Oplever I:

  • At I er kørt fast i dumme måder at være sammen på?
  • At I kommer til at opføre jer på måder, som I bagefter ville ønske var løgn?
  • At jeres følelser for hinanden slides op i konflikter?
  • At afstanden mellem jer vokser?

Ønsker I:

  • At være sammen på andre måder?
  • At have en bedre kommunikation?
  • At finde ud af, om I skal leve sammen eller hver for sig?
  • At finde ud af, hvordan man kommer videre efter utroskab eller andre kriser?

Dette får I mulighed for via parsamtaler.

Hvad foregår der i en samtale?

Par samtaler er en mulighed for en anden kommuniaktion end I plejer. I vil måske høre og sige nye ting.

Vi undersøger, hvordan problemet påvirker jeres liv, samt hvordan det påvirker jeres tanker om jer selv og forholdet til hinanden.

I bliver udfordret på de ideer, der er centrale for jeres parforhold og som måske er med til at spænde ben for jer.

Det kan eks. være ideer om:

  • Hvad et godt parforhold er
  • Hvor meget man bør arbejde
  • Hvad troskab betyder
  • Om man skal yde før man kan nyde, eller man kan tage sofaen før støvsugeren
  • og så mange andre ideer om det rigtige og gode liv.

Vi undersøger i fællesskab, hvor ideerne kommer fra og hvilken effekt, de har på jeres liv.

Vi undersøger også, hvad drømmer I om, og hvorfor mon dette ville være en bedre måde at være sammen på.