Stress angst
Ordet stress fyger om ørerne på os. Det er et omdiskuteret emne både i privatlivet og i medierne. Du kender sikkert selv til udtalelser som ’Du stresser mig’ eller ’Jeg er stresset på arbejdet’.
Hverdagssnakken om stress peger mod mistrivsel i folks liv, men det er ikke nødvendigvis grundet bekymring for helbredet eller eksistensen generelt, at folk brokker sig til vennerne eller familien over de mange arbejdsopgaver og trafikken om morgenen. Faktisk findes der mange mennesker, som ubevidst accepterer sindsmæssig uligevægt og følelsen af stress i kroppen som status quo. De begynder at tro, at det ikke kan blive anderledes og i stedet for at håndtere det bruger de vennerne og familien til at ”lufte ud”.
Stress og angst ikke er lig med sygdom og skal ikke helt undgås, men de kan let komme til at eksistere på usunde måder i livet og det er derfor et emne vi med fordel kan tildele lidt af vores opmærksomhed her hos Psykologhuset ved Åen. Vi vil gerne minde folk om, at det kan betale sig at stille krav til livet og at forholde sig konstruktivt til følelser af stress og ængstelse/angst i hverdagen, for derigennem at opdage nye og sundere handlemåder.
Denne artikel fortæller om, hvordan vi kan forstå stress og angst, og også lidt om hvad der typisk fokuseres på i et behandlingsforløb.
Hvad er stress?
Stress er ikke en diagnose, selvom mange tror det. Der er ikke desto mindre tale om en samlebetegnelse for ubehag eller overbelastning, eller hvad vi måske hellere skulle kalde ’stressorer’.
I Psykologhuset ved Åen taler vi ofte om stress og kommer jævnligt ind på det perspektiv, at stress samtidigt er et udtryk for de stimuli, vi udsættes for, som kræver vores opmærksomhed og handlekraft. Sansemateriale, der kræver mental forarbejdning og indsats. Det kunne for eksempel være trafiksignaler, en vigtig mail eller notifikation på telefonen, eller at en kollega spørger os om noget, vi ikke kan svare på. Det kunne også være larmen fra en motorcykel, torden og kulden fra regn, eller at noget i køleskabet smager dårligt.
Stressorer og stress er kommunikationen mellem vores mentale system og vores omverden. Når der sker noget, så udløser det stress i os. Det gør det således at vi motiveres til at rette opmærksomhed mod det ’noget’ og lave en vurdering af, om der bør handles. Hvis ikke vores indre og ydre kommunikerede på den måde, så ville vi ikke holde længe.
Kan man undgå stress?
Nej, ikke helt, uagtet hvordan man betegner stress. Man kan ikke undgå stressorer og man kan heller ikke helt undgå fysiske eller psykiske krav, ej heller ubehag i livet.
En vigtig pointe er også, at det ikke er meningen at vi skal undgå stress. Hvis ikke vi stressedes ville det føles som var vi ikke til. Vi ville ikke kunne præstere. Ikke vise vores betydning. Det ville vi ikke kunne eksistere i.
Hvordan hænger stress og angst sammen?
Groft sagt reagerer vi med angst, hvis vi oplever at vi ikke kan mestre den stresspåvirkning, vi udsættes for og/eller at der ikke er udsigt til at den ophører. Her er primært tale om negative stressoplevelser, men ikke eksklusivt.
Både stress og angst er forankret i sansninger, der opleves negativt og som et ubehag, og begge er på den måde dele af det overvågningssystem, der skal hjælpe os med at navigere i verden, og med at varetage en tålelig, tilfredsstillende tilværelse.
Angst kan eksistere som en almen ængstelse og ganske lidt hæmmende, men når den eksisterer som lidelse indtræder særdeles pinefulde symptomer som svimmelhed, åndenød og vejrtrækningsbesvær, snurren og summen, mundtørhed, sveden og svedige håndflader, øget puls, uvirkelighedsfølelse og mange flere. Alle symptomerne grupperes under fysiologiske mekanismer, der har det formål at hjælpe en i krisesituationer. Evolutionært taler man om mødet med en løve, som kræver adrenalin, fokus og handlekraft. Det er med andre ord nødvendigt at være angst, for at sikre at man handler instinktivt. I dag møder vi færre farlige situationer, end i stenalderen, og derfor kan angsten virke meningsløs og derfor mere skræmmende.
At behandle stress- og angsttilstande
De fleste psykologiske, psykoterapeutiske behandlingsforløb indeholder en form for undervisning, for det er relevant at vide noget om angst og stress som nødvendige funktioner. Det hjælper til at normalisere oplevelserne og gøre dem ’mindre farlige’, og det hjælper ved at give klienten noget at arbejde med, ofte i form af konkrete øvelser, der er til at bruge, selv når man føler angsten.
En anden og ligeså essentiel del af mange psykoterapeutiske forløb er fordybelse og selvindsigt, hvilket indebærer at opnå en forståelse for hvordan det er kommet dertil, at man er blevet overbelastet og angst.
I nogle tilfælde er man ikke herre over specifikke hændelser, der har været voldsomme nok til at skabe traume reaktioner. I andre tilfælde har der været omstændigheder, man kunne have haft indflydelse på, hvis man havde været mere bevidst om de psykologiske processer. Det kan eksempelvis være hvis man har sagt ja til en forfremmelse to måneder før fødslen af ens tredje barn. Set nøgternt er det jo to glædelige begivenheder, men de er samtidigt forbundet med stort ansvar, meget arbejde og anseelig tilførelse af stress.
Gennem samtalebehandling kan man blive klogere på menneskets almene psykologi og på ens egne opmærksomhedspunkter. På den måde kan man stå stærkere i forhold til at etablere en mere velafstemt og balanceret tilværelse med mindre risiko for at ende i perioder eller situationer med krav, man ikke kan leve op til.
Vi har tilbudt stress behandling siden halvfemserne og er klar til at tage godt imod dig eller dine nærmeste, skulle i blive ramt.
Denne artikel er skrevet af specialpsykolog Tau Risvang.
Kontakt Psykologhuset ved Åen her
Relaterede Indlæg
Psykologbehandling af mænd
Er du mand, og har du en følelse af afmagt, frustration og nedtrykthed eller...
Tankemylder
Farer de samme tanker rundt i hovedet på dig? Er det tanker du bedst kunne...