Angst efter kræftsygdom eller kræftdiagnose

Har du fået konstateret kræft eller kender du nogen som har fået kræft, som viser tegn på angst, kan denne artikel måske give dig inspiration til, hvordan det kan håndteres. Artiklen vil give kortfattet viden om angsten, og den vil give et par øvelser.

Når kræften rammer aktiveres angstsystemet

Kræft er for mange en livstruende sygdom. Når vi som menneske står over for store farer er vores krop bygget til at lave en kraftig og hurtig reaktion uden nødvendigvis at tænke logisk over, hvordan vi handler. Kroppens reaktion er skabt, så vi er i stand til ekstremt hurtigt at vurdere, om vi skal kæmpe, flygte eller spille død, når vi møder farer som f.eks. en fjendtlig stamme. Dette sker automatisk og uden de store reflektioner.

Der gives signaler og signalstoffer fra de ældste og dybeste dele af vores hjerne til at reagere så kroppen fyldes af stress hormoner, pulsen stiger, blodtrykket stiger, og kroppen bliver klar til at handle kraftigt og hurtigt. Det er derfor en voldsom psykisk og også fysisk reaktion, man som kræftpatient og ofte også som pårørende rammes af, og denne voldsomme reaktion og angst kan desværre senere også føre til lidelser som depression.

Kræft er farligt og man kan dø af det, men man kan desværre ikke løbe fra den eller skjule sig for den. Man kan heller ikke spille død – det som svarer til at ignorere kræften og lade som om man ikke har den, det er også en naturlig angst reaktion. Kræften er ligeglad.

At være angst gør ikke kræften værre, og det hjælper ikke at være positiv

Undersøgelser viser at den mentale indstilling mod kræften ikke har betydning for overlevelseschancerne, som der tidligere har været myte omkring. Om du ignorer kræften, kæmper voldsomt imod den eller bare accepterer den, har ikke betydning for dine overlevelseschancer. Kræftknuden vokser ikke hurtigere af at du er angst for den og den vokser ikke langsommere fordi du er positiv. Kræften er desværre ligeglad.

Lige så naturlig som angstreaktionen er, lige så meget kan den være med til at stå i vejen for din livskvalitet. Derfor er det vigtigt at få den rette plads til angsten for netop dig, hvor den kan være med i kampen/livet med kræften.

Som pårørende er det derfor vigtigt ikke at reagere med at sige ting som ”husk at være positiv” eller ”vær stærk” til den der er kræftsyg. Så føler de sig ikke forstået og mødt. Det er 100% naturligt at være bange og angst i mødet med kræften.

Liv og død hænger sammen

Det er banalt men mødet med døden enten som kræftpatient eller pårørende kan bringe os ud i en fortvivlelse og desperation som følge af angsten.

Det kan desværre føles som at være i helvedes forgård at være til en kræft screening og at træde ind på en kræftafdeling – fordi døden og kræften hænger over det hele som en tung dyne.

Som vestlig kultur er vi ikke gode til at håndtere døden. Blandt andet fordi vi heldigvis ikke møder den så ofte i livet. Vi lever lang tid og folk dør ikke længere i fødselssengen eller af banale infektioner. Så døden er gået hen og blevet lidt et tabu vi ikke taler om. Som den kinesiske kejser der skulle leve for evigt, det var forbudt at bruge ordet død omkring ham. Det var som bekendt ikke til den store hjælp – tværtimod var det hans jagt efter udødelighed der dræbte ham da han drak kviksølv.

For døden er det der giver mening og energi til livet. Det er en påmindelse om at gøre det der er vigtigst. At bruge tiden på det vigtigste. At gøre det for os selv og andre, som vi gerne vil have der blev talt om til vores begravelse. Vi skal bruge døden til at stille skarpt på dette; Suge livet til os mens vi har det.

En lille personlig historie omkring det. Jeg havde en ven som skulle til behandling med en særlig terapi og medicin, som var sidste håb i behandlingen, og han skulle køres til Odense hospital fra Aarhus sygehus. Adgangen til medicinen var at ”man skulle kunne komme selv” og altså ikke blive fragtet i en ambulance, der ellers havde været helt på plads på dette tidspunkt. Så jeg var chauffør for ham og hans kone så hun kunne pleje ham undervejs.

Selvom han var forholdsvis ung, kunne han knapt nok selv komme fra kørestolen og ind i bilen fordi kræften var så fremskreden og i hastig vækst. Da vi havde placeret ham på passagersædet foran og tilsluttet hans forskellige maskiner, stak sygeplejersken hovedet ned til os og sagde ”jeg kan se det bliver godt vejr, så nyd turen”. Jeg hørte det. Og han hørte det. Han talte om det som lidt af et ”road trip”. Der var et skønt lys, en særligt stærk fornemmelse af nuet og det nærværende. Og det var fantastisk at opleve kærligheden mellem ham og hans kone. Livet når det står stærkest og mest nærværende.

Og så var det selvfølgeligt uendeligt hårdt. Selv som ven og kun chauffør sov jeg konstant 2 dage bagefter. Hvordan de havde kræfter til at fortsætte i måneds og ugevis under kræftens åg, er svært at forestille sig og helt utroligt. Men det siger noget om hvad vi kan som mennesker – sammen.

Forberedelse til døden er ikke det samme som at opgive håbet

Forberedelse til døden er at sætte pris på livet.

Kræften siger til os at vi skal gøre det som er vigtigst sammen med dem vi sætter mest pris på. Det bliver angsten ikke i sig selv mindre af, men det gør, at der er noget andet som får lov til at fylde og betyde mere. Det i sig selv gør at angsten ikke fylder så meget og bliver mere til at udholde. Der er noget andet som tager pladsen. Angst er en naturlig del af livet, når vi står foran døden.

Samtalen med partner, familie og venner er vigtig.

Foruden samtaler med nære pårørende er det med samtaler om kræft godt at tale med en udestående, da dine venner og familie selv er ramte og i krise.

Sæt tid af under rolige forhold hvor man ikke forstyrres eksempelvis fra mobiler.

Man skal starte samtalen med at tale om, hvad der skal tales om, og hvordan der skal tales om det.

Hvad har, i første omgang kræftpatienten, brug for. Har du brug for gode råd, eller er det måske bedre til en start at blive lyttet til og krammet?

Tal om det som giver dit liv styrke og kraft.

Hvad har jeg sat pris på i livet? – fortæl historier. Mange.

Hvad har givet mig styrke til at komme fremad når det var svært? – hvilke erfaringer trækker jeg på, hvilke værdier har fyldt for mig.

Træk på professionel hjælp

Man skal ikke stå alene foran døden og tænke man kan alt selv – herunder angsten. Det er tosset. Vi er den vi er, i kraft af det vi er, sammen med andre. Det er mest tydeligt når vi rammes af sygdom og angst. Foruden hjælp fra venner og familie er det en god ide at trække på professionel hjælp. Brug sundhedssystemet og tag altid en pårørende med til alle vigtige samtaler – så du har en der kan hjælpe dig med at stille spørgsmål og får noteret alt det, du måske glemmer.

Som pårørende vil du sikkert fokusere på den rette behandling for den syge. Dette må dog ikke skygge for, at du altid har et blik for netværket omkring den kræftsyge.

Som kræftpatient er et godt ankerpunkt for hele forløbet Kræftens Bekæmpelse.

Foruden samtaler med nære pårørende kan angst gøre at du kan have hjælp af at tale med en psykolog. Går du til psykolog er det vigtigste råd at du skal skifte efter første gang hvis relationen ikke er perfekt. Det er dig der kan mærke det. Efter tredje gang skal du gerne have en fornemmelse af at du får resultater så din angst er mindre.

Kræft kan være aggressiv og derfor er det vigtigt du kommer til en specialiseret psykolog, der giver hurtige resultater i at dæmpe din angst. Du skal have redskaber, der virker både på den korte og lidt længere bane.

Er du slemt ramt af angst kan det være en fordel på forhånd måske at lave en grov temperaturmåling på din angst. Tag testen her. Du finder en test for depression her. På phuset.dk kan du finde flere test. Testene er udformet ud fra professionelle standarder (DSM 5 og ICD10), og kan bruges som et groft fingerpeg til evt. samtale med praktiserende læge eller psykolog.

Øvelser der kan dæmpe angsten for kræften

Det er meget symptombehandling det her, men er man overvældet af angst kan nogle af øvelserne måske være med til at stabilisere dig så du lettere kan tage de næste skridt. Øvelserne er fra et kursus i bedre selvværd, men det skal du ikke lade dig afskrække af. De er målrettet angstsystemet som beskrevet i første del af artiklen.

Prøv øvelserne af og se om der er en af dem, der passer dig.

• Vejrtrækningsøvelse
• Afspændingsøvelse
• Stress og tankemylder øvelse
• Fokusskifte øvelse
• Kropsscanningsøvelse og opmærksomhedsøvelse

Det kan tage lidt tid at træne øvelserne så godt at de kan bruges i en håndevending, når kræftskyen er mørkest og tingene står uskarpt og du måske får kvalme af angsten. Øvelserne skal gerne midlertidigt kunne bringe dig helt ind i orkanens øje – hvor alt står stille – tanker, følelser og krop – så du får lidt ro.

Det fortjener du.

Du kan læse mere om angst her.

Kontakt os her