Psykolog Århus Rasmus Ahrens Rasmus
Ahrens

Cand. psych. aut.

Tlf. 28 91 71 20
rasmus@phuset.dk

Kan jeg hjælpe?


Der kan være mange grunde til at tale med en psykolog. Oftest henvender folk sig, når de er belastet af følelser som tristhed, nervøsitet, modløshed, irritation og forvirring. Måske handler det om problematiske forhold til andre mennesker, som du har nære relationer til. Måske om følelser omkring dig selv - som angst, skyld, skam og manglende selvværd.


Specifikke tilstande


Kommer du med en specifik tilstand som eksempelvis spiseforstyrrelser, depression, angst eller sorg arbejder vi fokuseret med det. Vi kigger først på de konkrete problemer og symptomer - og lærer dig metoder til at håndtere og afhjælpe disse. I anden omgang bruges de samme redskaber til at forebygge lignende besværligheder i fremtiden.


Personlig udvikling


På den ene side handler personlig udvikling om at øge selvværd gennem arbejde med de foreliggende forhindringer og de mål, du stræber efter: At gøre dig stærkere og udnytte dine muligheder. På den anden side handler det om at arbejde med de betingelser, du stiller til dig selv for at være god nok: At acceptere dig selv med dine styrker og svagheder.