Nervøsitet

Lær din nervøsitet at kende, og lær en række tiltag til hvordan den håndteres og minimeres. Denne artikel er målrette dig der som voksen føler at nervøsiteten fylder for meget i dit liv eller påvirker dit sociale liv for meget.

Hvordan kan nervøsitet vise sig?

Nervøsitet kan vise sig på en række vidt forskellige områder og det er vigtigt for dig at forstå, mere i dybden, hvornår nervøsiteten viser sig, for bedre at komme den til livs. Det handler om at have et rigere og større sprog omkring nervøsiteten for hurtigere og mere konsekvent at vide, når den viser sig. Det er det første skridt i håndtering af nervøsiteten.

Prøv at læse nedenstående liste og se om der er noget du kan nikke genkendelse til. Det er sikkert kun få af dem der passer til dig. Men mens det kun er et par af punkterne der sikkert vil være letgenkendelige, så hold øje med om nervøsiteten måske også viser sig på et par andre områder du måske ikke var helt så opmærksom på:

Sådan kan nervøsitet vise sig:

• Du har en følelse af anspændthed i kroppen.
• En følelse af stress.
• Hjertebanken.
• Svedige hænder.
• Du har en uro, sitren eller dirren i kroppen.
• Uroen kan måske også vise sig som en mere eksistentiel usikkerhed og meningsløshed.
• Du er ofte betænkelig.
• Du forestiller dig der vil ske noget slemt for dine nære. Familie eller børn. En følelse af gru eller måske uhygge.
• Du er sommetider bange. Det kan måske have karakter af frygt eller angst.
• Du har svært ved at stille dig op foran andre. Det kan være det vi kalder lampefeber, eller det kan være eksamensstress, eksamensfeber eller eksamensnerver. Det kan måske direkte være en angst for at stille sig op foran andre eller gå til eksamen så det er decideret eksamensangst.
• Er du sky?
• Måske er du bange for nogle objekter? – edderkopper, fugle, åbne pladser, blod eller lignende. Måske er det endda det vi kalder en fobi?
• Du er tit usikker.
• Du føler dig ofte beklemt.
• Betænkeligheder og bekymringer fylder dine tanker.
• Du er sommetider præget af en form for ubestemmelig utryghed.
• Måske har du præstationsangst?
• Følelsen af fejhed.
• Er du lidt sky?
• Måske en følelse af mindreværd?

Viser nervøsiteten sig på flere af områderne og påvirker det dig meget er det vigtigt du lige tager nedenstående test for angst, for at sikre dig at din nervøsitet ikke er så kraftig at den kræver henvendelse til din læge.

Test for angst, fobier med mere.

Efterfølgende test er udviklet ud fra de professionelle standarder (DSM5/ICD10).  Der findes ikke på samme måde professionelle test for nervøsitet, særligt da det som vist ovenfor kan vise sig på mange forskelligartede måder.

Angsttesten er en test for generaliseret angst.

Du finder testen for angst her.

Det er ret usandsynligt men viser din nervøsitet sig for bestemte objekter, så tag Denne test for forbier.

Har din nervøsitet præg af mindreværd så tag en test for dit selvværd eller har den mere præg af bekymringer og nedtrykthed så tag en test for depression. Disse test finder du blandt testene på https://www.phuset.dk/tests/da/dansk/tests/

Bemærk testene er kun indikationer, og skal bruges som sådan. Testene er helt anonyme og dit svar gemmes ikke, men du kan vælge at få det tilsendt på mail.

Siger testene at du skal gå til din praktiserende læge bør du følge det råd.

Hvad er nervøsitet?

Som udgangspunkt kender alle sunde mennesker til nervøsitet. Du tror måske at kun psykopater er frygtløse og ubekymrede. Men det passer ikke. Undersøgelser viser at selv psykopater kan være nervøse.

Så hvad er nervøsitet egentligt for en størrelse?

Nervøsitet er en del af det system som gør at vi præsterer bedre viser undersøgelser. Nervøsitet er en del af vores angst system. Angstsystemet er det som gør vi kan reagere på farer uden at skulle tænke os om først. Det er en del af vores hjerne som er udviklet tidligst og det er målrettet livet på savannen hvor der er en konstant trussel for at blive spist af et rovdyr eller andre farer.

Vores hjerne er altså udviklet til savannen og ikke konkurrence-staten eller det moderne liv med alle dets glæder og ulyksaligheder. Så selvom nervøsiteten gør vi kan præstere bedre og hurtigere i korte øjeblikke, har det en bagside som ofte kommer til at gøre livet mere besværligt.

Problemet bliver større af at mennesket kan noget helt særligt. Mennesker har en fantasi, så de kan forestille sig ting og begivenheder. Det gør vi kan planlægge og skabe det mest fantastiske, men i kombination med angst og nervøsitet gør det også at vi kan forestille os alt muligt gå galt.

Angst og nervøsitet er altså en del af os, og en grundbetingelse. Man kan ikke sådan lige ligge den på hylden og sige at nu skal nervøsiteten ikke fylde så meget. Den er svær og nærmest umulig sådan mentalt at holde ud i strakt arm efter behag. Så let er det desværre ikke. Så der skal mere indsats til.

Tiltag mod nervøsitet

Skal du din nervøsitet til livs skal du sætte til over en bred kam og arbejde med det. Her er de forskellige tiltag:

Sund kost og særligt mere motion

Det kan blive til lidt symptombehandling, men usund kost og særligt mangel på motion er den perfekte grobund for angst og depression og dermed også nervøsitet. Vi er ikke som mennesker bygget til at spise færdigretter og sidde på vores flade røv og se Netflix.

Sund mad mod nervøsitet er en kost der holder dit blodsukker stabilt og er grøn, grov, varieret og med mindre sukker og fedt. Du kan læse mere om mad mod angst her.

Der er ikke noget, som virker så godt for det psykiske og fysiske helbred som motion – og samtidigt ikke har bivirkninger. Problemet er, at god motion er den motion som ikke udskydes men bliver til noget. Det er svært at motivere sig til. Det du gør er, at du laver noget der er legende og sjovt, og noget som er sammen med andre.

Du kan læse mere om angst og motion her.

Øvelser til at dæmpe nervøsiteten

Har du problemer med at nervøsiteten virker så kraftigt på dig at du mister handlekraften, kan du i situationen bruge øvelser til at dæmpe den. Det er symptombehandling, men det kan hjælpe dig videre.

Et helt simpelt trick er at trække vejret dybt og helt roligt. På den måde kan du måske snyde kroppen til at tro den kan slappe af. Ellers prøv nogle af nedenstående øvelser og finde den eller de, der passer dig bedst.

• Vejrtrækningsøvelse
• Afspændingsøvelse
• Stress og tankemylder øvelse
• Fokusskifte øvelse
• Kropsscanningsøvelse og opmærksomhedsøvelse

Vær i stabilt og godt ægteskab og job

Det her er lidt sværere end at trække vejret dybt og roligt. Men det adresserer noget af det som kan være de største kilder til psykisk mistrivsel og dermed nervøsitet.

Er du i et dårligt eller mentalt usundt job – du vil måske endda kalde det for et lortejob – jamen så udsætter du dig selv for en masse stress, som uvilkårligt vil føre til angstlignende tilstande som nervøsitet. Du kan selvfølgeligt prøve at snakke med din chef, men ofte sparer du dig selv en masse tid, sved, og tårer, ved at sige jobbet op og komme videre.

Hvis du føler at du ikke er anerkendt og set i dit nuværende job kan det være særligt svært at komme videre. Det er paradoksalt, men det er sværest at forlade en u-anerkendt position; Hvis du ikke føler du er god nok – hvem vil så have dig som arbejdskraft?

Det samme kan lidt gøre sig gældende i et parforhold, men her er der mere investeret – der står mere på spil – så derfor skal der også gøres en ekstra indsats for at få det til at fungere. Kommunikation er nøgleordet. Redskabet er samtalen. Sæt tid af, og aftal de bedste rammer for Jeres samtale.

Kend dine værdier

Hvis du ved hvilke værdier der betyder mest for dig, og hvorfor de er vigtige for dig, så står du et godt sted i forhold til at kunne håndtere nye og svære situationer – specielt når du møder andre med anderledes værdier. At kende sine værdier handler om at få gjort historierne omkring dem ”tykke”, detaljerede og troværdige. Værktøjet til det er igen samtalen. Med gode venner, familie eller partner.

Kend situationer og tanker hvor nervøsiteten viser sig

Du skal kende din nervøsitet ud i hjørnerne, jævnfør indledningen med de mange stikord/sætninger omkring hvordan nervøsitet kan vise sig. Det kan for de fleste være svært selv at tænke sig frem til det, så derfor er redskabet igen samtalen. Med venner, familie og partner.

Når du kender dine værdier og normer. Hvad du tror på og vil, så er det lettere at stå imod når nervøsiteten så viser sig. Så ved du lettere hvad du skal sætte i stedet – eller sætte op mod nervøsiteten for at holde den i skak.

Øv de svære situationer

Det tager tid at ændre vaner, men øvelse gør mester. Er der noget der er svært for dig og som er absolut nødvendigt at du kan, så prøv at se om du kan vænne dig til det. Det skal du gøre langsomt. Træn. Bliv klogere. Forbered dig. Lær af dine fejl. Planlæg. Brug din nervøsitet som en løftestang til at vide hvad der kan gå galt og planlæg derefter.

Du vil i øvrigt nok opdage, når du prøver dig frem, at det sjældent er den store katastrofe der indtræffer når det går galt for dig. Lær af det. Se tilbage og se på hvad der skete, da det sidst gik galt. Var det vigtigt? – så giver det mening at træne det. Ellers giver det bedre mening at blive mere tydelig på sine værdier og normer, så du af den vej tillægger det mindre vægt og dermed bliver mindre nervøs.

Professionel hjælp til nervøsitet

Vi er ikke supermænd andet end måske på Facebook. Så det er ikke underligt hvis det er svært for dig selv at håndtere din nervøsitet. Det fleste af os tager også bilen på værksted når den ikke fungerer, og prøver ikke selv at reparere den. Menneskets psyke og det samfund vi lever i er uhyre kompliceret. Hvis du ikke selv kan håndtere det er det bare fordi du er normal, men skal have hjælp ligesom mange andre. Her er det helt legitimt og lige til at trække på en psykolog. En psykolog som er ekspert på nervøsitet og de besværligheder der følger med det, en der kan udrede din helt specifikke situation og give dig de redskaber der skal til for at du kommer videre i livet. Det kan let være den bedste gave du kan give dig selv.

Du kan læse mere om angst her.

Kontakt os her