Hvordan føles angst?
Angst kan føles som stakåndethed, hjertebanken, svedige hænder, spændinger i muskler, svimmelhed, kvalme eller mangel på koncentration og er kroppens respons på hvad den oplever som en faretruende situation.
Hvordan opleves angst?
Angst opleves jævnt hen ens for mange. Symptomerne er altså de samme. Men det der forårsager angsten kan til gengæld være vidt forskelligt. Angsten kan eksempelvis være fremprovokeret af åbne pladser, højder eller edderkopper – så er der tale om en fobi. Angsten kan også være en udløber af en meget stresset arbejdssituation og ved psykologhuset ved Åen ser vi ikke stress som ikke har et element af angst i sig. Angst kan også være en udløber af et traume, eksempelvis en bilulykke. Eller angsten kan være en del af en anden sygdom, eksempelvis en kræft diagnose eller autisme.
Forstå angst
Angst er som sagt en respons på hvad kroppen ser som et faresignal. Angstsignalerne udsendes fra de ældre dele af vores hjerne. Angst er kroppens måde at fortælles os på at vi skal handle hurtigt i en farlig situation. Det kan være lyden af en tiger som gør vi hurtigt skal kravle op i træet – eller nu til dags, lyden af en bil som gør vi ikke skal gå over vejen. Angst har altså en funktion og det er tæt knyttet på vores sanseapparat. Det gør os forsigtige og det gør vi kan handle hurtigt uden nødvendigvis at skulle tænke os en masse om.
Angst og stress
Angst gør at der bl.a. udsendes stresshormoner som sætter kroppen i stand til at agere. Inden signalerne når de dele af hjernen hvor vi tænker logisk – og som er udviklet sent for mennesket – kommer det forbi en mellem station som sorterer i indtrykkene. Det er vigtigt at ikke alle angst signaler når frem til hjernen, så bliver vi nemlig overbelastede – da det er begrænset hvor meget information vi kan behandle fornuftigt med logik – kognitivt. Denne del af hjernen kan blive slidt ned med vedvarende belastning. Det er det der sker med konstant stress, så slides den langsomt og på et tidspunkt er den, helt fysisk blevet mindre, og lukker dermed flere signaler igennem. På det tidspunkt har stressen sat sig som angst.
Den del af hjernen er også mindre plastisk, det betyder at den ikke så let kan genopbygge eller ændre sig selv. Det er derfor folk der har været belastet meget med stress har svært ved at komme tilbage på arbejdet selv efter længere tid. Eller det kan være folk med en sygdom som konstant stresser dem.
Behandling af angst
Angst kan og skal behandles. Det kan behandles med medicin og terapeutisk. Har du eller nogen du kender angst er det vigtigt de starter med at gå til deres praktiserende læge. Lægen kender til angst, og er der tale om en let type angst – eksempelvis en fobi for edderkopper, kan lægen måske endda selv behandle det – og lære dig hvordan du gør det. Har angsten sat sig mere fast, og har den måske endda udviklet sig så der også viser sig noget depression er det vigtigt at det behandles mere tværfagligt, herunder med en psykolog. Behandlingen kan også bestå af kostændringer og motion. Når der søges behandling for angst er der ofte tale om at symptomerne er så svære at der skal være en udredning. Igen skal det siges at det første skridt er en samtale med egen læge.
Ved psykologhuset ved Åen er flere af psykologerne specialister i behandling af angst, da det desværre ofte er en forekommende lidelse. Du kan bruge kontaktformularen nedenfor til at høre nærmere ved en professionel psykolog.
Du kan læse mere om angst her.
Relaterede Indlæg
For psykologerne: lokaleleje / kontorleje på timebasis / timeleje i København og Århus
Hvorfor vælge Phuset når du er psykolog? Fordi dine omkostninger er...
Bekymringer
Er du meget bekymret for hvad der skal ske med dig, din familie eller venner?...