Angst for mad
Kost spiller en væsentlig rolle i forhold til angst. Typen af kost kan påvirke mængden af angst, og for nogle kan der være angst for mad eller angst for at spise.
De fleste studier viser at der er en tydelig sammenhæng mellem en spiseforstyrrelse og så de mere generelle angst typer. Der ligger altså oftest noget bagved spiseforstyrrelsen – her angsten for mad, angsten for at spise – og derfor er det vigtigt at få det undersøgt. Har du angst for mad så tag altid en snak med din praktiserende læge til en start.
Har du kun angst for at spise bestemte fødevarer kan lægen eller en psykolog let hjælpe dig videre. Er det en mere generel angst, skal du forvente det er sværere at slippe af med. Leder du efter mad som virker mod angst så læs her. Denne artikel ser på angst for mad og angsten for at spise.
Angst for at spise
Det er vigtigt til en start at få klarlagt hvordan din angst for mad er og hvordan din generelle angst er. Du kan tage en test for generel angst her. Viser denne test at du har angst bør du gå til din læge. Din læge kan hjælpe dig med at komme videre. Det kan være du har en bestemt spiseforstyrrelse.
Har du angst for mad er det vigtigt at få adresseret da det kan føre til en spiseforstyrrelse og andre lidelser. Det vil udvikle sig uden behandling.
Årsagerne til angst for mad:
- Der et negativt billede i særligt sociale medier omkring det at spise. Sociale medier har en veldokumenteret effekt på angst og selvværd, og dette foregår ofte gennem et portræt at kroppe som for almindelige mennesker ikke er mulige at opnå.
- Negativ fedme snak og en generel kropsfokus. Mange taler om sig selv som fede selvom de ikke er det. Ordene påvirker tilsyneladende tilbage. Undersøgelser viser at det påvirker eget selvbillede hvordan man omtaler sig selv og negativ fedmesnak fører til både angst og depression.
- Gener. Undersøgelser tyder på at spiseforstyrrelser løber i familier.
- Personlighed. Perfektionister og impulsive personer løber en større risiko for at udvikle angst over for mad.
- Omgivelser. Dyrker man sport i en lokalforening hvor tyndhed ses som et top ideal er det med til at fremme angst for mad.
- Det moralske valg. Folk tror stadig individet har stor indflydelse på hvad det stopper ind i munden. At dem der er fede er dovne og ikke har viljestyrke. Forskningen viser det modsatte. Hvad vi stopper i munden styrer vi næsten ikke selv. Valget står om noget mere i supermarkedet end når det er havnet i køleskabet. Her er vi helt overgivet til vores krop.
Tidlige traumer eller misbrug i barndommen kan føre til spiseforstyrrelser.
Typer af spiseforstyrrelser
Bulimi
Er karakteriseret ved at man spiser en masse og derefter kaster det op. Der er en veldokumenteret sammenhæng mellem sociale medier og bulimi, med Instagram som topscoreren på at føre til bulimi.
Folk med bulimi kan have skam over det og vil prøve at skjule det. Bulimi kan føre til en række forskellige somatiske sygdomme.
Anoreksi
Har du anoreksi mener du at du er overvægtigt selvom du ikke er det. Folk med anoreksi opfatter sig altså som mere fede end de i virkeligheden er. De ser noget andet i spejlet end vi andre gør.
Folk med anoreksi vil søge at spise så lidt som muligt og motionere så meget som muligt for at holde vægten nede.
Anoreksi har den højeste dødsrate af spiseforstyrrelserne.
Tvangsoverspisning
Fok der tvangsoverspiser, spiser en masse men kaster det ikke op. Det er fra januar 2022 forventeligt en del af de officielle diagnosekriterier.
Sygdommen fører til meget skam og angst, som igen fører til at personen spiser mere. Tvangsoverspisning fører til de sædvanlige sygdomme forbundet med fedme, eksempelvis type 2 diabetes.
Ortoreksi
Folk med ortoreksi er overdrevent fokuserede på den type mad de spiser i en grad så de giver de enkelte fødevarer en moralsk værdi. De spiser efter et meget strengt regime.
Hvis det regime folk spiser efter ikke er sundt vil personen få forskellige somatiske problemer afhængig af hvad de spiser og hvad der undgås.
For alle ovenstående spiseforstyrrelser gælder at det er svære lidelser som kræver behandling og konstant opmærksomhed.
Har du en spiseforstyrrelse så få evt. hjælp ved at henvende dig til Landsforeningen mod spiseforstyrrelser.
Du kan læse mere om angst her.
Relaterede Indlæg
Behandling af angst
Angst er en naturlig, psykologisk mekanisme, der hjælper os med at navigere i en...
Angst behandling med ACT terapi
Om psykologbehandling med Acceptance and Commitment Therapy (ACT) Mange mennesker...