Kristen psykolog i Aarhus

For mange mennesker vil det være naturligt at ønske sig en psykolog, der deler ens egne værdier og/eller livssyn. Det kan give en tryghed og f.eks. betyde, at der er nogle ting, man ikke skal forklare forfra.

Der kan være mange grunde til, at man gerne vil tale med en kristen psykolog. Eksempler kunne være (listen er ikke udtømmende):

• Du ved måske, at du ikke kan lægge en dag til dit liv ved at bekymre dig – men savner nogle værktøjer til, hvad du konkret kan stille op med dine bekymringer, så de fylder mindre.
• Du oplever uønskede tanker, som plager dig, og som vender tilbage igen og igen. Du har måske gjort brug af forskellige åndelige praksisser, men tankerne bliver ved med at dukke op – og måske er det endda blevet værre, efter at du aktivt forsøgte at bekæmpe tankerne.
• Du er ramt af OCD og kan være i tvivl om, hvornår din optagethed af f.eks. moralsk korrekthed er god, og hvornår den bliver til tvangshandlinger. Det kan også være, at du har andre former for religiøse tvangstanker og har svært ved at skelne mellem, hvad der er din tro, og hvad der er OCD.
• Du er usikker på, om du har lov til at blive vred og sætte grænser – for skal man ikke vise næstekærlighed?
• Du synes, det er svært at vide, om du altid skal sætte dig selv til side for at hjælpe andre, uden undtagelse. Måske føler du dig udbrændt, fordi du sjældent giver dig selv lov til at hvile eller prioritere egenomsorg.
• Du synes, det kan være svært at navigere i dit følelsesliv, f.eks. fordi du nogle gange har følelser, som du ville ønske, at du ikke havde – og som du måske tænker er forkerte. Måske har du prøvet at undertrykke følelserne, hvilket gav en kortvarig lettelse – men måske opdagede du, at det på længere sigt ikke løste ”problemet”.
• Du kæmper med skam og en følelse af at være forkert, selvom du tror på, at du er elsket og ønsket – men har svært ved at mærke det følelsesmæssigt.
• Måske har du haft en svær opvækst, som har farvet dit billede af, hvem Gud er, og hvem du selv er.
• Måske føler du dig forkert og skammer dig over nogle ting, du har gjort, og har svært ved at give slip på fortiden – selvom du intellektuelt ved, at du er tilgivet.
• Du er blevet ramt af f.eks. angst, OCD eller depression – og skammer dig over det. Måske tænker du, at hvis du ”bare” kunne stole nok på Gud og bede mere, så burde det løse sig (og måske har andre sagt det til dig).
• Du vil gerne tale med en psykolog, som anerkender betydningen af f.eks. bøn og åndelige oplevelser.

Det kan også være, at din problematik er noget helt andet end ovenstående – men at du bare gerne vil tale med en psykolog, som har forudsætninger for at forstå nogle af dine livsværdier og prioriteringer, der måske er anderledes end flertallets.

Hvis du vælger at gå i terapi hos mig, vil du møde en psykolog med et kristent livs- og menneskesyn. Det kommer bl.a. til udtryk ved, at jeg har en dyb respekt for det enkelte menneskes værdi, som ikke er afhængig af, hvad man kan præstere eller bidrage med. Jeg mener, at selv hvis mennesker gør ting, der ikke er gode for dem selv eller andre, fortjener de at blive mødt med omsorg og respekt. Jeg interesserer mig for hele dig, fordi jeg tror, at psyke, sjæl, krop og ånd hænger uløseligt sammen.

Som alle psykologer har jeg nogle faglige kompetenceområder, som jeg er særligt skarp på – og nogle andre områder, jeg ved mindre om. Det vil ofte være min anbefaling, at du finder en psykolog, der er fagligt specialiseret inden for netop den problemstilling, du kommer med. Hvis jeg vurderer, at jeg ikke er den rette psykolog til dit behov, kan vi tage en snak om, hvordan du bedst finder den hjælp, du søger.

Forholdet mellem tro og psykologi i terapien

Jeg har et særligt blik for forholdet mellem tro og psykologi. Det kan blandt andet være i forhold til Gudsbillede og selvbillede, skam og skyld, eller hvis f.eks. OCD og angst er vævet sammen med religiøse overbevisninger. Det vil altid være op til dig, hvorvidt terapien skal inddrage dit livssyn og eller din tro. Hvis du har et ønske om, at jeg spørger ind til din tro, vil jeg tilstræbe at forholde mig nysgerrigt, undersøgende, og med respekt for dine grænser. Det er vigtigt for mig ikke bare at antage, at vi er enige – der kan sagtens være ting, vi ser forskelligt på (og det vil der ofte være).

Jeg arbejder efter Etiske Principper for Nordiske Psykologer. Det betyder bl.a., at jeg respekterer din ret til selvbestemmelse og autonomi, at jeg viser respekt for dine grundlæggende rettigheder, værdighed og integritet, og at jeg beskytter din selvstændighed.

Hvis jeg vurderer, at dele af din problemstilling ligger uden for det psykologfaglige rum, kan det være, at jeg vil foreslå dig at tale med en præst el.lign. Det ligger også i de etiske principper for nordiske psykologer, at jeg som psykolog respekterer både dine og andre berørte parters viden, opfattelse, erfaring og ekspertise, og at jeg f.eks. respekterer andre faggruppers særlige kvalifikationer, forpligtelser og ansvar. (Kilde: Etiske Principper for Nordiske Psykologer)

Du behøver bestemt ikke være kristen for at komme i terapi hos mig – alle er velkomne, uanset religiøst eller ikke-religiøst ståsted.

Jeg har en stor interesse for teologi, og har beskæftiget mig en del med spændingsfeltet mellem teologi og psykologi. I min terapeutiske praksis vil det dog altid være psykologfagligheden, der er i fokus. Det betyder blandt andet, at jeg især har fokus på dine tanke-, følelses- og adfærdsmønstre, herunder hvordan disse mønstre måske kan være farvet af dine relationer og din opvækst.

Alle mennesker har nogle grundlæggende overbevisninger om sig selv, andre og verden

Som mennesker ser vi ofte verden gennem bestemte psykologiske ”briller”, som vi ikke altid er bevidste om, at vi har på, og som vores oplevelser bliver filtreret igennem. Inden for den kognitive psykologiske tradition kaldes disse briller for ”skemata”. Skemata er grundlæggende antagelser om verden, andre og en selv, som især bliver grundlagt i løbet af opvæksten. Skemata kan give anledning til nogle generelle leveregler, som f.eks. kan være ”Hvis jeg præsterer godt, vil folk kunne lide mig”. Disse leveregler kan være mere eller mindre fastlåste eller fleksible, og levereglerne vil ofte guide ens adfærd i nogen grad. For eksempel kan man udvikle perfektionisme, hvis man har en leveregel, der kobler præstation med anerkendelse. Endelig vil levereglerne tit give anledning til konkrete ”automatiske” tanker i bestemte situationer, hvis man f.eks. handler i modstrid med en leveregel. Med ”automatisk” menes, at der ofte går nogle tanker gennem vores hoved, uden at vi lægger særlig meget mærke til dem. Tankerne popper op, uden at vi bevidst har forsøgt at fremkalde dem. Hvis de automatiske tanker har negativt indhold, vil de tit skubbe til negative følelser. Det kunne eksempelvis være, hvis man i en konkret situation får svært ved at leve op til sine perfektionistiske idealer – så kan man få negative tanker om, hvorvidt andre stadig kan lide én.

I terapien kan vi f.eks. være nysgerrige på, hvilke overbevisninger, du har om dig selv og andre. Hvordan påvirker de din tro og dine livsværdier? Kommer dine overbevisninger om dig selv egentlig fra det, du tror på – eller måske et andet sted fra? Det kan f.eks. være, at du er plaget af selvkritik og føler dig forkert og skamfuld. Her kan vi undersøge, om dine tanker om dig selv er i overensstemmelse med, hvad du tror på – eller om din selvkritik i stedet kunne stamme fra, hvordan andre har behandlet dig. De selvkritiske tanker kunne eksempelvis stamme fra, hvis du har oplevet mobning.

Måske opdager du hen ad vejen, at nogle dine tankemønstre er delvist formet af oplevelser, som du har med dig i bagagen. Terapien kan på den måde være en hjælp til, at du i nogen grad får skilt tingene ad, og måske bedre kan se, hvad dine overbevisninger er formet af – selvom der ikke altid er en klar skillelinje mellem vores tro og de personlige erfaringer, vi har med os fra vores livshistorie.

Få hjælp til det, der er svært

Hvis du genkender noget af ovenstående, eller har brug for en afklarende snak om, hvorvidt jeg er den rette til at hjælpe dig, så tøv endelig ikke med at tage kontakt. Jeg glæder mig til at høre fra dig.

Denne artikel er skrevet af psykolog Eva Stavad.