Psykolog Århus Louisa Henningsen Louisa
Henningsen

Cand. psych. aut.

Tlf. 51 94 01 41
louisa@phuset.dk

Kognitiv terapi


Kognitiv terapi er en terapiform, der tager udgangspunkt i måden vi tænker om ting på. Vores tanker om os selv, andre og omverden er styrende for, hvordan vi oplever forskellige situationer, og hermed bliver vores tanker afgørende for, hvordan vi føler og har det.

I kognitiv terapi arbejder vi med at undersøge, udfordre og ændre hidtidige uhensigtsmæssige tanker til mere realistiske og selvunderstøttende tanker.

Målet er dels at blive i stand til at justere tankeindhold, så det svarer mest muligt til den realistiske virkelighed. Og målet er dels at lære at forholde sig hensigtsmæssigt til den virkelighed, man befinder sig i og hermed at tage sig af sig selv på en ordentlig måde.

Kognitiv terapi er en nyere og videnskabelig velunderbygget metode. Der er god erfaring med at kognitiv terapi effektivt kan hjælpe til at skabe forandringer inden for en række psykiske lidelser og problematikker som fx. depression, angst (panikangst, generaliseret angst, socialangst, eksamensangst m.fl.), stress, lavt selvværd og fastlåste handlingsmønstre.

Læs mere på min hjemmeside på www.lh-psykologi.dk