Angst for at fremlægge
Det er helt normalt at være nervøs når man skal fremlægge eller præsentere noget, typisk i forbindelse med arbejdet og endnu mere hyppigt i forhold til skole og studier. Men for nogle bliver nervøsiteten så fremtrædende, at det påvirker det man skal gøre. Så får nervøsiteten karakter af angst. Angst for at fremlægge kan ses som en fobi og er en social angst (glossophobia). Angst for at fremlægge er den mest hyppige sociale angst type. 75% oplever mere eller mindre angst – nogle bare som nervøsitet, andre som at de ikke kan slæbe sig afsted til det.
Du kan tage testen her test for fobier for at få et lille indblik i, i hvilken grad du har fobien. Du kan også tage testen for social angst her, for at se i hvilket omfang der er overlap.
Reaktionen når du skal fremlægge vil ofte være meget fysisk og kropslig. Du får måske hjertebanken, svedige hænder og hurtig vejrtrækning. Forinden er dine tanker helt opslugt af at du skal fremlægge. Du kan simpelthen ikke lægge tanken om at du skal fremlægge til side og du vil gå og ruminere, dine tanker løber i ring, omkring det du skal gøre.
Som mennesker kommer der altid situationer hvor vi skal præstere noget ekstra, derfor har kroppen nogle signalstoffer der i korte øjeblikke kan få os til at tænke og bevæge os hurtigere. Det er adrenalin og kortisol. Det sætter hjertet i gang med at pumpe blod rundt. Det gør man kan løbe op i træet hvis der kommer en tiger, eller reagere hurtigt hvis man bliver overfaldet af en anden hulemand. Det er en del af denne reaktion der kommer når du skal præstere. Du bliver bare overvældet af følelsen og bliver måske i stedet helt handlingslammet ved udsigten til at du får en offentlig afvisning af de helt store. Sagen er også bare den, at det er vigtigt at gøre det godt. Så selvom livet ikke er på spil, så skal det jo gå godt.
Her er nogle tips til at mindske din angst for at fremlægge
- Forbered dig ordentlig – skriv ned og lav evt. figurer og billeder hvor det er nødvendigt.
- Vælg helst et emne eller et delområde som interesserer dig. Som du har en holdning til og brænder lidt for. Ofte er det givet på forhånd hvad der skal fremlægges om, men se i første omgang ikke fremlæggelsen som vigtig i forhold til et godt resultat af eksempelvis lærer eller andre elever, men om at få en bedre oplevelse selv. Spor emnet derhen hvor du har mest på hjerte.
- Lav en præsentation som giver så få overraskelser som muligt.
- Lav en præsentation hvor du har god nok tid. Du skal tale langsomt og tydeligt. Du skal ikke nå en masse.
- Lav en liste med kritiske spørgsmål der kan komme.
- Øv dig. Tal til spejlet til du kan det, fremlæg derefter for en ven/familie, fremlæg derefter for 3 venner på en gang, osv. Lav gruppen du fremlægger for større og større. Du går videre til næste gruppe når du er klar til det.
- Når du træner fremlæggelsen så lær at præsentere så du ikke ser folk i øjnene – se på deres pande, eller se evt. mellem folk. Den samme teknik bruger du når du skal fremlægge. Skift imellem ”panderne”.
- Få venner og familie til at komme med kritiske spørgsmål. Få feedback, og indarbejd den.
- Visualiser herefter din fremlæggelse. Luk øjnene. Visualiser fremlæggelsen i detaljer. Hvem er der, hvad har de på af tøj, hvad er lydene, lugter der specielt, hvordan er lyset. Prøv at sanse det hele. Sug det ind.
- Når du fremlægger så undgå at se i folks øjne, men gør som da du fremlagde for ven/familie.
- Er der ikke nogen reaktioner når du fremlægger er det helt fin. Det er ikke sikkert de skal nikke, eller sige ja og ok. I større forsamlinger gør folk ikke altid det.
- Sørg for at du kan den første sætning eller 2 uden ad, uden at støtte dig til papiret.
- Inden du går på scenen så hjælper det at tage dybe langsomme indåndinger. Tag vejret ind gennem næsen og pust ud gennem munden. Dybt og langsomt. På den måde fortæller du kroppen at der ikke kommer en tiger og spiser dig, men at den kan tage det roligt.
- Gå evt. en tur inden.
Sørg for at fremlægge ofte. På et tidspunkt har du ikke angst for at fremlægge, men kan være til stede i nuet og måske ikke ligefrem nyde det men kunne sanse det på den gode måde.
Hvis ovenstående gode råd til at undgå angst for at fremlægge og præsentere ikke giver den nødvendige effekt selvom du har øvet dig, kan det være hjælpsomt at få hjælp af en psykolog. En psykolog kan undersøge årsagen til din angst, og se om der evt. er noget andet der skal tages fat i, og psykologen kan være med til at lave et lille program der passer til dig og din situation.
Du kan læse mere om angst her.
Kontakt os her
Relaterede Indlæg
Psykologhuset ved Åen er åbnet i København i det nye skønne område ved stillegaden på Vester Voldgade
Psykologhuset ved Åen ligger på Vester Voldgade 100. Der er 3-4 minutters gang...
Elektronisk journalsystem for psykologer for 19 kr./måned
Bemærk at fra ultimo juni 2020 har vi lukket for optaget af nye psykologer....