Psykolog Århus Louisa Henningsen Louisa
Henningsen

Cand. psych. aut.

Tlf. 51 94 01 41
louisa@phuset.dk

Livsmening


Et af mine særlige interessefelter (og specialeemne) er, hvordan vi finder meningen med vores liv. Jeg synes, det er interessant, hvordan psykologi kan hjælpe med at (gen)skabe oplevelsen af mening, når tingene måske ser mest kaotiske ud.

Spørgsmålet om livets mening er meget aktuelt i dag. Vi har så mange muligheder og valg, at det kan være svært at vælge - og at vælge fra! For mange mennesker kan dette krydsfelt skabe en unødig oplevelse af kaos og af manglende mening med livet.

I sådan en situation kan det være gavnligt at tale med en psykolog, som kan hjælpe med at skabe overskuelighed i det uoverskuelige og at finde tilbage på den rette vej videre i tilværelsen.

Temaet livsmening er ofte en vigtig del af problematikker som sorg, krise og tab, og det trænger sig endvidere også tit på i personlig udvikling, hvor dybere spørgsmål om livet ofte viser sig.