Angst og arbejde

Angst i forbindelse med arbejde er en overset og desværre normal forekommende ting. Undersøgelser viser at angst i forbindelse med arbejde er forbundet med manglende trivsel, øget fravær og følgende omkostninger for arbejdspladsen. Det har altså store konsekvenser både for arbejdstager og arbejdsgiver. Et forløb hvor arbejdstager får angst fører ofte til længerevarende sygemeldinger.

Angst på arbejdet

Studierne viser ligeledes at stress fører til en sårbarhed og modtagelighed for angst. Sammenhængen mellem stress og angst er veldokumenteret. Stress kan være udløst af mange faktorer, dårlig ledelse eller for mange opgaver som skal løses hurtigt. En situation hvor man oplever at man mangler kontrollen. Angst kan således starte med de typiske stress symptomer som manglende hukommelse, dårlig søvn og gennem tid udvikle sig til decideret angst med eksempelvis svedige hænder, hjertebanken mm. Der vil ligeledes ofte også komme symptomer på depression. Undersøgelserne viser at angst og depression er blandt de mest forekommende lidelser og en tredjedel af befolkningen har på et eller andet tidspunkt en psykisk lidelse. Et stresset arbejdsmiljø kan være en del af årsagen til de høje forekomster.

Hvis årsagen til angsten på arbejdet har været stress er udsigterne til at komme tilbage på arbejdspladsen lange – mange måneder, ofte år. Og når personen kommer tilbage på arbejdet vil denne have en lavere stress tærskel, dvs. personen vil ikke kunne tåle så stressede situationer.

Den biologiske kæde for angst og stress

Angstsignalerne kommer fra amygdala. En gammel del af vores hjerne. Inden signalerne når vores kognitive del af hjernen, præfrontal cortex, går de igennem en slags buffer der sorterer i indtrykkene. Denne buffer er hippocampus. Denne del af hjernen er vores stressregulator. Er der vedvarende stress bliver denne del af hjernen skadet. Selvom hjernen er plastisk og kan bygges op igen, er det særligt svært for denne del af hjernen at ændre sig. Når en person har været udsat for svær stress over længere tid, kommer denne derfor sjældent tilbage på det niveau som denne var på før.

Hvad gør du hvis du har fået angst på arbejdet som arbejdstager?

Vurder først graden af din angst. Tag vores angst test her. Viser testen at du har angst, eller bare tegn på det, skal du først og fremmest tale med din praktiserende læge. Din læge kan vurdere om der er behov for medicin og om terapeutisk hjælp ved psykolog kan være en fordel.

Det er her værd at komme med et godt råd. Der er en enkelt ting som har den største effekt omkring angst på arbejdet og det er simpelthen at skifte arbejdsplads eller skifte stilling inden for samme arbejdsplads. Der findes ingen piller og der findes ingen terapi der kan konkurrere med det at få et nyt arbejde. Hvis du ikke tidligere har oplevet angst på arbejdet er dette bestemt en beslutning du skal give noget tid. En psykolog kan godt hjælpe dig med at håndtere dit stress, og sikre at du bliver mere robust, men et skift i omgivelser er ofte det mest effektive.

Hvad gør du som arbejdsgiver hvis en medarbejder har angst?

Hvis medarbejderen har en sygemelding kan du forvente det tager måneder før denne kommer tilbage. Undlad at udsætte medarbejderen for meget pres. Nedsat tid er en løsning. En anden afdeling er en anden løsning. Er sygefraværet højt i en afdeling eller er der stor personale udskiftning en bestemt afdeling så kan det være tegn på at ledelsen er årsagen. Stress på en arbejdsplads er normalt og en god arbejdsplads har et jævnt stressniveau. Er der tale om projektarbejde der ofte har deadlines og hårdt arbejdspres lige op til, kan det være med til at give yderligere stress da der ofte starter et nyt projekt lige efter. Har medarbejderen flere samtidige projekter kan disse pukler være mere reglen end undtagelsen.

Som arbejdsgiver eller ledelsen kan det være nærliggende at prøve at lægge et højt pres. Dette kan komme af en erfaring af, at når man lægger stort pres så stiger produktiviteten. Det man skal være opmærksom på er, at denne produktivitetsstigning ikke kan fortsætte. Det er biologisk umuligt for folk at rende rundt med armene over hovedet konstant. Derfor skal særligt hårdt pres kun benyttes når det er mest nødvendigt. Der er nemlig en rente at betale. Produktiviteten falder langt mere bagefter en den gevinst der er hentet. En god kultur er således at søge efter små konstante forbedringer og optimeringer. Ideen om store strukturelle omvæltninger og forbedringer passer dårligt med den menneskelige hjerne. Tag i stedet konstant små bidder.

Motivationen er selvfølgeligt afgørende for god trivsel. Målsætningerne kommer her i fokus. Der hvor problemerne opstår er når ledelsen kører med målsætninger (KPI), som for medarbejderne virker omsonste. Der er en prioritering mellem ledelsens behov for information til styrbarhed og måling af produktivitet og medarbejdernes egne behov.

Angst for nyt arbejde

Det er normalt for de fleste at føle sig mest tryg hvor man er. Så forandringer bliver set som forkerte. Har du angst på et arbejde du lige har fået er det vigtigt du tager en snak med din nærmeste leder. Her er det en god ide at tage en kollega med som kan lytte og notere for dig, eller en tillidsrepræsentant. Har du derimod angst for at tage et nyt arbejde kan det være en fordel at tale med en psykolog. En psykolog kan afdække hvad der er årsagen og vil give dig værktøjer til, bedre at kunne gå ind i et nyt arbejde.

Du kan bruge kontaktformularen nedenfor for at finde en specialist. Du kan læse mere om angst her.

Kontakt os her