Angst hele tiden
Har du angst hver dag, måske lidt nervøs eller urolig hele tiden? Er din hverdag fyldt med angst?
Hvis du har angst hele tiden, konstant angst, har du måske den type af angst som læger og psykologer kalder generaliseret angst. Generaliseret angst er en type angst hvor bekymringer, urolighed, nervøsitet fylder måske ikke hele dagen, men meget af dagen i en grad så det påvirker dit sociale liv. En påvirkning som gør at du ikke kan leve livet på den måde du ønsker, og måske har nogle af dine relationer allerede taget skade. Du er måske kommet længere væk fra noget familie eller venner du tidligere var tæt på. På det tidspunkt har angsten taget over dit liv. Måske føler du at angsten er en del af dig selv. Måske er den både utrolig svær at leve med, og på den anden side føler du dig måske efterhånden hjemme med den hvis du har levet med den i mange år.
Måske kan du nikke genkendende til nogle af følgende symptomerne på angst hele tiden?
- Muskelspændinger
- Irritation
- Svedige hænder
- Hjertebanken
- Stakåndethed
- Åndenød
- Kvalme
- Svimmelhed
- Søvnforstyrrelser
- Dine bekymringer er nærmest konstant i dine tanker
- Du kan ikke kontrollere hvornår bekymringer er der
Kan du nikke genkendende på flere af de symptomer? Så er der noget der peger på du måske har angst hele tiden, generaliseret angst. Du kan finde en test om generaliseret angst her. Testen er en professionel test og dækker i grove træk de officielle retningslinjer for generaliseret angst.
Generaliseret angst, angst hele tiden, rammer typisk først slut i tyverne og det er kvinder som hyppigst bliver ramt af sygdommen, men det er begge køn der døjer med angst hele tiden. Kendetegn for sygdommen er, ved siden af at der er angst stort set hele tiden, er at andre ikke ville reagere så voldsomt i samme situation.
Hvad gør jeg hvis jeg har angst hele tiden?
Gå til din læge
Viser ovenstående test at du har angst mere eller mindre hele tiden, og du har flere af symptomerne, bør du tale med din praktiserende læge. Din praktiserende læge kan være med til at afklare at der ikke er andre fysiske og psykiske sygdomme bag som kræver behandling. Din praktiserende læge vil desuden kunne udskrive medicin og eventuelt kunne give dig en henvisning til psykolog. Angst er alvorligt og føles meget kraftigt i kroppen, men det kan behandles, og det forsvinder først når du gør noget ved det.
Spis sundt
En sund krop giver den dårligste grobund for angsten. Angst og kost hænger sammen. Du skal sikre dig et stabilt blodsukker gennem dagen. Selvom søde sager umiddelbart kan dæmpe angsten, viser undersøgelser at grøn mad uden færdigretter er vejen frem. Der er en række tiltag du kan gøre for at mindske din angst en lille smule gennem dagen og natten, det kan du gøre ved at spise rigtigt. Du kan læse mere om mad mod angst her.
Få din motion
Skal der vælges en enkelt ting til at håndtere angst, og det er en dårlig ide fordi angst skal angribes over hele linjen, men så er det at få daglig motion der får pulsen op. Det gælder både angst og tendenser til depression. Det kan være hundesvært, og nærmest umuligt, at få slæbt sig afsted når man er syg, men der er ikke andet for at starte i det stille, og senere hen få lavet det så motionen er sjov og gerne i fællesskab med andre. Du kan læse mere om motion og angst her.
Få styr på din stress
Stress kan være den direkte årsag til angst. Har du et arbejde der gør dig stresset, og har du udviklet lidt angst, så kan du ikke skifte job for tidligt. Du kan godt gå til en arbejder-coach og prøve at tage det hele med en ja-hat på, prøve at tage dig sammen og sortere ud i de negative tanker. Sandsynligheden er bare, at det vil mislykkedes. Er du der hvor du har angst og stress, skal du skifte job. Det kan du bruge flere år på at erkende, du kan betale i dyre domme for at en professionel skal fortælle dig det, men du kan også springe den elendige proces over. Skift nu. Du har måske været uheldig i dit nuværende arbejde. Du var måske også uheldig i arbejdet før og havde en streng chef. Det er tilfældigheder, og du kan ikke gøre noget ved chefen, men du kan flytte dig selv.
Drik mindre alkohol eller stop helt
Alkohol er noget fanden har skabt, særligt i forhold til angst. Problemet er at alkohol umiddelbart dæmper angsten, og derfor er der rigtigt mange der selvmedicinerer sig selv med alkohol, men virkningen af alkohol fortager sig som bekendt, og på bagkanten skal lånet betales tilbage – med dyre renter.
Få hjælp af en professionel psykolog
En psykolog kan hjælpe dig med at forstå din angst bedre og give dig redskaber til at bevæge dig længere væk fra den. Sikkert ikke så vidt at angsten helt forsvinder, men så den er lettere at leve med. Angst er en alvorlig sygdom, som desværre rammer rigtigt mange, og i langt de fleste tilfælde kræver den professionel hjælp.
Kontakt os her
Relaterede Indlæg
Få hjælp til eksamensangst i Aarhus
Står eksamen for døren, og føler du dig ramt af eksamensangst? Læs med her og lær...
Angst i maven
Angst fører ofte til kvalme. Kvalmen kan dække over ondt i maven, mavesmerter og...