Trænger jeres arbejdsplads til ny inspiration?

• Hvordan arbejder man i praksis med folks narrativer?
• Er I tidligere systemisk uddannede, og har I har lyst til at få genoplivet og udbygget teorien?
• Synes I, at I havner i et negativt manglesprog om jeres klienter?
• Er det svært at tale om problemer, fordi I har lært, at I skal være meget anerkendende?
• Ønsker I at vide, hvordan man kan arbejde konsultativt i stedet for rådgivende med problemstillinger?

Indhold

Undervisning i systemisk og/eller narrativ teori og metode giver jer mulighed for at tage interessante og udviklende samtaler med jeres klienter samt reflektere over de udfordringer, I møder i jeres konkrete praksis.

Vi bruger tid på at træne metoderne, men ser også på teorien bagved,
så det bliver tydeligt for alle:

• Hvordan man kommer fra simpel problemløsning, som klienterne står af på,
til indholdsrige samtaler der bringer klinterne videre i deres liv
• Hvad specifikke spørgsmål sandsynligvis gør for klienten
• Hvordan man laver individuelle samtaler og samtaler med flere klienter
• Hvordan man taler med klienter med specifikke problemstillinger
• Hvordan vores sprog skaber de klienter, vi taler med
• Hvordan moderne magt indvirker på vores og vores klienters liv

Hvordan foregår det?

Undervisningen tilrettelægges efter jeres specifikke behov og vil ofte være en kombination af oplæg, dialoger om teorien, cases, instruktion, afprøvning af metoderne via rollespil og interviewguides og refleksion.

Hovedvægten vil blive lagt på de praktiske metoder, således at I efter undervisningen kan glæde jer til næste samtale med jeres klienter og afprøve de nye metoder.

Ved længere forløb vil der blive givet fokuspunker, tekster eller trænings-instruktioner imellem mødegangene.

Praktisk information

Første skridt er at du som leder tager kontakt og indgår i en dialog om jeres arbejdsplads, jeres kompetencer og målet med undervisningen.

Dette er centralt da undervisning er en organisationsintervention, der har en effekt på hele organisationen.

Undervisning er en forandringsproces /udviklingsproces, hvorfor det er vigtigt at de der modtager undervisning frivilligt indgår i undervisningen.

Undervisningen foregår på jeres arbejdsplads og omfanget kan variere fra én-dags inspiration til flerårig træning.
Det enkelte forløb aftales med den enkelte arbejdsplads.
Ledere i organisationen/ på arbejdspladsen er meget velkomne til at deltage i undervisningen.

Prisen vil være afhængig af bl.a. antal personer, der skal undervises, samt undervisningens omfang, og aftales ved konkret henvendelse.

I er velkommen til at kontakte mig på tlf.: 2214 4180