Kulturel overførsel: Viden og erfaringer fra individer med unikke sensoriske oplevelser kan deles og gavne hele samfundet.

Social kohæsion og empati

Forståelse af forskelle: Diversitet i sensorisk bearbejdning fremmer udviklingen af empati og social forståelse, hvilket styrker gruppesammenhæng.

Inklusion af forskellige perspektiver: Inddragelse af individer med forskellige sensoriske oplevelser kan føre til mere robuste beslutningsprocesser og strategier.

Neurodiversitet som en ressource

Udnyttelse af unikke evner: Tilstande som autisme kan være forbundet med særlige talenter, såsom mønstergenkendelse eller detaljeret tænkning.

Innovation og kreativitet: Divergerende sensorisk bearbejdning kan føre til nye måder at tænke på, hvilket driver innovation.

Reduktion af risiko gennem diversitet

Spredning af risiko: Diversitet i sensorisk bearbejdning mindsker risikoen for, at hele gruppen påvirkes negativt af en enkelt trussel.

Fleksibilitet i adfærd: Gruppen kan tilpasse sin adfærd baseret på input fra individer med forskellige sensoriske styrker.

Samlet optimering af artens overlevelse

Synergistisk effekt: Kombinationen af forskellige sensoriske profiler fører til en samlet forbedring af artens evne til at overleve, tilpasse sig og konkurrere.

Langsigtet succes: Diversiteten sikrer, at menneskearten ikke er afhængig af en enkelt strategi eller evne, hvilket øger chancerne for langsigtet overlevelse.

Konklusion

Menneskelig diversitet i sensorisk bearbejdning kan betragtes som en systemisk optimering, der styrker artens overlevelse og konkurrenceevne i forhold til andre arter. Ved at have en bred vifte af sensoriske styrker og profiler kan mennesker tilpasse sig forskellige miljøer, opdage nye ressourcer, undgå farer og udvikle innovative løsninger på komplekse problemer.

Denne diversitet fremmer ikke kun individuel overlevelse, men også gruppens samlede succes ved at udnytte specialisering, samarbejde og kulturel udvikling. I et evolutionært perspektiv fungerer sensorisk diversitet som en mekanisme, der øger genetisk variation og fremmer artens resiliens over for miljømæssige ændringer og udfordringer.

Bilag – procentdel af hjernen brugt til kommunikation

At bestemme den præcise procentdel af hjernen, der bruges til finmotorisk kontrol af specifikke muskler og bevægelser, er udfordrende på grund af hjernens komplekse og integrerede natur. Dog kan vi give et generelt estimat baseret på hjernens anatomiske og funktionelle organisation.

Motorisk cortex og somatotopisk repræsentation

Primær motorisk cortex (M1): Beliggende i gyrus præcentralis i frontallappen, er M1 ansvarlig for initiering af frivillige bevægelser.

Motorisk homunculus: M1 er organiseret som en “homunculus”, hvor forskellige kropsdele er repræsenteret proportionelt i forhold til behovet for finmotorisk kontrol snarere end fysisk størrelse.

Procentdel dedikeret til specifikke områder

Hænder og fingre:

Repræsenterer ca. 25-30% af den primære motoriske cortex.

Kræver finmotorisk kontrol for præcise bevægelser og gestikulationer.

Ansigt, læber, tunge og stemmebånd:

Udgør omkring 30-35% af M1.

Vigtige for tale, mimik og andre former for non-verbal kommunikation.

Samlet set:

Kombinationen af disse områder kan udgøre op til 60-65% af den primære motoriske cortex.

Hele hjernens involvering

Primær motorisk cortex (M1): Udgør ca. 10% af hjernebarken.

Andre motoriske områder:

Præmotorisk cortex og supplementær motorisk område bidrager til planlægning og koordination af bevægelser.

Brocas område: Væsentlig for taleproduktion og sprogbehandling.

Subkortikale strukturer:

Basalganglierne og cerebellum er afgørende for finjustering af bevægelser og motorisk læring.

Sensoriske områder:

Somatosensorisk cortex modtager feedback fra muskler og hud, hvilket er essentielt for præcis motorisk kontrol.

Estimeret procentdel af hele hjernen

Direkte motoriske områder:

Hvis vi antager, at 60-65% af M1 (som er 10% af hjernebarken) er dedikeret til kommunikationsrelateret muskelkontrol, svarer det til ca. 6-6,5% af hjernebarken.

Inklusive associerede områder:

Når vi inkluderer præmotorisk cortex, supplementær motorisk område, Brocas område og relevante sensoriske områder, kan den samlede procentdel stige til vel omkring 15-20% af hjernebarken.

Hele hjernen:

Tager vi højde for subkortikale strukturer og hjernens integrerede funktioner, er det rimeligt at sige, at op til 20-25% af hjernens funktionelle kapacitet er involveret i finmotorisk kontrol for kommunikation.

Konklusion

Selvom det er vanskeligt at angive en nøjagtig procentdel, tyder estimater på, at mellem 15-25% af hjernen er involveret i finmotorisk kontrol af stemmebånd, tunge, læber, ansigtsmuskler, håndbevægelser og kropssprog. Dette understreger den betydelige neurale investering, som mennesker har i kommunikation, hvilket afspejler dens afgørende rolle i vores sociale interaktioner og overlevelse som art.

Bemærk:

Individuelle variationer: Procentdelene kan variere mellem individer baseret på faktorer som træning, erfaring og neuroplasticitet.

Integration af funktioner: Hjernens områder arbejder ikke isoleret; der er konstant interaktion mellem sensoriske, motoriske og kognitive områder under kommunikation.

Denne betydelige neurale dedikation til kommunikation giver mennesker en unik evne til kompleks social interaktion og kulturudvikling, hvilket bidrager til vores diversitet og succes som art i forhold til andre arter.

Bilag: Citat fra undersøgelse af Trine Fisker 2010

” Opsummering Turtagningsanalyserne har vist at børnene med autisme på ganske kompetent vis mestrer forskellige aspekter af turtagningen, herunder synkronisering og koordinering af tur i både de verbale som de non-verbale modus. Særligt selvafbrydelser er blevet undersøgt for tegn på manglende forståelse af den sociale interaktion, men der blev overraskende nok konstateret nøje afstemte selvafbrydelser med tydelig opmærksomhed på de øvrige aktører. Dette var særligt overraskende i lyset af en teoretisk sammenstilling af beskrivelserne af autisme og turtagningsteorierne. Børnene viste forbløffende kompetent turtagning, hvilket i forhold til barndomspsykologien må betegnes som en forudsætning for udvikling af samværskompetencer.”

Trine Fisker 2010, s. 130

Konklusion: Autisme og vores sanser

Autisters sansesystem er i højere grad udformet til præcision og nøjagtighed. Det opnås gennem høj sensitivitet på specifikke indre/ydre sanser.

Dette medfører at kapaciteten er begrænset inden for den enkelte sans og der kan fokuseres på færre sanser på samme tid.

Afkodningen af signaler i et typisk miljø vil ofte nå et punkt hvor der er høj entropi, dårligt signal/støjforhold, og derfor kollapser afkodningen af information. Dette kollaps sker abrupt fra fuld afkodning til fuldt stop.

Fortolkningen af sociale signaler kræver simultan behandling af sanseindtryk; hvad bliver sagt, hvad der kan ses af små signaler. Høj IQ kan kompensere en smule i fortolkningen af disse informationer hvis der er stor informations load. Tid til informationsbehandling vil være flere gange længere og et afgørende kompenseringsområde – som fra sekunder til timer. Med svær infantil autisme, selv med god IQ, vil denne tid og den nødvendige samtidige reduktion af kompleksitet i miljøet, yderst sjældent kunne etableres i praksis.

Men når børnehavebørn i normalområdet kan lave turtagning, og infantile autistiske børnehavebørn kompetent kan mestre forskellige aspekter af turtagningen, så er det ikke fordi børn i normalområdet er programmeret fra guds side til turtagning, og autistiske børn bare lærer det ved at efterabe. Men det er et resultat af et miljø hvor autismen ikke er i nærheden af kaos og hvor det parasympatiske system er i balance så afkodningen af signaler fra sansesystemet kan fungere bedre.

Ved siden af at arbejde med miljø ud fra ovenstående præmisser, vil vi som beskrevet også pege på muligheden for gennem træning og leg at styrke det parasympatiske system, frem for at fokusere på kognitive værktøjer. Det er også en god vej at gå for dem vi kalder for særligt sensitive, og os alle, når vi føler det er ved at boble over og vi går og er lidt sprøde.

Denne artikel er skrevet af Søren Kramer