Nedenfor finder du en kort beskrivelse af en række psykiske problemområder, hvor der kan være behov for samtaler med en psykolog.

Stress

Betegnelsen stress er med tiden blevet en almindelig del af vores sprog, og vi bruger ofte ordet om dét at have travlt i hverdagen. Stress er imidlertid en alvorlig tilstand, som opstår, når vi igennem en lang periode arbejder ”over evne”, dvs. har særligt travlt eller bruger flere kræfter, end vi har til rådighed. Vores biologiske system er gearet til, at vi godt kan være i højt beredskab i kortere perioder (”sprinter-distancer”). Det er derimod ikke sundt, at være i for højt beredskab ”på den lange bane”.

Typiske stress-symptomer kan omfatte: svimmelhed, udmattelse, hjertebanken, svedeture, søvnproblemer, let til gråd, irritabilitet, hovedpine og nedsat immunforsvar resulterende i mange og lange sygdomsperioder. Hjernens funktionsniveau forringes desuden indenfor hukommelse og koncentrationsevne. Det er en stigning i hormonet kortisol, også kaldet ”stress-hormonet”, som er ansvarlig for en del af disse symptomer. Tilstanden kan blive kronisk, og det er derfor afgørende, at den tages seriøst.

Depression

Vi oplever alle, at vi ind imellem er kede af det og har det svært. Man kan godt være ked af det, også i længere tid, uden at have en depression. Hvis du igennem længere tid har følt dig trist, energiforladt og uden lyst til nogen ting, kan det imidlertid være, du har fået en depression. I så fald kan du samtidig opleve, at du har problemer med din søvn og appetit, og du vil være plaget af selvbebrejdelser;  du”banker sig selv oveni hovedet”. Ligeledes er evnen til at huske og koncentrere sig forværret under en depression.

Depression er en lidelse, der rammer 2-10% af alle danskere. Der regnes at være mellem 200.000 og 300.000 danskere med en behandlingskrævende depression. Depression behandles dels med samtaleterapi og dels med antidepressiv medicin, hvor depressionen er moderat til svær. Det er din læge, der afgør, om du har brug for medicinsk behandling.

Angst

Angstlidelser er en bred gruppe af tilstande, som har det fællestræk, at der er noget man er uforholdsmæssigt bange for. Det kan være angst for bestemte begivenheder, for grupper af mennesker, for at være i fokus og dumme sig, at miste besindelsen og ”blive skør” eller ”gå amok”, for bakterier og sygdom – eller meget andet.

Når man lider af angst, har man som regel indrettet sig efter angsten, sådan at der er bestemte ting man undgår, og andre ting, som man gør for at sikre sig imod det, man er bange for. Angsten kan dermed fylde en større eller mindre del af ens tilværelse. Svær angst kan være invaliderende for at få et almindeligt hverdagsliv til at fungere.

Når man behandler angst, er det vigtigt at finde ud af, dels hvilken form for angst der er tale om, og dels hvilke undgåelses- og sikkerhedsstrategier, man benytter sig af.  Målet er at udfordre angsten og generobre de dele af ens tilværelse, som angsten har fået tag i.

Ændrede livsomstændigheder  / ”kriser”

Vi oplever alle skift i vores tilværelse. Nogle forandringer kan vi med tiden tilpasse os. Andre opleves så voldsomme eller belastende, at det kan være svært at håndtere. Der kan være tale om sygdom eller dødsfald i familien, skilsmisse, utroskab, tab af arbejde mv. Der kan også være tale om ændringer i ens egen funktionsevne pga. stress, sygdom el.lign.

Under sådanne omstændigheder kan det være nødvendigt med hjælp til at forstå og acceptere den nye situation, eller til at finde vejen fremad. Der kan komme eksistentielle temaer i spil. Hvem er jeg? Hvor efterlader den nye situation mig? Hvad hvis mit liv ikke blev, som jeg håbede? Hvordan kommer jeg videre herfra? I akutte krisesituationer kan der ligeledes være behov for viden om typiske reaktioner og eftervirkninger på chok og traumer.

Selvskadende adfærd

Der har de seneste år været megen medieomtale af selvskadende handlinger. Undersøgelser fra det danske Center for Selvmordsforskning har vist en stigning af selvskade, særligt i ungegruppen. Forskningen peger på, at selvskadende adfærd skal forstås funktionelt, dvs. handlingen tjener en funktion for den, der skader sig.

Mange beskriver, at de gennem selvskaden  opnår en lettelse, eller at uudholdelige følelser som tristhed, vrede eller angst forsvinder. Selvskaden kan flytte fokus fra en diffus psykisk smerte, man ikke kan håndtere, til en fysisk smerte, som man selv beslutter hvornår skal starte og høre op.

Ofte er selvskaden ikke i sig selv problemet, men et forsøg på at løse et problem, og det er vigtigt at få afdækket, hvori de bagvedliggende problemer består. Det er ligeledes vigtigt, at man lærer andre strategier til at håndtere og udtrykke sine følelser, hvad enten der er tale om tristhed, håbløshed, vrede, angst eller selvhad, i stedet for at gøre skade på sig selv.