Ny forskning omkring sociale medier og spiseforstyrrelser begynder videnskabeligt at dokumentere påvirkningen fra sociale medier til lavt selvværd og spiseforstyrrelser.

Det er særligt interessant at få belyst det område, da mange unge med lavt selvværd kikker indad for at se årsagen, i stedet for at se ud.

Der har længe være en mistanke eller antagelser om en sammenhæng, men nu er der ved at samle sig en del forskning på området. Der har længe været stor opmærksomhed på sociale medier og deres betydning for vores kultur. En del af denne opmærksomhed har koncentreret sig om i hvilket omfang de unges selvbillede er et spejl af normerne fra de sociale medier.

Vi er nu der, hvor vi er ved at blive lidt klogere på, hvad der mere præcist er sammenhængen mellem de sociale medier og lavt selvværd og spiseforstyrrelser. Denne artikel vil opridse lidt omkring disse nyere resultater.

De sociale medier giver negativt selvbillede og er afhængig af aktiviteter og ikke, hvor meget tid der bruges

Lene Tanggaard, professor i psykologi ved Aalborg Universitet, gennemgår 2 forskningsresultater i Psykolognyt (psykologernes fagmagasin), nr. 1 2018.

Den første undersøgelse af Holland, G, & Tiggermann er en undersøgelse der samler resultaterne fra 20 forskellige studier. De 20 studier har anvendt forskellige forskningsmetoder og inkluderer både køn- og kultur årsager. ”De overordnede konklusioner er, at brugen af sociale medier har en negativ indflydelse på deltagernes kropsbillede, selvtilfredshed og spiseforstyrrede adfærd. Men at det i højere grad handler om, hvilke aktiviteter brugerne af sociale medier deltager i, og ikke så meget hvor lang tid, de bruger på medier, som fx Facebook”

Billeddeling på sociale medier forstærker selvbilledet og påvirker selvværdet

Og hvilke aktiviteter er det så der har en negativ indflydelse? ”Særligt aktiviteter som billeddeling viser sig at have en negativ indflydelse på deltagernes egne kropsbilleder. Forskerne konkluderer, at billeddelingsaktiviteter forstærker deltagernes lyst til at slanke sig og opnå urealistiske kropsidealer på baggrund af den intense sammenligningskultur, der ofte ses på sociale medier som Instagram. Et af midlerne til at opnå disse idealer er spiseforstyrret adfærd”

Stadig skal vi tolke resultaterne med en del forsigtighed. En ting er sammenhængen mellem de sociale medier og eksempelvis piger med lavt selvværd. Vi kan generelt se, at der er en sammenhæng, men belysningen af hvordan påvirkningen fungerer kræver yderligere forskning. Der er eksempelvis grund til at antage, at piger med lavt selvværd vil søge mod de sociale medier og de steder, hvor de bliver bekræftet i deres selvbillede. Der kan således være tale om en forstærkende effekt; at de sociale medier får endnu mere indhold med urealistiske kropsidealer, fordi kulturskabte normer i forvejen præger de unge til urealistiske forventninger til sig selv. Altså at Instagram i højere grad er et billede på, hvad der opfattes som normaliteten snare end være skabende for denne normalitet.

En af undersøgelserne viser eksempelvis ikke en signifikant (betydelig) sammenhæng mellem spiseforstyrret adfærd og bruges af sociale medier. ”En af grundene, diskuterer de, kunne være, at 91% af deltagerne i dette studie havde en latinamerikansk baggrund”. Vi skal altid være varsomme med resultater, der bekræfter vores antagelser, og rette vores opmærksomhed mod det som ellers vil have svært ved at blive publiceret. Inden for psykologisk forskning er dette problem gennem de seneste 10 år blevet mere belyst, og det understreger, at vi skal være forsigtige med tolkning af resultater. Men flere større sammenfattende undersøgelser viser samme resultat – eksempelvis her i en opsummering fra psykiatrifonden med fokus på unge og børn.

Danske forskningsresultater viser samme resultater

I en undersøgelse fra 2016 afdækker Videnscenter om spiseforstyrrelser og selvskade sammenhængen mellem sociale medier og lavt selvværd og spiseforstyrrelser. Billedet de kommer frem til svarer lidt til resultaterne for de 20 studier. Undersøgelsen er en spørgeskemaundersøgelse og resultaterne stammer fra spørgeskemaer.

Et af de mere interessante resultater er, at 19% af deltagerne ikke har anvendt sociale medier og godt halvdelen fra denne gruppe angiver at de bevidst undgår de sociale medier for at undgå skam og negativ påvirkning. Der er altså allerede en bevidsthed om, at de sociale medier kan være skadende og et aktivt valg om at afstå fra brugen. Det er værd at hæfte sig ved dette, fordi det må formodes at trangen til at få bekræftet sin ”fejlopfattelse” normalvis vil medføre en nærmest tvangspræget handling til hele tiden at være på eksempelvis instagram.

Du kan se et overblik over forskningsresultaterne for spiseforstyrrede og selvskade her. Sundhedsstyrelsen har her et skriv om fakta omkring spiseforstyrrelser.

Slanke kropsidealer fører til utilfredshed med egen krop og leder til lavt selvværd og spiseforstyrrelser

Vi vil alle være sunde og slanke, men ikke så tynde at det er sygeligt. Hvornår går man over grænsen og bliver syg? Hvornår fører det til lavt selvværd eller til udvikling af en regulær spiseforstyrrelse? Du har måske set en ekstrem tynd pige løbe hver dag og undrer dig. Vi taler om træningsafhængighed og tvangsoverspisning. Lene Tanggaard beskriver den anden undersøgelse ”De typiske symptomer på klassiske spiseforstyrrelse (anoreksi og bulimi) er en overoptagethed af ønsket om at slanke sig samt et forstyrret selvbillede med fokus på kropsstørrelse. Netop disse kernesymptomer overlapper med tiden idealisering af de ultraslanke kvindekrop.”

For at undersøge dette forhold lod forskerne en gruppe på 113 kvinder (eksklusiv kontrolgruppe), vurdere forskellige kropstyper. Fra ekstrem undervægtig til ekstrem overvægt. Samt at rapportere mellem deres ønskede ideelle kropstype og den reelle kropstype. Resultaterne viste at 46% af kvinderne vurderede sig som større end de reelt var. 72% ønskede sig slankere end de var nu.

Disse resultater er velkendte for psykologer, der arbejder anoreksi. Bliver den anorektiske person bedt om at tegne sin egen skygge, tegner de en langt større og tykkere skygge. Selvbilledet der tegnes er langt fra faktuelt. Behandlingen er selvfølgeligt ikke så simpel som at tegne skyggen og lade den anorektiske ligge sig i skyggen, tage et billede og vise der er et misforhold. De fakta bliver ikke accepteret. Undersøgelsens videre resultater giver et indblik i, hvorfor det er så svært at ændre.

Undersøgelsen viste at kvinder har sværest ved at klassificere det kropsideal, der er på grænsen til anoreksi. Dette kropsideal antog deltagerne for i højere grad at være normal og ikke undervægtig. Forskerne diskuterede denne tendens ud fra tesen om, at når kvinderne udsættes for slanke kropsidealer, vil det medføre en utilfredshed i selvevalueringen og vurderingen af hvad der er anorektisk.

Hvad siger forskningsresultaterne om, hvordan vi skal behandle for at få bedre selvværd?

Ovenstående forskning er interessant fordi den viser behovet for i behandlingen ikke kun eksempelvis at fokusere på de negative tanker som kvinden kan have om egen krop, men også fokusere på de idealer og normer, som er med til at skabe forestillingen af, hvad der er en slank krop.

Udfordringen vil her være at eksempelvis psykologer behandlingsmæssigt ofte vil behandle en spiseforstyrrelse som anoreksi som en angsttilstand. Det vil de gøre, fordi symptomer og tvangstanker er ens og fordi resultaterne for kognitiv behandling af angst viser gode resultater. Denne forskning viser at behandlingen skal bredes ud fra kognitiv terapi og også eksempelvis bruge narrative metoder til at inkludere normer og komme omkring helt praktiske elementer som brug af sociale medier. Behandlingen skal trække på flere værktøjer og flere faglige specialister. Du kan se et eksempel på en sådan tværfaglig behandling, der giver bedre selvværd her. For en nærmere beskrivelse af lavt selvværd se her.