

Gode råd mod angst
Angst er et ganske velkendt ord og alligevel er der megen tvivl om, hvad angsten består af, og hvad man kan gøre.
Angst i en klinisk setting handler ofte om en tilstand præget af ængstelse, nervøsitet og urolighed. Man kan også tale om en regulær angst diagnose, som eksempelvis panik angst, hvor angst anfald fylder meget for den ramte. Diagnosen inkluderer en række symptomer, blandt andre (fornemmelsen af) øget hjertebanken, sveden og rysten, vejrtrækningsbesvær, uvirkelighedsfølelse og frygten for at dø eller blive sindssyg. Angst er ikke en behagelig tilstand, hvorfor gode råd er dyre. Hos Psykologhuset ved Åen leverer vi sådanne gode råd, eksempelvis via artikler, men vi tager os samtidigt det forbehold, at angst ikke kan undgås. Man kan arbejde på at undgå angst, der er ude af kontrol og ubehageligt, men angst er en psykologisk funktion, som er med os gennem hele livet. Vi har brug for den. Den hjælper os med at undgå farer og risici, der ellers kunne lede til sygdom, lemlæstelse og død. Det lyder måske voldsomt, men vi må erkende, at vi livet igennem er udsat for varierende risici, selvom vi har det godt i vores lille land. Trafikken er et godt eksempel. Hvis ikke vi var påpasselige og lod angsten være med til at styre vores færden, så ville vi komme galt afsted.
Tips til at forebygge angst
- Stå ved dig selv
- Skab balance
- Bevæg dig fra nuet og fremad
- Vær fysisk aktiv
1. Stå ved dig selv
Angstens formål er, at signalere, at noget er galt, og at der skal handles på det. Derfor er det vigtigt, at signalere til sig selv, når alt er okay igen. Man kan signalere, at alt er okay ved at ’stå ved sig selv’. At stå ved sig selv behøver ikke altid handle om store beslutninger i livet eller lønforhandlinger på arbejdet. Det kan også handle om udveksling af holdninger eller endda ens smag i is. Husk, at selvom man nogle gange undskylder for det, man gør, så skal man aldrig undskylde for den, man er. Stå frem som den, du er.
2. Skab balance
Tryghed og stabilitet er gode mod angst. Struktur og forudsigelighed over dagen bevirker, at du ikke skal tage stilling til alt for meget hele tiden. Det behøver ikke være kedeligt, at indordne sig på struktur i livet. Det kan netop sætte dig fri til, at få tid og overskud til det, du synes er spændende. Overvej en kalender, hvor du skriver din dag ind. Undgå at lave for mange aftaler, så de overlapper og der ikke er tid til at trække vejret. Den slags overvejelser er vigtigere for den psykologiske sundhed, end mange går og tror.
3. Bevæg dig fra nuet og fremad
Det er helt naturligt for mennesker, at tage livet til overvejelse, og gøre sig både tanker, spekulationer og bekymringer om fortid og fremtid. Det er normalt, men forsøg at undgå at dvæle for længe ved fortiden eller fremtiden. Forhold til dig nuet og dagen i dag først, og bevæg dig dernæst mod den nære fremtid. Har jeg styr på mine aftaler og min energi? Når det er på plads vil du have mere overskud til at fundere over, hvordan livet har set ud, og hvordan det skal se ud i fremtiden. Med overskud kommer det positive udsyn på livet. Det vil signalere til dit psykologiske system, at du er tryg, sikker, og på vej i den rigtige retning.

4. Fysisk aktivitet mod angst
Ja, og brug tandtråd. Dette er et så simpelt råd, at det kan virke provokerende for mange. Ikke desto mindre er det sandt, at det er meningen at vi skal være fysisk aktive. Vores teknologi har gjort livet lettere for os, men vi er samtidigt blevet meget inaktive, og skal derfor gøre os mere umage for at indrette en sund fysik.
Husk nu, at der er mange måder at være fysisk aktiv på. Selvom det er mest sundt, at få pulsen op og svede mindst en halv time om dagen, så duer det ikke, hvis overskuddet ikke er der, til at komme i gang. Det vigtigste er derfor, at komme i gang med noget, man kan være med på. Hvis det er en rar gåtur i skoven, så starter man der. Hvis det er havearbejde, så starter man der.
Overvej at lave en lille plan med nogle trin, der starter med et trin, du kan overskue. Næste trin er X, næste trin er Y. Føl efter i maven. Du skal have mod på trinene, ellers duer det ikke.
Nogle eksempler på fysisk aktivitet er: fitness og sport, løbeture og gåture, yoga og gymnastik, dans og sang, svømning og vinterbadning, og som sagt have- eller byggearbejde, endda små hobbyprojekter, der er fysisk krævende.
Tips til at håndtere angstanfald
- Bevæg dig ud ad angsten
- Brug vejrtrækningen
- Brug sanserne
- Brug psykologen til at behandle angsten
Angst er en vanskelig størrelse, at håndtere. Det er ubehageligt at opleve, særligt når angsten kommer i form af anfald, og mange tror enten de er ved at dø eller at blive sindssyge. Det er de ikke, men sådan kan det føles. Fordi angsten er så ubehagelig, er det ikke let at ’gøre det rigtige’ og det kan ofte være svært at gøre brug af de strategier, man har fået anbefalet. Derfor er det første råd, at sørge for at begrænse strategierne til nogle få. Eventuelt to til tre stykker, der skal støtte én under selve angst anfaldet. Når man er kommet på afstand af anfaldet og ude af ’den akutte fase’, da vil det være lettere at huske resten af strategierne. Med det in mente er her tre forslag, man ofte støder på.
1. Bevæg dig ud ad angsten
Brug kroppen. Ikke meget, men nok til at blødgøre leddene lidt og frigøre dig selv fra en fastlåst kropsholdning. Stræk dig. Bøj dig. Sving armene lidt. Kram dig selv. Masser nakken. Grimassér, hvis du føler dig okay med det. Det vil signalere til kroppen, at du er fri til at bruge den, og dermed at du er parat til at genoptage styringen.
2. Brug vejrtrækningen
Vores vejrtrækning er det mest centrale element. Det sidder placeret lige i midten, og ilten, der frigøres, nærer hele kroppen. Allervigtigst er vejtrækningen noget, vi faktisk kan kontrollere, og med lungernes hjælp kan vi både iltes, og samtidigt bruge vejrtrækningen til at massere vores muskler og indre organer. Dette vil også signalere til vores system, at vi er parate til at tage styringen igen og angsten vil oftest fortage sig.
3. Brug sanserne
Det kan føles som om sanserne er på overarbejde, når man oplever et angst anfald. Det, at bruge sanserne som en strategi lægger omvendt op til at rette sin opmærksomhed mod en enkelt sanseoplevelse. Mærk eksempelvis jorden med hænderne eller tag skoene af og lad tæerne ramme græsset eller sandet. Find et toilet og brug et øjeblik på at mærke vandet mellem fingrene, eller måske har du anskaffet dig en stressbold, der kan tåle at blive klemt.
4. Brug psykologen til at behandle angsten
Hos Psykologhuset ved Åen arbejder vi med angst og anfald og vil kunne hjælpe dig med både strategier, og med måder at indrette dit liv, så du ikke oplever angsten så kraftfuldt og ubehageligt, men i stedet kan bruge den som kompas til at tage gode beslutninger.
Artiklen er skrevet af aut. psykolog Tau Risvang
Kontakt Phuset her
Relaterede Indlæg
Forholdsangst
Er du angst for at gå ind i eller være i forhold? – giver det anledning til...
Lavpraktiske råd fra psykologen til hvordan du og din familie håndterer Corona krisen
I skyggen af Corona – hjælp til bekymringsangst, belastningsreaktioner,...