Er du kørt træt i arbejdslivet?
• Ved du ikke, om du er i den rette stilling?
• Er du i tvivl om, hvordan du skal håndtere din klient, kollega, leder, medarbejder?
• Er der noget, du gerne vil blive bedre til?
Hvad sker der i coachingsamtaler?Coaching er samtaler, der sætter fokus på dig selv i relation til dit arbejde.
Samtalen kan have et fokus på dine klienter, eller den kan have et mere personligt fokus.
Hvor fokus skal ligge, finder vi ud af i fællesskab, og sandsynligvis bliver det en
skøn blanding af personlige og professionelle indgange til dine problemstillinger.
Vi vil sammen undersøge, hvilke ideer om arbejdslivet og livet udenom arbejdet, der er med til at skabe dine problemer.
Hvor meget skal du være:
• En engageret og fleksibel medarbejder?
• En medarbejder der bliver inddraget i beslutninger?
• En ærlig og omsorgsfuld kollega?
• Eller en kollega, der forstår at sætte grænser?
• Til stede hjemme for at du og din partner har det godt?
Måske finder du ud af, at din problemstilling ikke kan løftes uden deltagelse af kolleger, ledelse eller ægtefælle/kæreste. Det er vigtigt hele tiden at have det i fokus for at undgå at individualisere problemstillinger.
Hvad får jeg ud af det?I coachingsamtalen får du lejlighed til at tale og høre efter, hvad du selv siger, så der bliver tid til refleksion.
Du kan bagefter være blevet klarere på:
• din problemstilling
• hvilke skridt du har lyst til at tage
• hvilke spørgsmål du skal stille til hvilke personer
• og hvad du vil holde op med.
Praktisk informationEn samtale varer 1,5 time. Nogle kommer en enkelt gang, mens andre foretrækker at komme med et fast interval. Dette er fuldstændigt op til dig.
Du kan også vælge at komme med en kollega, hvis I har lyst til sammen at blive mere tydelige på jeres fælles projekt, eller I blot vil følge hinandens udvikling.
Honorar: 880 kr./timen. Efter kl. 16.00 tillægges 380 kr./timen.
Ved aflysning mindre end et døgn før aftalen opkræves halvdelen af honoraret. Ved udeblivelse opkræves hele honoraret.
Vi mødes i P-huset, Åboulevarden 39,1., 8000 Århus C. Der er også mulighed for at mødes i Åbyhøj.
