Katastrofetanker

Forfølges du af tanker om at du eller dine venner eller familie rammes af ulykker eller sygdom? Tænker du at disse tanker måske er lidt overdrevne eller andre ikke ville bekymre sig så meget? Fylder tankerne dit liv, og har du måske ofte hjertebanken, hurtig vejrtrækning, eller måske svedige hænger eller måske mundtørhed? Måske er du anspændt og måske har du svært ved at sove om natten? – så har du måske katastrofetanker.

Det er normalt at bekymre sig, og nogle tænker også mere grundigt over tingene end andre. Det er helt fint. Det betyder vi ikke gør dumme ting og det vi gør er velovervejet og fornuftigt. Så længe det ikke opsluger store dele af ens dag og så længe det ikke påvirker ens sociale liv er det ok og har sin plads. Det er når det sociale liv bliver påvirket – skole, arbejde, familie – at der er grund til at se nærmere på det. På det tidspunkt kan bekymringerne tage karakter af katastrofetanker, og så kan der måske være en angstlidelse, selvom du nok ikke selv ved det – eller det måske er en overraskelse for dig?

Katastrofetanker og generaliseret angst

Katastrofetanker er en del af lidelsen, psykologer og læger kalder generaliseret angst. Generaliseret angst kan have mange udtryk og det kan være svært at stille diagnosen, dels fordi tilstanden grænser op til en normal tilstand dels fordi symptomerne minder om andre angstlidelser. Men kan du sige ja til nogle af ovenstående symptomer, så er det vigtigt du kontakter din praktiserende læge og starter med en snak. Du kan også tage en test for generaliseret angst her for at få et fingerpeg. Generaliseret angst er både en af de hyppigst forekommende angstlidelser og er samtidigt en lidelse hvor mange ikke bliver behandlet fordi folk forveksler det med bekymringer eller ”bare” som katastrofetanker. Hvis du har nogle af de symptomer der vises i testen og hvis det påvirker dit liv bør du gøre noget ved det.

Hvad gør jeg hvis jeg har katastrofetanker?

Katastrofetanker der har karakter af generaliseret angst forsvinder ikke af at stille sig foran spejlet og tvinge sig til at sige alt er godt og ingen er syge. Du kan ikke bare tage en positiv hat på, og regne med at de så forsvinder. Katastrofetanker kan behandles og blive forvandlet til sunde bekymringer, men det er en længere behandling, som kræver flere ting. Her er hvad du selv kan gøre foruden at starte med at gå til læge:

• Spis sundt. Dels har nogle stoffer direkte indflydelse på angsten, dels har du brug for et stabilt blodsukker. Du kan læse mere om hvilken mad der er god mod angst her.
• Undgå eller reducer alkoholforbruget. Måske dæmper det katastrofetankerne en kort overgang at drikke, men på den lange bane bliver angsten desværre forværret. Du kan læse mere om angst og alkohol i foregående artikel om mad mod angst.
• Sørg for at få din motion. Motion virker super godt mod både angst og depression. Men det kan være svært at få sin motion. Læs mere her om angst og motion.

Når du rammes af katastrofetanker så gå eller løb en tur. Har du ikke mulighed for det, så træk vejret dybt og langsomt. Det kan måske tage toppen af de værste symptomer.

Men er du svært ramt af katastrofetanker skal du som sagt gå til din praktiserende læge – så det ikke udvikler sig til andre lidelser, eksempelvis depression. Din læge kan lave den præcise diagnose og pege dig videre på andre muligheder, eller lægen vil måske give dig medicin mod angsten. Det kan dels være antidepressiver, der har vist sig også at have virkning mod angst, eller måske vil du få et stof der hedder Pregabalin som er et stof, der oprindeligt er udviklet mod epilepsi. Vær ikke bange for at din læge giver dig medicin som egentligt er lavet til et andet formål. Der er ikke nødvendigvis en sammenhæng i forhold til effekten. Effekten mod lidelser viser sig i overraskende mange tilfælde at virke bedre på andre sygdomme end det medicinen var tiltænkt. Det skal du ikke fokusere på. Får du medicin, så følg effekten, der skal være tydelig, og følg bivirkningerne og opvej dem mod resultaterne.

Værktøjer mod katastrofetanker

Små værktøjer mod katastrofetanker du kan lave selv:

Prøv øvelsen Vejrtrækningsøvelse

Prøv øvelsen Stress og tankemylder øvelse.

Prøv øvelsen Fokusskifte øvelse.

Prøv øvelsen Kropsscanningsøvelse og opmærksomhedsøvelse.

Søg hjælp ved en professionel

For de fleste vil det også være en fordel at gå til en psykolog. Denne behandling kan fint foregå uden medicinsk behandling. Psykologen vil sikre en mere præcis forståelse af dine katastrofetanker, baggrunden for din angst, og vil herfra kunne give samtaleterapi som flytter dig videre. Særligt hvis katastrofetankerne ikke har udviklet sig til en decideret generaliseret angst vil psykologen kunne hjælpe med at håndtere det inden problemet bliver for stort.

Du kan læse mere om angst her.

Kontakt os her