Angst i maven
Angst fører ofte til kvalme. Kvalmen kan dække over ondt i maven, mavesmerter og hører sammen med svimmelhed, åndenød, hjertebanken, svedige hænder og muskelspændinger til de hyppige fysiske symptomer på angst. Det betyder, at angsten fører til mavesmerter. Men det fungerer desværre også som en selvforstærkende effekt således, at når svimmelhed og ondt i maven opstår, så kan det være med til at forstærke og fastholde dig i angsten.
Det er vigtigt at forstå, at angst ikke kun er noget, der knytter sig til hovedet og til negative eller bekymrende tanker. Angst har en stærk kropslig komponent og kan føles meget ubehageligt. Angst i maven kan virke overvældende. Den kan virke så stærk, at nogle kan få lyst til at kaste op. Nogle har svært ved at holde sin balance, fordi det hele drejer rundt, og man kan også ligefrem få problemer med at holde på urin og afføring. Angst i maven vil også kunne føre til besvimelse.
Årsagen til angst i maven
Hvis du ofte får problemer med maven, er det vigtigt at afgøre, om det opstår i helt særlige situationer, når du udsættes for objekter som eksempelvis højder, edderkopper, at tage bus sammen med andre eller lignende. Hvis det er tilfældet, er det en fobi. Hvis maveproblemerne kommer mere ubestemt, og det ikke er knyttet til helt særlige situationer eller objekter, er der tale om general angst. Og der er flere typer af angst. Tag udgangspunkt i nedenstående test og se, om der er indikationer.
Viser nogle af disse test, at du har tegn på angst, bør du først og fremmest tale med din praktiserende læge. Du kan godt tage svarene med fra testen. Lægen vil afgøre, om du har angst, og om der ikke er nogle fysiske årsager til dine maveproblemer – og det er vigtigt at kunne undlade dette.
Samtidigt bør du teste om dine mavesmerter/onder skyldes stress. Tag denne stress test.
Hvorfor er angst knyttet til maven?
Hele vores fordøjelsessystem har rigtigt mange nerver og er derved tæt knyttet til hjernen. Der er derfor signaler begge veje. Du har måske også opdaget det, hvis du er meget nervøs, at du mærke det i maven eller får tynd afføring. Det kan være eksempelvis være, hvis du skal lave et oplæg for andre eller skal til eksamen. Maven hænger altså tæt sammen med psyken.
Problemer i fordøjelsessystemet er eksempelvis:
- Mavesmerter
- Forstoppelse
- Diarré
- Manglende lyst til at spise
- Spisevægring
- Dårlig fordøjelse
- Kvalme
Så der er altså en lang række symptomer på forstyrrelser, der kan være tegn på angst. Det er helt normalt. Og som du kan læse i denne artikel om angst og kvalme har 42% af dem angst også kvalme. Undersøgelser viser også, at mavesmerter hænger sammen med angst og depression.
Det kan du selv gøre, hvis du får ondt i maven eller har nervøs mave
En af de hyppigste måder folk prøver at undgå at få mave problemer på, er ved at undgå det, der skaber angsten. Det er ret oplagt at reagere på den måde, da det virker som et naturligt valg, da angsten så ikke kommer. Men det kan være et skidt valg både på kort og lang sigt. For nogle kan denne undgåelsesadfærd betyde, at familielivet eller det sociale liv tager skade. Der er nogle ting man ikke kan deltage i eller gøre. Det kan også være, at ens arbejdsevne tager skade, fordi angsten gør, at der er nogle ting, man ikke kan, gør forkert eller langsomt. Så bliver ens situation ofte værre, og der skabes grobund for angsten på den lidt længere bane.
Øvelser mod angst
Du kan prøve at lave nogle af nedenstående øvelser og se, om de reducerer dine mavesmerter eller nervøse mave. Måden du bruger dem på er, at du laver dem inden angsten kommer altså på forkant. Er du først overvældet af angst, kan du stort set kun fokusere på at trække vejret dybt og langsomt, og så kan du på den måde fortælle din krop, der ikke er nogen fare. Øvelserne laves altså bedst, inden det er gået helt galt.
- Prøv øvelsen Vejrtrækningsøvelse.
- Prøv øvelsen Stress og tankemylder øvelse.
- Prøv øvelsen Fokusskifte øvelse.
- Prøv øvelsen Kropsscanningsøvelse og opmærksomhedsøvelse.
Hvis en eller flere af øvelserne virker godt for dig, så brug den efter behov. Nogle af øvelserne kan kræve lidt træning, før du bliver god til det. Øvelserne kan ikke fjerne årsagen til din angst, men de kan måske være med til at lindre mavesmerterne lidt.
Andre tiltag mod ondt i maven
Noget andet du kan gøre for at holde angsten i skak er at spise sundt. Du skal undgå færdigretter og spise mere grønt. Kosten har betydning for angst, og du kan læse mere om mad og angst her.
Og så er motion også et godt våben imod angst. Det virker rigtigt godt, blandt andet fordi det også reducerer stress. Få din daglige motion, hvor du får pulsen op, og gør det gerne sammen med andre, så der er nogen, der venter på dig. Det er også godt at lave noget, du synes er sjovt, ellers er det svært at komme afsted. Læs mere om angst og motion her.
Sådan behandles angst og maveproblemer
Der er to elementer i behandlingen. Symptom lindring og at finde årsagen og håndtere den. Din praktiserende læge er første skridt. En psykolog kan være med til at forstå din angst bedre i dybden, og hvad der er særligt for dig. Værktøjerne vil være forskellige afhængig af din situation og vil oftest være kognitive, men det er meget afhængig af din situation.
Antidepressiv medicin mod mavesmerter
Bemærk, at der findes antidepressiv medicin, som bruges mod mavesmerter. Årsagen her er ikke, at der findes en grundlæggende angst, som skaber smerterne, men formentligt, at smerter i længere tid ikke har ført til en ændring i livsstil og kost, som ellers hjælper på problemet. Med tiden fører de konstante signaler til, at de føles stærkere end de somatiske (fysiske) egentligt giver anledning til. Denne medicin bruges bl.a. til folk, der har irritabel tarm (IBS), og behandlingen er således ikke aktuel, hvis du har angst, der er årsagen.
Behandling mod angst ved psykolog
Det er vigtigt i behandlingen, at du har en rigtig god relation til psykologen. At du føler der lyttes og arbejdes ud fra dit perspektiv, og så at der kommer resultater ud af behandlingen. Har du ikke en god relation, skal du skifte allerede efter første gang, og efter 3 gange skal du se et lille fremskridt. Ellers skal du skifte. Der findes sjældent et hurtigt fix på angst og mave problemer, så du må forvente at indstille dig på, at det nærmere tager måneder og år end få uger. Typisk vil en generaliseret angst være langt sværere at behandle end en fobi, som kan klares behandlingsmæssigt med eksponering, og derfor er der stor forskel på, hvor lang tid det tager at behandle.
Du kan læse mere om angst her.
Kontakt os her
Relaterede Indlæg
Årsager til angst
Desværre må vi starte artiklen med den nedslående nyhed, at det er vanskeligt at...
Angst for mad
Kost spiller en væsentlig rolle i forhold til angst. Typen af kost kan påvirke...