Særligt sensitiv – Psykolog i Aarhus

Føler du af og til, at du har svært ved at passe ind i verden med dens mange indtryk, hurtige tempo og sansebombardement? Føler du stærkt – og reflekterer dybt? Kan du tænke længe over ting, som andre tilsyneladende ikke lægger så meget mærke til? Har du et rigt indre liv, en livlig fantasi, og måske en stærk intuition og fornemmelse af en dybere mening i tilværelsen?

Så kan det være, at du er særligt sensitiv. Begrebet bliver ofte brugt i flæng og bliver jævnligt misforstået i den almindelige debat. Der er ikke tale om en diagnose eller et ”problem”, men om et personlighedstræk, som sandsynligvis til dels er medfødt.

Der er især fire kendetegn ved særlig sensitivitet, som man kan opleve i varierende grader:

• Dyb bearbejdning af indtryk
• Overstimulation
• Emotionel intensitet og empati
• Sensitivitet over for fine og subtile nuancer

(Kilde: Bogen ”Sensitive børn og voksne” af Lise og Martin August)

Det særligt sensitive træk – velsignelse eller belastning?

Måske har du en positiv forståelse af de særlige træk, der følger med det sensitive sind. Både andre og du selv har sikkert haft stor glæde af din evne til at reflektere dybt, have empati og medfølelse med andre, fornemme stemningen i et rum, tænke kreativt m.m.

Men måske har du ikke oplevet trækket som en velsignelse, men snarere en belastning. Måske fordi andre har fortalt dig, at du var ”for meget”, ”for sart”, ”for følsom” eller lignende. Måske fordi du har haft en kronisk fornemmelse af, at den moderne verden ikke er indrettet til sådan én som dig, med dit behov for restitution, alenetid, tid til at reflektere, og alle de store følelser, som du måske ikke har lært, hvad du skal stille op med. Måske har du udviklet udfordringer med vrede, angst, tristhed, skam eller andre følelser, som du oplever så intenst, at du ikke ved, hvordan du skal håndtere dem.

Hvis du har været rigtig uheldig, har det medfødte træk, som kunne have været til stor velsignelse for andre og dig selv, været en kilde til skældud og udskamning i løbet af din opvækst – så du nu har svært ved at se, hvordan der overhovedet skulle være noget positivt ved den måde, du er indrettet på.

Øget sårbarhed eller øget modtagelighed

Foreløbig forskning har peget på, at særlig sensitivitet ikke – som det nogle gange bliver opfattet – udelukkende er en sårbarhed, der giver større risiko for en række psykiske problemer. Det er rigtigt, at man kan være mere sårbar over for negative input fra et miljø, der ikke altid er det bedste match for, hvordan man som særligt sensitiv er skruet sammen. Omvendt peger nogle teorier på, at særlig sensitivitet ikke primært skal forstås som en sårbarhed, men snarere som en øget modtagelighed over for omgivelserne, positivt såvel som negativt. Med andre ord vil særligt sensitive ofte trives og blomstre endnu mere end andre mennesker i et sundt og nærende miljø. Desuden virker det sandsynligt, at særligt sensitive mennesker har ekstra gode forudsætninger for at få udbytte af terapi. Der er gode muligheder for at få hjælp ved en psykolog i Aarhus.

Behov for passende udfordringer

Det er en misforståelse, at særligt sensitive har brug for at blive ”skærmet” mod livets udfordringer, eller at man nødvendigvis skal ”passes særligt på”. Det gælder for særligt sensitive, ligesom for alle andre mennesker, at man har behov for passende udfordringer. Her er nøgleordet passende. Som særligt sensitiv er det vigtigt at finde en god balance mellem, hvornår man udfordrer sig selv, og hvornår man tager hensyn til sin grundlæggende natur, som man ikke kan eller skal lave om på. Man skal f.eks. ikke nødvendigvis altid blive væk fra arrangementer, situationer eller relationer, som vækker ubehag. Det gælder for særligt sensitive som for alle andre mennesker, at undgåelse og overbeskyttelse kan føre til angst på sigt. Dette paradoks er vigtigt at være opmærksom på.

Det betyder, at hvis noget er vigtigt nok for én, så vil det ofte være en god idé at gøre det, selvom det vækker midlertidigt ubehag. Det kunne f.eks. være at tage til et socialt arrangement, eller at gennemføre en fremlæggelse/præsentation på uddannelse eller job. Omvendt bør man som særligt sensitiv være opmærksom på, om der er balance mellem aktiviteter, der kræver meget af én, og behovet for at lade op. Hvis man har en hverdag, hvor man i for høj grad ignorerer den sensitive side og behovet for genopladning og restitution, så vil der være større sandsynlighed for udbrændthed. Det gælder også, selvom man kan synes, at man har større behov for restitution end ”alle andre”. Det kan meget vel være tilfældet (i hvert fald sammenlignet med mange andre, der er sensitive i mindre grad). Og det er okay, at mennesker er forskellige på det punkt. Du skal ikke kunne det samme som ”alle andre” – du skal sørge for at værne om de unikke styrker, som DU har fået givet. Og verden får ikke optimal gavn af dine unikke styrker, hvis du ikke trives, fordi din hverdag ikke passer til, hvordan du grundlæggende er skruet sammen. Man kan ikke gå gennem livet uden at blive overstimuleret engang imellem – men så er det vigtigt at vide, hvordan man kan hjælpe sig selv tilbage til ro og hvile igen.

Kunsten er altså at give sig selv muligheder for at blive udfordret, ”strakt” og udvikle sig – samtidig med, at man ikke udfordrer sig selv over evne. Dét er en svær balance! Men når det lykkes at indrette en hverdag, der passer til det særligt sensitive træk, vil særligt sensitive mennesker ofte blomstre og have utroligt meget at berige deres omverden og sig selv med. Det kan være en hjælp til processen at få sparring hos en psykolog, som har kendskab til det særligt sensitive træk. Det er f.eks. muligt hos Psykologhuset ved Åen i Aarhus.

Behovet for følelsesregulering

Alle mennesker har behov for at lære følelsesregulering. Det er vigtigt for at kunne lykkes i relationer, i uddannelse og job, og i livet generelt. Særligt sensitive har ekstra behov for at blive gode til følelsesregulering, da man oftere vil blive overvældet af stærke og intense følelser – på godt og ondt. Det betyder, at mange af de psykologiske værktøjer, der er gavnlige for alle mennesker, vil være ekstra gavnlige for særligt sensitive. Det gælder både for intense positive følelser og stærkt ubehag. Det er en styrke at kunne blive intenst glad, men godt at være opmærksom på, hvornår man lader sig ”rive med”, og hvornår det ikke er hensigtsmæssigt. Det kan f.eks. være, at man øver sig i at tage pauser og lade op, når man véd, at man har behov for det – selvom man er midt i noget spændende.

Når man har trænet evnen til følelsesregulering, vil man bedre kunne bruge både positive og negative følelser som en vigtig drivkraft i livet – uden at man lader sig kontrollere af følelserne. Det handler om at tøjle stærke følelsesmæssige kræfter, så følelserne kan bidrage til, at man lever et liv i overensstemmelse med sine mål og værdier. Sund følelsesregulering spiller også en vigtig rolle i gode relationer, som er noget af det vigtigste for vores trivsel.

Et eksempel på vigtigheden af følelsesregulering er, at mange ting i livet kræver, at man øver sig i at være vedholdende over tid, når der er noget, man gerne vil lykkes med. Særligt sensitive kan have ekstra behov for at blive støttet i at øve sig på noget, som man helst vil kunne finde ud af i første forsøg, fordi ubehaget ved ikke at ”ramme rigtigt” første gang kan være stort. Det kan være fristende at give op, fordi man mærker ubehag – især hvis følelsen optræder intenst. Men hvis man opøver evnen til at kunne være i processen, mens man øver sig på noget, vil der ofte være store gevinster ved følelsen af mestring, når man bliver god til dét, man har øvet sig på. Denne vigtige livsfærdighed kan man med fordel træne ved f.eks. at spille et instrument, eller gennem sport.

Få hjælp til mere balance og trivsel som særligt sensitiv

Hvis du genkender dig selv i noget af det ovenstående, eller hvis du ønsker at høre mere om, hvordan du kan få hjælp til at håndtere styrker og udfordringer ved det særligt sensitive træk, er du meget velkommen til at tage kontakt. Hos Psykologhuset ved Åen i Aarhus er det muligt at få hjælp hos en psykolog, der har viden om særlig sensitivitet. Vi glæder os til at høre fra dig.

Denne artikel er skrevet af psykolog Eva Stavad.