Har din unge søn eller datter ondt i livet og er det svært for dig som forælder at få lov at hjælpe? Måske står konstante skænderier eller tavshed i vejen for, at I kan få talt sammen?
Nogen gange kan samtaler med en udenforstående være vejen for den unge til at få det bedre, til at få styrket troen på sig selv og på livet, til at finde nye handlemuligheder, eller vejen til, at I kan få genskabt dialogen.
Ingen løftede pegefingre
Min tilgang til samtaler med unge er respektfuld, lyttende og med interesse for, hvad de har på hjerte, og hvad de måske protesterer imod. Hos mig møder de ingen løftede pegefingre, men en aktiv samtalepartner, som ønsker at høre deres version af problemet og at hjælpe dem med at få sat ord på, hvad der er vigtigt for dem i livet, samt hjælpe dem til at skabe de forandringer, de ønsker. Min erfaring er, at også unge, som plejer at være tavse, kan få lyst til at tale i de rette rammer.
Temaer
De temaer, som jeg møder I unges beskrivelser af deres problemer, kan være f.eks. venskaber, kærester, forhold til skolen, historier om mobning, usikkerhed omkring sig selv og sit udseende, angst og tristhed og forholdet til forældre og søskende. Og så er der ikke mindst ofte en følelse af at være ’anderledes’ eller ’mærkelig’ forbundet med at have det svært.
Unge i dag har store udfordringer. De har lært at de har frihed til at vælge mellem en masse muligheder, hvis de blot ved, hvad de vil og gør en indsats. De bevæger sig og bliver set på mange arenaer, ikke mindst gennem de medier, som er en integreret del af deres hverdag og samvær. De vokser op i en tid, hvor betydningen af kunne skabe et socialt netværk, og af hvordan man fremstår i andres øjne, er større end nogen sinde før. Friheden og de mange muligheder er både et privilegium og et potentielt stort pres. For en del unge oplever ikke at kunne leve op til de herskende normer om det perfekte ungdomsliv, og de oplever at have svært ved at tale med nogen om det. Det kan give en oplevelse af ikke at slå til.
Det er min erfaring at unge, som føler sig alene med sådanne følelser kan have stor glæde af et rum, hvor de gennem lytning og spørgsmål får blik for, hvad det er de protesterer imod, når de ikke oplever at leve op til normen. Og videre, at vi får kastet lys på det, som er vigtigt for dem i livet og som de kæmper for gennem deres protest. For mange er det en lettelse at høre fortællinger fra andre børn og unge, som har lignende historier, så føler de sig mindre alene og de begynder at få øje på, hvad det er de selv kan i livet og deres eget værd.
