Årsager til angst

Desværre må vi starte artiklen med den nedslående nyhed, at det er vanskeligt at specificere en enkeltstående årsag til angst, fordi angst er så forskellig fra menneske til menneske. Heldigvis kan vi dog fortælle en hel del om, hvordan angst fungerer i kroppen og sindet generelt, og både her og i andre artikler kan vi fortælle om, hvad man kan gøre for at leve med angsten på en god måde.

Angst er både en følelse og en overlevelsesmekanisme

Indenfor psykologien kendes angst som mere end én ting. Den kan være en følelse og den kan være en fysiologisk respons på trusler og overbelastning. Den kan være en eksistentiel betingelse og den kan være patologisk (lidelsesfuld).

Når årsagen til angst er en følelse

Angst som følelse beskrives med ord som nervøsitet, uro, ubehag og ængstelse. Disse fornemmelser kender vi blandt andet fra eksamenslokalet, fra dating, fra konkurrencer og sportsbegivenheder, fra rejser til ukendte lande, og fra de tidspunkter, hvor vi skal turde give slip på vores børn, så de kan danne sig deres egne erfaringer i den store verden. Angsten som følelse er hele tiden med os, og er en vigtig del af det følelsesmæssige kompas, som vi har brug for, for at navigere sikkert gennem livet.

Når angst er en fysiologisk respons.

Den fysiologiske del af angst inkluderer et stress- beredskabssystem, hvor specifikke hormoner som adrenalin og kortisol har til opgave at skabe selektiv opmærksomhed på trusler eller risikomomenter i vores hverdag. Formålet er selvfølgelig at håndtere situationerne på en måde, så man kommer helskindet igennem dem. De klassiske eksempler er, hvis vi ser en løve, hvilket i en civiliseret kontekst kunne være en kriminelt udseende type. Da har vi brug for angsten, så vi får mobiliseret vores fysiologi og kan reagere ved enten at kæmpe, flygte eller spille døde.

Nogle udvalgte af de fysiologiske symptomer på angst er svimmelhed, snurren, osteklokkefornemmelse, sitren, sveden og mundtørhed. De føles højst ubehagelige og tolkes ofte farlige, fordi man befinder sig i en almindelig hverdag fyldt med helt almindelige arbejdsopgaver, men de er ikke farlige. De er biprodukter af stresshormonernes forsøg på at hjælpe os. Blandt andet ved at øge tærsklen for smerte og ved at sparke gang i vores handlekraft. Der skal bare ske noget! Vores system kan ikke vide med sikkerhed, om vi faktisk er i fare. Systemet reagerer blot på oplevelsen af at være truet.   

Fordi angst føles ubehageligt er det ikke unormalt, at man udvikler uhensigtsmæssig adfærd, herunder undgåelses adfærd, og sådan adfærd kan komme så meget i vejen for ens tilværelse, at man har brug for hjælp til at bearbejde den. I denne tekst fokuserer vi mest på angsten som lidelsesform, og i lidelsen er undgåelses adfærd et centralt emne.

Når det naturlige bliver til en lidelse

Angst kan altså ligeså vel være en følelse, som en fysiologisk reaktion, og når man taler om angst, så taler man faktisk om naturlige mekanismer, der har til formål at hjælpe os sikkert gennem livet.

Ikke desto mindre kan angst resultere i, at man stiller en behandlingskrævende diagnose, og hvis der ikke handles hurtigt nok, så kan man risikere udvikling af alvorligere symptomer og en uhensigtsmæssig adfærd.

En særdeles vigtig pointe er, at det ikke kaldes for ’angst sygdom’. Derimod kaldes det en ’angst lidelse’. Der er tendens til, at folk glemmer denne skelnen, og det kan lede til alvorlige misforståelser af menneskers psykologi og oplevelser.

Groft sagt kan man sige, at sygdom henviser til en kropslig fejl, fejlfunktion, eller en udefra kommende trussel som infektioner, vira eller bakterier. Noget, som kroppen ikke kan tåle, hvis den skal overleve. Angst er derimod en iboende psyko – fysiologisk funktion, der har til formål at sikre vores overlevelse og trivsel. Vi søger aldrig at blive fri af angsten. Dette gentager vi lige. ’Vi søger aldrig, at blive fri af angsten’, også selvom vi skal kunne leve med den på en sund måde. Husk på, at angsten har en begrundelse. Selv en underlig eller uhensigtsmæssig adfærd har en funktion, hvis man kigger nøje efter. Det er også tilfældet, når det bliver en diagnose, for der er altid en grund til det, man gør.

Om belastning som årsag til angst

”Så hvad er årsagen til angst?”, sidder du måske og tænker. Selvom vi ikke leverer et endegyldigt svar herpå, så kan vi, som lovet fortælle en del om, hvad der spiller ind på angst og angst reaktioner.

Groft sagt handler det om belastning af det psykiske system, og da dette er tilfældet, er der utroligt mange ting, der kan være udslagsgivende. Mennesker er forskellige og varierer i forhold til kompetencer og ressourcer. Det, der opleves som belastende for den ene, oplever den anden som begejstrende. Nogle er bange for højder, hvor andre klatrer i bjerge som del af deres beskæftigelse.

Derfor er det mere rigtigt at spørge ”Så hvad synes jeg er belastende?” eller ”Så hvad skaber angst hos mig?”. Det vil du kunne bruge til meget i dit liv. For at besvare det spørgsmål skal du finde modet til at lære dig selv at kende, og viljen til at acceptere, at du ikke er usårlig. Du er formentligt ligeså bekymret og bange, som alle andre, selvom du nok ikke er bekymret og bange for det samme.

Belastning indtræder altså på mange måder i vores liv, men vi belastes i særlig grad af det, vi ængstes ved eller føler os uvante og utrygge omkring. Nogle eksempler kan være folk, der føler sig særligt belastet ved socialitet, ved struktur, ved rutiner, ved høje lyde, ved kedsomhed, ved monotone opgaver, ved ansvar eller ved kompleksitet. Arbejdslivet er et godt eksempel, der spiller en stor rolle i medierne, når man taler om angst og stress. Mange mennesker har ikke den luksus, at vælge det ideelle arbejdsliv for sig selv. De må tage til takke med det, de kan få, og kan risikere at have mange opgaver indenfor områder, der føles belastende for dem. Dette åbner op for nogle af de tiltag, man kan gøre, for at skabe et sundt og tåleligt liv. Et godt råd er, at gøre det, man er god til. Det vil sandsynligvis også være det, man er tryg ved, og det vil derved være et godt middel mod belastning, og dermed også mod udvikling af usund angst.

Psykologen kan hjælpe dig til at håndtere årsagen til angsten

Angst er et kompas, der peger dig væk fra overbelastning, men det er ikke meningen at den skal mærkes hver dag. Hvis du oplever at angsten sidder for tæt og du ikke har det godt, så er det på tide at kontakte en professionel, eksempelvis en psykolog. Mange psykologer arbejder i praksisser/klinikker, som hos os ved Psykologhuset ved Åen.

Andre fungerer i offentlige instanser, og dem skal man ofte ’visiteres’ til, eksempelvis af egen læge eller af skolen. Generelt er det altid fornuftigt at henvende sig hos den alment praktiserende læge og få hjælp den vej.

Hos Psykologhuset ved Åen vil du blive knyttet til en psykolog, der matcher dit behov og din person. Vi sigter efter god kemi og at psykologen har de rette kompetencer. Specifikt i forbindelse med angst er langt de fleste psykologer klædt godt på til at hjælpe dig.

Denne artikel er skrevet af aut. psykolog Tau Risvang.

Kontakt os her