Hvad sker der under hypnose?
I artiklen kan du læse om, hvordan vores døgnrytmer fungerer, og hvad der sker i hjernen under søvn og under hypnose. Du skal ikke sove under hypnosen. Hypnoterapeuten holder øje med dine kropslige tegn på, om du er ved at falde i søvn, og så bliver du “talt op” igen og ind de hjernebølger, du skal være i, for at hypnosen virker, og for, at du kan huske alt, hvad du har hørt under hypnosen bagefter. Du får også en forklaring på, hvorfor det er vigtigt at kende dine favoritsanser.
Hypnose eller søvn – noget om hjernebølger
Vores hjerne arbejder på forskellige frekvenser alt efter, om vi sover, er i hypnose eller skarpt opmærksomme.
I den dybe, drømmeløse søvn hedder frekvensen Delta og er på 0-3 hertz.
I den anden ende af skalaen har vi Beta på 12-30 hertz. Her er du vågen og koncentreret,
og her er vi i en stor del af dagtimerne. Når vi taler om hypnose, skal vi have fat i de to andre frekvenstyper:
Alfa er på 8-12 hertz. Her er du fysisk afslappet, i en let meditativ tilstand, du dagdrømmer måske. Her er din evne til at forestille dig noget forøget. Det, du skal huske, lagres også bedre, og du har nemt ved at lære. Opmærksomheden er skærpet, du er i nuet, og du har god adgang til din intuition.
Under hypnose, er du i grænseområdet mellem Alfa og Theta. Theta er 4-7 hertz og er kendetegnet ved let REM-søvn (Rapid Eye Movement).
Hypnoterapeuten søger at aktivere grænseområdet her, fordi du visualiserer bedst ved 7-8 hertz. Her er din krop i dyb afslapning samtidig med, at du er bevidst om dine omgivelser, som lige før du falder i søvn. I den tilstand er du modtagelig for forslag, og din kritiske sans er mindsket. Dvs du har lettere ved at tro på, at det, som vi har aftalt at hypnosen skal handle om, vil virke.
Visualisering og forestillingsevne
Det som virker i hypnose ved søvnforstyrrelser er, at du får forestillingsbilleder på, hvordan det er at sove godt, hvordan du nemt falder i søvn, både om aftenen, ved hyppige opvågninger og for tidlig opvågning. Dine forestillingsbilleder og mål for søvnkvaliteten har vi aftalt forinden. Du kender sikkert fra idrættens verden, at man bliver bedre til at score mål, når man har visualiseret det mange gange. På samme måde skal du træne at gå i selvhypnose, som et trin på vejen til en god søvn uden ærgrelser og tankemylder. Du øver ved at lytte til dit eget hypnosemanuskript, som du har optaget på din telefon.
Ved selvhypnose er du mest i Theta, men glider over i Deltasøvnen, fordi det er det, som er dit mål med søvnhypnosen. Senere kan du bruge selvhypnose til andre mål, hvor du bliver i Thetabølgerne.
Sanser og forestillingsevne
Vi kobler din hypnose op på dine foretrukne sansemodaliteter. Er du visuel eller er der smag og lugt på dine forestillingsbilleder? Måske er du kinæstetiker, dvs at du får kropslige fornemmelser som ro i maven eller en tung dyne. Du mærker efter, hvordan det føles. Det kan også være at du er auditiv, hvor det falder naturligt for dig at forestille dig lyde som regndråber og fuglefløjt. Det hypnosemanuskript, som bliver lavet til netop dig, tager udgangspunkt i de sanser, som du er vant til at bruge mest i hverdagen.
Efter hypnosen har du mulighed for at stille spørgsmål. Måske har du mest lyst til at blive i din oplevelse. Mange har ikke brug for så meget snak bagefter og har det bedst med at komme hjem og slappe af. På den måde bundfælder den nye læring sig.
Søvn og døgnrytme
For at hypnoterapien skal være effektiv, må du efterleve de gode, kendte råd om søvnhygiejne. De er omtalt i en anden artikel her på psykologhusets artikelsamling. Fx at gå i seng og stå op på samme tid hver dag. Så bliver du bedst hjulpet på vej af døgnrytmerne, som er så vigtige for søvnen. Vi tjekker dine søvnvaner af ved første samtale, fordi det, som du gerne vil ændre på, skal bygges ind i dit hypnosemanuskript.
Alle levende organismer har en “cirkadisk rytme”, et døgnur på cirka 24 timer, som styrer vores søvn, spisning, humør, urinproduktion, temperatur og stofskifte. Alle vores celler er underlagt cirkadiske rytmer. Cirkadisk kommer af cirka. Hvis vi sover, spiser og motionerer på samme tid hver dag, er vi med til at justere døgnrytmen ind på de 24 timer. Ellers vil vores rytme skride og skubbes hver dag, som hvis man har jetlag.
Søvnhormonet Melatonin
Mængden af melatonin i kroppen regulerer vores døgnrytme. Melatonin er vores såkaldte “søvnhormon”, som hjælper med at regulere vores døgnrytme og vores søvn. Når det bliver mørkt, danner kroppen mere melatonin, og man bliver søvnig. Vi får en slags biologisk ordre om at gøre os klar til at sove.
Melatonin dannes i “koglekirtlen”, et område af hjernen, som ligner en lille grankogle. Koglekirtlen har nerveforbindelser til øjnene. Det lys, der rammer øjets nethinde, er med til at regulere, hvornår der laves melatonin.
Når der kommer lys ind i øjet, dannes der mindre melatonin. Når der ikke kommer lys ind i øjet, dannes der mere melatonin.
Så når det begynder at blive mørkt, stiger produktionen af melatonin, og det gør dig træt.
Niveauet af melatonin er højt gennem hele natten og falder om morgenen, når det begynder at lysne. Derfor har du sværere ved at sove længe om morgenen om sommeren, hvor solen står tidligt op.
Når du bruger kunstigt lys om aftenen sættes melatoninproduktionen på pause. Det begynder allerede ved en lysstyrke på 8, og vi har gerne 200 lux i stuerne om aftenen.
Blåt lys holder os vågne og hæmmer produktionen af melatomin.Så sæt gerne et filter på de skærme, du har tæt på øjnene. Fx nedsætter to timers brug af IPad melatoninen med 23%.
Søvnpres
Det er dog en anden døgnrytme, som er afgørende for, hvordan vi kan sove, og som er uafhængig af melatoninen.
Der er tale om signalstoffet Adenosin, der giver os søvnpres. Det er en slags giftstof, der stammer fra vores forbrænding af energi i løbet af dagen, og som bliver renset ud, når du sover.
Koncentrationen af Adenosin stiger i takt med hjerneaktiviteten i løbet af dagen og det dæmper hjernens evne til at sende nervesignaler. Derfor kommer du til at præstere ringere på flere områder.
Når vi ikke er så kvikke om aftenen, er det fordi koncentrationen af Adenosin bliver så høj, at hjernen gradvist kører langsommere. Vi begynder at føle os trætte. Øjenlågene bliver tunge, og søvnen presser sig på. Jo højere niveau af Adenosin der er i hjernen, desto mere søvnig bliver du. Hvis du sover i løbet af dagen nedsættes Adenosinniveauet. Det kan gøre det sværere at falde i søvn om aftenen.
Betydning af manglende søvn
Hvis vi ikke får sovet nok, bliver Adenosinen ikke renset ud om natten.
En tilpas nattesøvn, specielt den dybe søvn, nulstiller niveauet af Adenosin og også andre giftstoffer. Vi bliver friske og klar til en ny dag. Får vi ikke sovet tilstrækkeligt, vil der være en øget mængde af giftstoffer i vores hjerne, og vi vil derfor hurtigere føle os trætte og uoplagte næste dag.
Forskere har vist, at manglen på søvn også er forbundet til udviklingen af kroniske sygdomme såsom diabetes, hjerte-kar-sygdomme, depression og overvægt.
Immunforsvaret nedsættes, så hvis man fx bliver vaccineret mod influenza, mens man lider af søvnmangel, nedsættes effekten betydeligt.
Antallet af trafikulykker pga træthed og søvnmangel er i USA større end antallet af ulykker tilsammen, hvor alkohol og stoffer er involveret. Man indlærer dårligere ved søvnmangel og klarer sig dårligere til eksamen. Forskere har også fundet frem til at mangel på REMsøvn gør det vanskeligt at afkode andres ansigtsudtryk. Det har indflydelse på vores evne til empati, fordi vi ikke kan tolke andres hensigter. Det kan derfor give småparanoia, når man bliver frarøvet sin søvn.:
Disse og flere konsekvenser af søvnmangel kan man læse mere om i Matthew Walkers bog “Derfor sover vi” (på dansk 2019)
Tankemylder
Hvis du ikke kan slippe tankemylderet, når du skal sove, kører din hjerne på den høje Betafrekvens. Det skal du ud af til natten, fordi for lang tid i Beta, kan medvirke til at udvikle stress. Du skal derfor aktivt beslutte dig for, at når du lægger dig til at sove, så er det for at sove, og så må du sætte tid af i dagtimerne til problemløsning, huskelister og kreative indfald.
Hvis du har besluttet dig for at anvende hypnose mod dine søvnproblematikker, er du én ud af mange, som er begyndt at tage søvn alvorligt på linje med sund kost og motion. Tidligere har der været mange, der syntes, det var lidt pinligt at sove, at det var spild af tid, men de seneste års forskning viser os noget andet. At prioritere sin søvn, er at tage sig selv alvorligt.