Stress – kort fortalt

Se film om stress her:

Og klik her for at tage en stresstest

Stress er en reaktion i kroppen, som påvirker vores krop, psyke og adfærd.

Vi udskiller stresshormoner (cortisol), der er særdeles farlige for os i længden.

Kortvarig stress giver adrenalin, som får os til at yde ekstra (kamp/flugt-reaktion).

Fysiske symptomer: Hovedpine, hjertebanken, trykken i brystet, svimmelhed, diarré, hyppig vandladning, ondt i kroppen.

Psykiske symptomer: Hukommelsesbesvær, koncentrationsvbesvær, svært ved at træffe beslutninger, svært ved at tænke klart, rastløshed, irritabilitet, depressionsfølelser, angstanfald.

Adfærdssymptomer: Søvnbesvær, nervøsitet, ikke orke noget, initiativløs, træthed, øget rygning og alkoholindtag.

Stress er ikke fortravlethed – spørg en person der har haft stress!

Stress skabes i kontekst, i en sammenhæng, det er ikke en pludselig indefra-kommende ting – men en meningsfuld respons/reaktion på noget i verden.

Spørg dig selv:

  • Hvilke beslutninger har din ledelse taget, som har øget dit stress-niveau?
  • Til ledere: Hvilke beslutninger har dine kunder/leverandører taget, som har øget dit stress-niveau?
  • Hvad findes i dag, som ikke fandtes på arbejdspladser for 20 år siden, som bidrager til stress? (Mobiler, hjemmecomputere, mails, (job uden fast arbejdstid), regler, cirkulærer, love…)

Eksempler:

  • Mand kommer med problemet sved, nervøsitet. Han oplever det kun på arbejdet. Hans kone synes, han har forandret sig over de sidste par år. Han siger selv, han er blevet mere kontrollerende og mere perfektionistisk og retter meget på sine børn. Vi undersøger hans jobsituation og finder ud af, at der er brug for i hans nuværende job, at han er superdetaljeret og ikke laver fejl, da disse fejl ude hos kunderne vil blive forstørret op i skala (han er sælger af store løsninger). Han svedte ikke i sit tidligere job. Problemet er skabt i en sammenhæng.
  • Mand fra stort IT firma kommer med stress, opfarenhed overfor kolleger og kone og børn, søvnbesvær. Han er meget optaget af sit arbejde. Han kan blive vældig vred over, når hans ledelse lader den store kunde (som de er ved at lave en løsning til) komme med krav tæt på deadlines. Han siger til dem, at der vil komme for mange fejl, og at de ikke kan nå at teste det (og at kunden så vil blive utilfreds). Det stresser ham altså helt enormt, at ledelsen ikke kan ”styre” kunden. Han forsøger at være ligeglad og tænke, at det er ledelsens ansvar, men det fratager ham hans engagement. (Vi kan arbejde med hans reaktioner, og han får det bedre på hjemmefronten, men vi kan ikke komme videre med hans reaktioner i firmaet – og han vil prøve at blive flyttet internt). Man kunne arbejde i firmaet langt mere virksomt som konsulent, i stedet for at sidde med en enkelt medarbejder. Flere kolleger omkring ham er gået ned med stress, og den tidligere leder gav op.

Pointe: Det er vigtigt at have blik for sammenhængen. Organisationer og virksomheder er altså medskabere af stress. Stressproblemer løses derfor lettest i hele organisationen og ikke som individuelt problem.

Forebyggende stressarbejde i virksomheder:

  • Lave mange bottom-up processer (medbestemmelse) og få top-down processer – fordi folk helst skal have en fornemmelse af agenthed (føresædet)
  • At skabe stor tydelighed omkring, hvad folk skal leve op til, for at de gør deres arbejde godt nok. Skabe klarhed i produktionens domæne, så folk ikke kun skal måle sig efter personlige standarder men har virksomhedens standarder at måle sig ift. Eks. regler, værdier
  • Dvs. at lederen skal være tydelig i at give ros (du gør det, du skal på en god måde), at give anerkendelse (at interessere sig for det medarbejderne har gang i) og at sige, når noget ikke går, som det skal (skaber tryghed).
  • Ledere skal lytte mere og tale mindre.
  • I nogle fag er det relevant med supervision på sager eller personalesupervision (psykisk arbejdsmiljø)
  • Praksisser omkring oplæring, sparringspartnere, mentorer etc.
  • Har du en medarbejder, der er stressramt, skal lederen tale meget med sin medarbejder og følge op på vedkommende. Sætte rammer: Sluk mobilen når du går hjem, ikke tjekke mails hjemme og tage opgaver fra vedkommende. Evt. få en konsulent til at skabe en frugtbar proces omkring dette arbejde
  • Hvis en leder mærker, at medarbejderne er sure på lederen eller hinanden, og lederen ikke selv kan få hold på det, skal man skynde sig at indkalde en konsulent. Konflikter giver mindre produktion og giver måske den enkelte stress med risiko for langtidssygemeldinger (smertefuldt for den enkelte, og giver øget arbejdspres til de resterende medarbejdere).
  • Som det næsten vigtigste: Folk kan godt have travlt, men de skal have agenthed, dvs have kontrol over hvordan de vil planlægge og løse opgaver, så de får en fornemmelse af at sidde bag rattet.

Arbejdspladser, systemer skaber altså problemer for folk, som rammer på individniveau – dette er et dilemma for psykologen, der kommer til at sidde med den enkelte, der er en del af et større system. Det er meget behageligt for ledere at kunne sende folk til psykolog – men ikke nødvendigvis hjælpsomt!

Hvad skaber stress på individniveau:

  • Stress rammer hårdest de folk, der har lært, at det er vigtigt at leve op til andres forventninger
  • Stress rammer intelligente mennesker, der føler, de bliver nødt til at leve op til de forventninger deres dygtighed skaber (hos forældre og lærere).
  • Stress rammer slidere (man skal tjene sin løn), folk der er flittige ydere (man skal bidrage), er samvittighedsfulde (jeg har lovet…), perfektionistiske (alt skal følges til dørs), gerne vil have kontrol (svært at dele ud)
  • Stress rammer, hvis kravene overgår det, vi kan overkomme
  • Stress rammer, når vi føler os magtesløse (uden agenthed) – ikke nødvendigvis sammenhæng med arbejdstid
  • Stress kan ramme, hvis vi lever langt væk fra vores værdier (i uoverensstemmelse med vores værdier)

Forebyggelse og behandling af stress på individniveau:

  • Del dine oplevelser med din leder (eller lederens leder) og kolleger – find ud af om der er mulighed for ændringer på din arbejdsplads. Er du selvstændig skal du overveje, hvordan kontakten til dine kunder og levenrandører kan ændres, så det bliver mere sikkert/mindre stress-relateret.
  • Del dine oplevelser med venner og familie
  • Find ud af, hvad der er vigtigt, og hvad der kan skæres fra i dit arbejdsliv – træn i at sige nej
  • Gør mere af det der skaber glæde i dit liv
  • Afslapning, mindfulness, vejrtrækning
  • Få supervision på dit arbejde eller mere personlig coaching/psykolog-samtaler
  • Undersøg hvad der står på dine målebånd, hvad måler du dig selv efter? Hvilke har du fået foræret og ønsker at beholde, hvilke har du fået foræret og ønsker at sende på pension, hvilke ønsker du at få ind i dit liv?
  • Og de endelig: Motion, søvn og sund kost